Sophie Løhde lancerer største velfærdsreform i ti år

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil luge ud i bureaukratiet og de 950.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år. Der skal laves nye nationale mål. Private virksomheder skal i højere grad løse velfærdsopgaverne. Ledernes rolle skal styrkes. Data skal deles i langt større grad end i dag. Finansieringen af sundhedsvæsenet skal ændres. Og så skal der ryddes op i puljetyranniet.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Offentlig sektor 4.0 på vej
  • Sophie Løhde står i spidsen for stor reform af den offentlige sektor til april.

  • Der skal gøres op med en overflod af overlappende handleplaner for borgerne.
  • En stribe delreformer vil ændre hverdagen for de 800.000 offentligt ansatte.
  • Borgeren skal i centrum, og offentlige ledere skal træde i karakter. 


Sophie Løhde lancerer største velfærdsreform i ti år

Ultimatum til offentlige ledere: Sæt borgeren i centrum eller ryg ud

Willerslev: "Ledelsen skal afgive magt nedad, så medarbejderne kan være helte i deres arbejdsliv"

MM MENER: Udkald til ny reform af den offentlige sektor

Der hænger et billede af Peter på innovationsminister Sophie Løhdes (V) kontor. Hver eneste dag ser hun på ham. Det er der en grund til. For hende er billedet med Peter blevet et symbol på en af velfærdssamfundets største udfordringer.

Peter er en af velfærdssamfundets superbrugere. Han er langtidsledig og fast kunde på jobcentret. Hans dårlige ryg har ført til kontakt efter kontakt til læger og sundhedsvæsen. Han har røget hash alt for længe og er i kontakt med misbrugskonsulenter. Og så er der hans depression, som han også behandles for.

Oven i det hele er hans familie faldet fra hinanden. Konflikt efter konflikt har betydet, at han har et dårligt forhold til sin søn.

Der er nok at tage fat på. Og det bliver der.

Peter har kontakt med 17 forskellige sagsbehandlere. De mange forskellige sagsbehandlere har alt i alt udarbejdet otte handleplaner for ham. I praksis har den enkelte sagsbehandler derfor svært ved at danne sig et overblik over, hvad kollegerne har sat gang i. Ofte ved den ene sagsbehandler ikke, hvad den anden laver. Den mangel på sammenhæng går ud over hjælpen. Se figur 1.

Peter er ikke et enestående eksempel.

En analyse foretaget af Deloitte for Finansministeriet viser, at sagsbehandlere i kommunerne hvert år laver op mod 950.000 handleplaner. En stor del af dem lapper over hinanden.

”Det er frås af ressourcer. Men det er det mindste problem. Det værste er, at vi bruger for mange penge på noget, som ikke giver merværdi, og samtidig svigter vi dem, som det hele handler om, nemlig borgeren. Alle Peters forskellige tilbud og indsatser er opfundet efter bedste mening. Men de ender med totalt at forkludre sammenhængen for ham. Det skal vi have stoppet,” siger Sophie Løhde.

Årtiets største reform

Sophie Løhde er hovedarkitekten bag regeringens kommende reform af den offentlige sektor, der meget sigende præsenteres som sammenhængsreformen. Den tegner til at blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år. Den kan få stor betydning for Peter og de tusindvis af andre borgere med behov for hjælp. Reformen kan også føre til markante forenklinger for de mange ansatte i velfærdens frontlinje.

Sophie Løhde forsøger at tage livtag på en stribe af de største udfordringer.

Hun vil skabe langt mere sammenhæng på tværs af siloerne. Der skal luges ud i papirbøvl og bureaukrati. Kommunerne skal have større frihed. Ledernes rolle skal styrkes. Og så skal der ryddes ud i de mange økonomiske cigarkasser, som ministrene råder over i form af talrige små og store puljer.

Hun vil indfri en af Venstres klassiske mærkesager: Der skal være mere frit valg og virksomheder skal i højere grad være med til at løse velfærdsopgaverne.

Sophie Løhde lægger som noget nyt op til et partnerskab med centrale aktører – lige fra kommuner og regioner til fagforeninger og store interesseorganisationer – om at udvikle et sæt nye nationale mål, der skal fungere som et kompas for udviklingen af den offentlige sektor.

Mange ministre fra både røde og blå regeringer har gennem årene forsøgt at få bugt med disse store udfordringer. Og knækket nakken. Om det lykkes for Sophie Løhde, vil de kommende måneder afsløre.

