Nyt Job til  
Jacob Lund Nielsen

Bruxellesveteran får nøglerolle i dansk lobbygruppe

Lobbygruppen Rud Pedersen har ansat den 49-årige Bruxellesveteran Jacob Lund Nielsen til at sikre, at selskabets hastige vækst forbliver bæredygtig.

Claus Kragh

Største udfordring? 

Om

Hvem?
Jacob Lund Nielsen

Hvilket job?
CBO, Rud Pedersen

Hvorfra?
Formand i Media Track, Singapore (2022-) 

Lobbygruppen Rud Pedersen har hyret Danmarks mest erfarne Bruxelleslobbyist til at sikre, at virksomheden får fordøjet de seneste års hastige vækst.

Virksomheden blev grundlagt i 2003 af den tidligere spindoktor for Mogens Lykketoft, Morten Rud Pedersen, og det er ham, der har ansat den 49-årige veteran fra Bruxelles’ lobbyistverden, Jacob Lund Nielsen, til at bidrage til at fremtidssikre virksomheden.

Selskabet beskæftiger i dag over 500 ansatte på 17 kontorer rundt om i Europa og har en omsætning på op imod 400 millioner kroner om året. Jacob Lund Nielsens hovedopgave bliver at udvikle ledelsen i gruppen, sådan at den kan konsolidere de seneste års vækst og gøre klar til nye landvindinger. Det er en opgave, han har erfaring med fra sit eget hurtigvoksende lobbybureau, Cabinet DN.

Lund Nielsen har boet i Bruxelles i 22 år. Karrieren begyndte som assistent for det konservative medlem af Europa-Parlamentet Christian Rovsing, og efterfølgende grundlagde han sammen med en partner Cabinet DN, der hurtigt fik Microsoft, Facebook og LinkedIn på kundelisten. Lobbyvirksomheden blev til sidst så succesrig, at den i 2017 blev solgt til den amerikanske gruppe Teneo, hvor Lund Nielsen i en håndfuld år var direktør. 

Blå bog

Baggrund

  • Senior administrerende direktør, Teneo, 2017-2022
  • Administrerende direktør, medgrundlægger, partner, Cabinet DN, Bruxelles 2005-2017
  • Assistent i Europa-Parlamentet for Christian Rovsing (K) 2002-2003
  • Uddannet: Cand.scient.pol. (Aarhus), 2005
  • Født i Gentofte 1974, bosat i Bruxelles siden 2002

Rud Pedersens nye Chief Business Officer får i gruppens ledelse selskab af den nye CFO, Martin Nolsøe, og af Alexandria Hicks, der bliver såkaldt Head of European Client Relations. Hicks har en fortid hos Labour i Storbritannien – et parti, som efter al sandsynlighed rykker ind i regeringskontorerne i Downing Street, inden året er omme.

Rud Pedersen lever som andre lobbyvirksomheder af at skabe netværk og relationer, og virksomheden er kendt for at være særligt stærk på socialdemokrater. Dette var formentlig baggrunden for, at den Kreml-kontrollerede gasvirksomhed Nord Stream i 2017 hyrede Rud Pedersen til at forsøge at hjælpe med at få færdiggjort gasrørledningen Nord Stream 2. Projektet havde Vladimir Putins fulde opmærksomhed, og realiseringen af det nød støtte fra tidligere topsocialdemokrater i Tyskland, Sverige og Finland.

I dag arbejder Rud Pedersen ikke for russiske virksomheder, men til gengæld for centrale dele af den europæiske og amerikanske forsvarsindustri. 

Omtalte personer

Jacob Lund Nielsen

Forretningschef, Rud Pedersen, formand Media Track Singapore
Cand.scient.pol (Aarhus)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu