På ti år er vi gået fra, at vi diskuterede bæredygtighed overfladisk, hovedrystende og med store forbehold og stor skepsis, til at bæredygtighed i dag drøftes overalt og med stor seriøsitet, dybde og alvor.

Bæredygtighed bestemmer lige nu dagsordenen flere og flere steder. For ti år siden sagde vi, lidt popsmart: Bæredygtighed er nice to have. I dag siger vi: Bæredygtighed er need to have.

Men i virkeligheden er det stadig alt for simple formuleringer. Det handler ikke om need i en snæver og populær betydning af ordet. Det handler om noget meget dybere. 

For ti år siden sagde vi, lidt popsmart: Bæredygtighed er nice to have. I dag siger vi: Bæredygtighed er need to have.  

Det handler om bæredygtighed i den oprindelige og dybe betydning af dette ord, nemlig om liv og livsprocesser, om mennesker, natur og miljø. Liv og død.

Bæredygtighed sætter lige nu flere og flere steder den afgørende dagsorden. Ikke nødvendigvis endnu i regeringer og parlamenter. Her siger jeg det direkte og uden omsvøb: Folketinget handler uansvarligt, når det drejer sig om bæredygtighed og verdensmål. Handler fodslæbende, modvilligt og overfladisk. Der siges meget, og der handles alt for lidt.

Men bæredygtighed er blevet afgørende i virksomheder, fonde, byer, kommuner, foreninger, uddannelsesinstitutioner af mange slags etc. 

Enhver virksomhed må have klare bæredygtighedsværdier 

Bæredygtighed indordner sig ikke længere under de eksisterende strategier og visioner. Bæredygtighed er ikke et ’add-on’, noget påklistret, en lille tilføjelse.

Tværtimod. Det er omvendt.

Det er bæredygtigheden, der i dag sætter den overordnede retning for strategien og visionerne. Man kan ikke være en respekteret og attraktiv virksomhed eller kommune, medmindre man har klare værdier og udsender klare signaler på bæredygtighedsområdet. Og ikke nok med det: Også klare handlinger, gennemsigtighed og klare rapporter er nødvendige og selvfølgelige.

Ser det sådan ud i alle danske virksomheder og organisationer lige nu? Nej, det gør det tydeligvis ikke. Ser det sådan ud i alle spanske, amerikanske og afrikanske organisationer? Nej. Og det er heller ikke det afgørende.

Det afgørende er: Hvordan ser trendene ud hos os selv og i disse lande og kontinenter? Hvilken udvikling er i gang? Hvor hurtigt sker det? Hvad er styrende? Hvad diskuterer man i de toneangivende ledelser og bestyrelser? Hvad sker der i EU? I OECD? I den amerikanske kongres? I Kina? 

Den nye virksomhedsforståelse 

Vi må ikke være blinde for, at nok virker mange parlamenter og regeringer tøvende, herunder som nævnt det danske folketing, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at der ikke sker en bevægelse. At der ikke under radaren foregår en viden- og bevidsthedsudvikling, der på lidt længere sigt vil give konkrete, positive og markante udslag.

Sådan må vi tro og håbe det. Og sådan tror jeg, det er. Sker det ikke, slipper tålmodigheden en dag op, og mennesker går på barrikaderne. Unge menneskers tålmodighed er ved at være brugt op. 

Derfor vil enhver ansvarlig ledelse bruge tid og energi på at adressere denne dagsorden. Der er ingen vej udenom. Tværtimod: Alle veje går gennem klima, bæredygtighed, biodiversitet med mere.

Det afgørende lige nu og i fremtiden er at være tydelige omkring, at det, vi kalder den grønne omstilling, klimadagsordenen eller – som her – bæredygtighedsdagsordenen, nok kan skifte navn, nok kan fremtræde med forskellige betoninger og nuancer, fra branche til branche, fra land til land, fra kontinent til kontinent.

Men fundamentalt er det en dagsorden, der aldrig mister betydning, aldrig går af mode. Aldrig går over. Aldrig.

