En snigende detailstyring fra Slotsholmen æder sig bid for bid ind på den lokale ledelsesfrihed på landets ungdoms- og voksenuddannelser. Nye indberetningskrav, store reformer og flere statslige krav om en strammere økonomisk styring er i stigende grad med til at udhule ledelsesrummet på de danske gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC-institutioner.

Det mener flere og flere af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd ifølge en ny rundspørge, som i dag bliver offentliggjort af Tænketanken DEA og analysebureauet Pluss Leadership.

Rundspørgen er besvaret af 64 pct. af de i alt 436 rektorer og bestyrelsesformænd på alle landets ungdoms- og voksenuddannelser. Og selv om de fleste rektorer og bestyrelsesformænd stadig tilkendegiver, at ministeriets udstukne rammer ”i nogen grad” giver et passende ledelsesrum til den lokale bestyrelse og skoleledelse, så er andelen af positive svar faldet markant i forhold til sidste undersøgelse i 2013. Se figur 1.

Samlet set er der i dag 42 pct. af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd, der enten ”slet ikke” eller ”i mindre grad” mener, at de har et passende ledelsesrum. Det er steget fra 35 pct. i 2013.

Dermed er undersøgelsen et signal om en stadigt tiltagende statslig detailstyring og en gradvis udhuling af uddannelsesinstitutionernes reelle selveje, mener flere af skolernes ledere, der opfordrer til politisk debat om den statslige styring af uddannelsesinstitutionerne.

”Den snigende detailstyring og den øgede centralisering gør, at vi på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at kaste tingene op i luften og tage en diskussion af, om det er den rigtige måde, vi driver uddannelsesinstitutioner på,” siger formand for Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen, der er rektor på Kolding HF & VUC.

”Jo mere detailstyring, jo mindre ledelsesrum på de enkelte skoler, og jo mere kommer institutionerne til at ligne hinanden. Og til sidst kan man jo spørge, om der så overhovedet er behov for selveje? Det er den yderste konsekvens af, at det går den forkerte vej. Og der savner jeg en politisk diskussion,” siger Verner Rylander-Hansen.

Han bliver bakket op af formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Peter Amstrup, der er direktør for ungdomsuddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg.

”Siden årtusindeskiftet har vi oplevet, at politikere gennem ministeriet ønsker at styre og kontrollere de selvejende uddannelsesinstitutioner mere og mere ned i detaljen. Men det typisk på en måde, så institutionerne stadig selv skal have ansvaret, hvis det går galt,” siger Peter Amstrup.

Han henviser til, at Folketinget og daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) i 1991 besluttede af lade de dengang statsejede erhvervsskoler overgå til selveje med begrundelsen om, at det ville skabe mere dynamik, driftighed og udvikling. Og det har erfaringerne de sidste 25 år da også vist.

“Hvis man går tilbage til statsstyret, så er det nogle helt andre typer ledere, man skal have på skolerne. Det kan man jo godt beslutte. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er langt bedre for uddannelserne at have selvejende institutioner. Men så må man også give plads til et reelt selveje. Politikerne vil gerne styre helt ned i detaljen, og samtidig overlader de ansvaret til institutionerne. Det går ikke. Man kan ikke få det bedste af to verdener,” siger Peter Amstrup.

Slut med selveje?

Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA, påpeger, at undersøgelserne i både 2013 og 2017 er gennemført i en periode, hvor Folketinget har vedtaget meget omfattende reformer på hele uddannelsesområdet. Siden årtusindskiftet har lederne på ungdoms- og voksenuddannelser skullet forholde sig til mere end 20 reformer, og for at sikre reformernes implementering har ministeriet dertil lanceret styringstiltag, udsendt vejledninger og bedt om dokumentation.

”Vi risikerer at der bliver så meget fokus på at måle og styre, at institutionerne ikke har mulighed for at sætte deres egen strategiske retning. Der er selvfølgelig brug for en fornuftig balance mellem tillid og kontrol. Men de her tal tyder desværre på, at balancen nogle steder er tippet for meget over mod kontrol, og at ledere og bestyrelser ikke har de frihedsrettigheder, der skal til for at de kan sætte den retning, de gerne vil,” siger Stina Vrang Elias.

Det seneste eksempel på den tiltagende kontrol fra Slotsholmen er det nye krav om, at alle de selvejende uddannelsesinstitutioner skal indberette deres anlægsplaner og investeringsbudgetter til Finansministeriet. Samtidig får ministeriet hjemmel til at kræve, at skolernes anlægsprojekter udskydes eller standses, hvis der er gang i for mange byggerier ad gangen.

”Så hvis anlægsudgifterne samlet set overstiger en bestemt ramme, så bliver det altså sådan, at embedsmænd i København i sidste ende skal bestemme, om der skal bygges i Aalborg eller i Halssund,” siger Peter Amstrup.

Et andet eksempel på den tiltagende statsstyring er den store popularitet af øremærkede pengepuljer hos Folketingets politikere, så de kan give penge til bestemte formål ude på skolerne ud fra deres egne politiske mærkesager. Det er også med til at udhule selvstyret på institutionerne.