Men hun er godt på vej. Hvor andre ministre har lavet en top-down proces, går hun i en anden retning. Hun forsøger at være åben og inddragende. Hun har det sidste år foreløbig besøgt 78 af landets kommuner og alle fem regioner. Hun regner med at have besøgt alle 98 kommuner, inden hun til april præsenterer den færdige sammenhængsreform. Hun har lyttet til borgmestre, ledere og vip-personalet ved velfærdens frontlinje. Det er et godt udgangspunkt, hvis parterne skal tage ansvar og føle medejerskab til reformen.

Løhdes køreplan

Februar/marts: Topmøde om bl.a. nye fælles nationale mål for den offentlige sektor og forpligtende partnerskab med KL, Danske Regioner, faglige organisationer, bruger- og interesseorganisationer m.fl.

Marts/april: Færdiggørelse af de nationale mål.

April/maj: Regeringen præsenterer sin sammenhængsreform i form af en række delreformer.

Maj/juni: Økonomiforhandlinger med KL og Danske Regioner om dele af reformen.

Kilde: Finansministeriet

Hun er selv optimist.

”Da jeg satte arbejdet i gang i april sidste år, gjorde jeg det meget tydeligt, at jeg ikke havde en fiks og færdig reform, som jeg bare trak ned over hovedet på alle de mange dygtige medarbejdere i kommunerne, regionerne og staten. Den har udviklet sig over tid. Jeg har stået for den formentlig mest åbne og inddragende reformproces, som i hvert fald Finansministeriet nogensinde har stået bag,” siger Sophie Løhde.

Borgere før paragraffer

Sophie Løhde fik plakaten med Peter af socialrådgivernes formand Majbrit Berlau, da Løhde i april 2017 skød sit reformprojekt i gang på et topmøde på Marienborg. Den minder hende dagligt om den manglende sammenhæng på tværs af den offentlige sektor.

”Det er den største udfordring isoleret set for den offentlige sektor. Vi har i mange år kæmpet for at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Men det gælder også andre områder som beskæftigelse, social, uddannelse, ældre og psykiatri. Alle disse områder er meget forskellige. Men de har en ting til fælles. Der mangler sammenhæng både inden for de enkelte områder og i særdeleshed på tværs. Hvis det var let, var det jo løst for længst. Den næste store gevinst, vi kan høste ved et kvalitetsløft, er ved at blive bedre til at arbejde på tværs af siloerne,” siger Sophie Løhde, som med sit store reformprojekt kommer til at spille en hovedrolle i regeringen i 2018.

Hun er trist over at høre om den slags eksempler, hvor den ene sagsbehandler ikke ved, hvad den anden laver. Hvor en borger bliver bedt af sin ene sagsbehandler om at møde op til misbrugsbehandling klokken 10.00 og på samme tidspunkt skal møde i jobcenteret, og vil blive trukket i kontanthjælpen, hvis han ikke møder op.

Omfanget er stort. Deloittes analyse viser ikke bare, at der bliver udarbejdet 900-950.000 handleplaner om året, men også at mellem 80.000 og 110.000 handleplaner overlapper hinanden. Og så omfatter det endda kun tre områder: Beskæftigelse, social og integration. Hvis alle andre områder blev talt med, var omfanget langt større. Den manglende sammentænkning af planer betyder dårligere og dyrere hjælp, konkluderer analysen.

”Jeg kender ingen medarbejdere, som går på arbejde hver morgen for at gøre livet rigtig svært for dem, som har det sværest. Men vi er kommet derhen, fordi vi hele tiden har udvidet lovgivningen med nye lag på lag – på lag. Vi har aldrig nogensinde fået skabt den sammenhængende indsats på tværs,” siger Løhde.

Opgør med samspilsramte love

Ministeren lægger op til at give kommunerne større frihed og luge ud i de mange forskellige lovpligtige handleplaner. For som reglerne er i dag, er kommunerne forpligtet til at lave alle disse mange forskellige handleplaner. Det siger reglerne i de enkelte velfærdslove som bl.a. serviceloven, loven om aktiv beskæftigelse eller integrationsloven.