Sagt kort og kontant: Bæredygtighedsdagsordenen er vigtig – nu og i al fremtid. Det er sjældent, vi siger i al fremtid, men det siger sig selv, at mennesker fra nu og altid vil have en opmærksomhed rettet mod blandt andet de temaer og overskrifter, som verdensmålene handler om: klima, energi, biodiversitet etc. Det hører aldrig op.

Derfor vil enhver ansvarlig ledelse bruge tid og energi på at adressere denne dagsorden. Der er ingen vej udenom. Tværtimod: Alle veje går gennem klima, bæredygtighed, biodiversitet med mere.

Ud af det gror der et nyt virksomhedsbegreb, en ny virksomhedsforståelse, hvor et begreb som globalt medansvar vil have en central plads ved siden af og sammen med hovedansvaret for selve den konkrete virksomhed, produktet, driften, strategi og overlevelse. 

Både oprydning og medansvar for fremtiden 

Dagsordenen handler om mennesker, om menneskeheden som en del af naturen. Det handler om naturen i dens helhed, balance og skønhed, om biosfæren og alle økosystemerne. Det handler om, hvordan vi mennesker med alle vores institutioner, virksomheder, teknologier, religioner, kemikalier, ønsker, maskiner med mere indretter os på planeten Jorden. Hvordan gør vi det lige nu? Hvordan har vi gjort det i fortiden? Og hvordan vil vi gøre det i fremtiden?

Alle disse spørgsmål går direkte ind i det enkelte menneske, ministerium og bestyrelseslokale, ind i den enkelte virksomhed og familie. Hvad er vores medansvar, både vedrørende fortiden (det handler blandt andet om oprydning) og vedrørende fremtiden – det handler blandt andet om vores medansvar for, hvad der sker i verden i fremtiden. 

Ledelse, lederskab, strategi, bundlinjer, rapportering og selvfølgelig lovgivning – alt det vil blive påvirket af denne nye tænkning om mennesket som en del af naturen, om organisationen som en del af naturen.

Ledelse, lederskab, strategi, bundlinjer, rapportering og selvfølgelig lovgivning – alt det vil blive påvirket af denne nye tænkning om mennesket som en del af naturen, om organisationen som en del af naturen. Mennesket og organisationen som en del af naturen betyder netop i naturen og ikke, som vi er vænnet og uddannet til at tænke det: uden for naturen.

Vi er alle en del af naturen. Vi skal respektere liv og livsprocesser. Den dominerende matrikel- og adskillelsestænkning om virksomheder må høre op. Det praktiserede billede af den enkelte virksomhed som en isoleret, kortsigtet og snævert profitmaksimerende enhed må erstattes af en helhedstænkning, et helhedssyn på organisationer og virksomheder, der kortfattet og forenklet kunne indplaceres under den overskrift, som Unilevers mangeårige CEO, Paul Polman, har givet sin nye bog, nemlig titlen ‘Netpositive’.

Det er lige netop det, det hele handler om: Alle skal bidrage positivt til planeten Jordens situation og overlevelse. Også dansk landbrug, dansk byggeri, dansk industri, dansk transport. 

Alt skal nytænkes 

Derfor: For den konkrete virksomhed, skole, uddannelsesinstitution, bestyrelse, direktion, byråd og så videre betyder dette, at man skal nytænke værdier, visioner og strategier.

Man skal nytænke organisationens kompetenceprofil.

Man skal nytænke dens rapporteringspraksis.

Man skal måske i virkeligheden også på lidt længere sigt nytænke ledelsens og bestyrelsens sammensætning og arbejdsform.

Man skal genoverveje organisationens samarbejdsprofil og partnerskaber med andre virksomheder, organisationer med mere.

Man skal grundigt overveje, hvad bæredygtighed nu og på lidt længere sigt betyder for ens organisation og dens måde at være til stede i verden på. Hvad er meningen med organisationen? Hvad er organisationen til for? Hvordan praktiserer vi vores medansvar for helheden?

Og man er nødt til at gøre det. For bæredygtighed bliver aldrig irrelevant. Aldrig.