”I år har vi så fået nogle puljer, som skal bruges til kvalitetsudvikling og til at anskaffe udstyr. Det er igen nogle penge, der skal bruges på nogle specifikke formål uagtet, om det nu også er det, der er mest brug for på de enkelte skoler,” siger Peter Amstrup og tilføjer, at også de vedvarende økonomiske besparelser indskrænker ledelsesrummet på skolerne.

”Jo mere anstrængt økonomierne bliver på skolerne, jo mere oplever man en ministeriel spændetrøje,” siger han.

Tidsregistrering for ministeren

De samme eksempler nævnes også af formanden for Danske SOSU-skoler Jeppe Rosengård Poulsen, der er direktør for SOSU Nykøbing F. Han tilføjer, at et nyt indberetningskrav for undervisernes arbejdstimer har skabt mere dokumentationsarbejde på hans egen SOSU-skole på Falster, netop da man efter lærerkonflikten ellers forsøgte at gøre op med de rigide tidsregistreringer.

”Vi havde besluttet, at vi ikke længere ville bruge tidsregistrering på min skole, men i stedet arbejde ud fra tillid. Men nu skal vi i stedet dokumentere timeforbruget over for ministeriet, og så bliver vi jo nødt til fortsat at have tidsregistrering,” siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Han er ikke overrasket over, at hans kolleger på de andre SOSU-skoler ifølge den nye undersøgelse også i langt højere grad giver meldinger om, at ledelsesrummet er blevet indsnævret.

”Vi er nok gået fra at føle, at vi havde en relativ god styreform med god plads til at lede, til at vi nu er et helt andet sted, fordi man er i gang med at indskrænke i stedet for at udvide vores ledelsesrum,” siger han og peger på, at de seneste ændringer er kommet med centrale beslutninger som erhvervsskolereformen, ændringer i dimensioneringen og med en ny uddannelsesstruktur for SOSU-uddannelsen.

”Selvfølgelig skal politikerne have hånd i hanke med, hvad ressourcerne bliver brugt på. Men der skal også være en grænse for, hvor meget man detailregulerer, når der er tale om et selveje. Og jeg mener, at man skal lade de selvejende institutioner få noget mere ledelsesrum til at indrette det bedst mulige fokus på eleverne. Det er jo vores primære opgave. Det er ikke at indberette alle mulige tal og statistikker til ministeriet,” siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Brug for dialog

SOSU-skolerne overgås kun af VUC-institutionerne, når man ser på, hvor utilfredsheden med det svindende ledelsesrum er vokset mest mellem de to målinger. I 2013 var der 19 pct. af VUC’ernes rektorer og bestyrelsesformænd, der ”i høj grad” mente, at de havde et godt ledelsesrum. I dag er der kun 9 pct. Det er samme andel, som mener, at ministeriet ”slet ikke” giver bestyrelsen et passende ledelsesrum.

”Det er da en markant udvikling, og det synes jeg, man skal tage alvorligt. Derfor er vi nødt til at have en dialog om, hvorfor der er så mange i skoleledelserne, der mener, at de har mistet et kæmpe ledelsesrum,” siger formanden Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen, som dog selv er af den opfattelse, at hans eget ledelsesrum på skolen i Kolding stort set er det samme som i 2013.

”Vi er regelstyrede fra den ene ende til den anden. Det har vi været i mange år, så det er der ikke noget nyt i. Og til trods for den store mængde regler, så mener jeg grundlæggende, at de selvejende institutioner stadigvæk har rum til at udmønte tingene individuelt,” siger han og tilføjer:

”Men der kommer hele tiden små justeringer fra ministeriet, som gør, at vi bliver mere og mere detailstyrede,” siger han.

Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA understreger, at det er helt naturligt, at politikerne er interesserede i at få mest muligt ud af de mange skattekroner, der postes i voksen- og ungdomsuddannelserne. Men der skal være en fornuftig balance mellem den nødvendige kontrol af det og så tilliden til, at institutionerne selv er bedst til at drive uddannelserne.

”Selvfølgelig skal det kontrolleres, at skattekroner bliver brugt rigtigt. Men det er ligeså vigtigt, at politikerne viser tillid til institutionerne. I et godt styringsmiljø skal der være balance mellem kontrol og tillid. Hvis der er for meget kontrol, risikerer man at binde midler til at måle i stedet for at udvikle,” siger Stina Vrang Elias.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fortæller i en skriftlig kommentar, at hun er lydhør overfor kritikken og klar på at give institutionerne større frihedsgrader end i dag.

”Jeg er fortaler for lokal frihed og selvbestemmelse. Derfor har jeg ikke tænkt mig at ændre på, at der er en høj grad af selvstyre på institutionerne. Men jeg er naturligvis lydhør, hvis der viser sig at være områder, hvor vi kan give institutionerne større frihedsgrader, end de har i dag. Derfor har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også inviteret bestyrelses- og lederforeningerne for ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne til at deltage i et bestyrelsesforum, hvor foreningerne kan komme med input til på hvilke områder, de oplever et behov for større lokal frihed.”