Historien i tal

Fakta: Forsvaret kan ikke holde på kvinderne

Andel af kvinder i Forsvaret på forskellige befalingsniveauer, 2021. 

Emma Brethvad Sunesen

Hvad end kvinder fremover skal aftjene værnepligt eller ej, så er Forsvaret udfordret på ligestillingen. Jo højere man bevæger sig op ad rangstigen, jo sværere bliver det at finde uniformerede kvinder i Forsvaret. Mens hele 27,4 procent af rekrutterne i 2021 var kvinder, er det kun 2,2 procent af obersterne- og oberstløjtnanterne og ingen af generalerne der er kvinder.

Forsvarets kønsdiversitetsproblem handler primært om fastholdelse. Mens rekrutteringen af kvinder er forbedret betydeligt år for år de sidste par årtier, så er det de færreste kvindelige rekrutter, der vælger at gøre karriere i Forsvaret. Antallet af kvindelige rekrutter er steget næsten 25 procentpoint siden 2004, men man kan ikke finde samme markante udvikling i Forsvarets øvre befalingslag.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu