Klimaet er blevet en faktor i makroøkonomien, som også bankerne bliver nødt til at forholde sig til. Det siger Karsten Biltoft, der er vicedirektør i Nationalbanken og chef for finansiel stabilitet, til ugebrevet Mandag Morgen.

"Nationalbanken har mandat til at være med til at sikre den finansielle stabilitet og en balanceret økonomisk vækst, altså en stabil makroøkonomi. Klimaforandringerne kan påvirke begge dele," siger Karsten Biltoft.

For få måneder siden afviste Nationalbanken ellers overfor Mandag Morgen at inddrage klimakrisen i sine beregninger og risikovurderinger, sådan som blandt andre den britiske centralbank gør.
Men den holdning er altså ændret nu.

Det markeres tydeligst ved, at Nationalbanken for nyligt har sluttet sig til et internationalt netværk med fokus på klimaforandringer. ’Network for Greening the Financial System’ (NGFS), der består af 34 centralbanker fra hele verden.

"Klimaet har ikke fået så stor opmærksomhed, som det burde have haft – heller ikke hos os – og derfor er vi nu gået med i netværket," siger Karsten Biltoft.

Nationalbanken slutter sig nu til et internationalt netværk med fokus på klimaforandringer. ’Network for Greening the Financial System’ (NGFS), der består af 34 centralbanker fra hele verden.

Netværket arbejder for, at de finansielle systemer tilpasser sig en virkelighed, hvor klimaforandringerne kan få store økonomiske og finansielle konsekvenser.

"Hovedansvaret for klimapolitikken vil blive ved med at være regeringernes. Den private sektor kommer til at afgøre tilpasningernes succes. Men som finansielle beslutningstagere kan vi ikke længere ignorere de åbenlyse risici foran øjnene på os," skriver formanden i NGFS, Frank Elderson, fra den hollandske nationalbank, Mark Carney, direktør i Bank of England, og François Villeroy de Galhau, direktør i Banque de France, i et debatindlæg i The Guardian.

Derfor behandles klimaforandringer nu som en risiko på linje med andre risikofaktorer, forklarer Nationalbankens Karsten Biltoft.

"Hvis renten hopper, boligpriserne falder, eller BNP dykker, så påvirker det både økonomien og den finansielle stabilitet. Dramatiske klimaforandringer vil få lignende effekter. Hvis der for eksempel er områder, der står under vand, eller der kommer storme i et hidtil uset omfang, så kommer det til at påvirke samfundets værdier," siger han til Mandag Morgen.

NGFS har eksisteret siden december 2017 og er siden etableringen gået fra otte til 34 centralbanker. I dag dækker netværket 31 procent af verdens befolkning, 44 procent af verdens BNP og 45 procent af verdens CO₂-udledning.

Karsten Biltoft ser ikke samarbejdet i NGFS som et pludseligt grønt brud for Nationalbanken. Snarere som en forlængelse af den måde, Nationalbanken i forvejen arbejder med at analysere risici.

"Vi har alle fået mere blik for det grønne, så på den måde kan du sige, at det er et nyt fokus."

Nationalbanken forventer, at de vil kunne bidrage til netværket med analyser af, hvordan klimarelaterede begivenheder påvirker den finansielle stabilitet, og på den måde påvirker netværket også helt konkret Nationalbankens eget arbejde, lyder det fra Karsten Biltoft.  

"Nu har vi taget det første og vigtigste skridt og meldt os ind. Klimaforandringerne er et globalt problem, som kræver globale løsninger."

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.