”Du kan ikke som kommune bare sige, at det gider du ikke gøre. For så bryder du loven. Derfor vil vi gerne luge ud i de mange forskellige handleplaner. Det kræver ændringer af sektorlovgivningen. Men kommunerne skal have mulighed for at kunne sammentænke indsatserne og give borgerne én samlet handleplan på tværs af de store velfærdsområder,” siger Sophie Løhde.

Hun vil også gøre det lettere at dele data på tværs af hele den offentlige sektor, så lægen på sygehuset, sagsbehandleren i jobcenteret eller socialrådgiveren i ældreforvaltningen kan få et bedre overblik og skabe større sammenhæng for borgerne.

”Vi får behov for at kunne dele flere data på tværs af den offentlige sektor. Ellers ender vi med at sende vores dygtige medarbejdere ud på et vildspor, hvis den ene hånd ikke må vide, hvad den anden foretager sig. Vi skal selvfølgelig også kunne levere på sikkerheden. Vi skal ikke sætte borgernes tillid over styr men kun dele de data, hvor det er nødvendigt og relevant,” siger ministeren.

Partnerskab bag reform

Sophie Løhde vil inddrage en stribe af samfundets centrale spillere for at lave 5-7 fælles nationale mål og dermed få et slags kompas til at knække de største udfordringer inden for de store velfærdsområder i den offentlige sektor.

Invitationen til et nyt nationalt partnerskab bliver ikke kun sendt ud til kommuner og regioner. Også en stribe af landets fagforeninger samt bruger- og interesseorganisationer står på ministerens balkort, når hun i slutningen af februar eller begyndelsen af marts samler parterne til et nyt topmøde.

”Vi skal på tværs af alle velfærdsområder have sat os 5-7 fælles nationale mål, så vi, uanset om vi er sygeplejersker, socialrådgivere eller pædagoger, er enige om, hvad der er de største udfordringer for den offentlige sektor, som vi i fællesskab forpligter os til at forsøge at løse. Et nationalt mål kunne relatere sig til afbureaukratisering, som vi jo alle er enige om er en udfordring, vi skal have løst, men som vi alle har så svært ved at få greb om, da det historisk ofte er endt med meget store ord og for lidt handling,” siger Sophie Løhde.

Hun vil ikke give et bud på, hvordan sådan et nyt nationalt mål for afbureaukratisering kan lyde helt præcist. Men hun understreger, at der findes viden om hvor meget tid, nogle faggrupper bruger på deres kerneopgaver. 

”Jeg vil ikke på forhånd definere et konkret mål. Men når så mange medarbejdere på tværs siger, at de bruger for stor en andel af deres hverdag på noget, som de ikke synes giver mening, så har vi en forbandet pligt til at gøre noget ved det i fællesskab. Derfor vil et mål om, at medarbejderne om fire-fem år skal have frigjort en større andel af deres arbejdstid til kerneopgaven tvinge os til hver især at levere ind på det mål. Vi skal alle sammen have hånden på kogepladen,” siger Sophie Løhde.

Regeringen har nærmest i al stilhed skrottet hovedparten af den tidligere Thorning-regerings over 60 konkrete mål, som den brugte til bl.a. at styrke hjælpen til udsatte grupper, skaffe flere unge en uddannelse og få danskerne til at leve sundere.

I stedet har regeringen udarbejdet sine egne mål på en række forskellige velfærdsområder. Den har f.eks. 10 nye mål for social mobilitet, som bl.a. skal få flere udsatte unge til at tage en uddannelse og mindske kriminalitet. Sophie Løhde var også som sundhedsminister hovedarkitekt bag regeringens otte nationale mål for sundhedsvæsenet.

Tanken er ikke at smide alle disse mål ud med badevandet. Planen er, at de 5-7 fælles nationale mål skal gå på tværs af de store velfærdsområder og være en slags paraply for regeringens nye sammenhængsreform.

”Målene skal være konkrete og de skal være målbare. Det nytter ikke noget at have et fluffy nationalt mål om, at om fem år skal kvaliteten i den offentlige velfærd være bedre. Goddag mand, økseskaft. Alle vil være enige om sådan et mål. Men det er så ukonkret, at ingen vil være forpligtiget af det. Og hvis det er mål uden indhold, er vi lige vidt,” siger hun.

Topmødet i slutningen af februar bliver startskuddet på at opfinde de nye fælles nationale mål. De skal være klar, når regeringen senere på foråret spiller ud med sin sammenhængsreform.

Topmødet i slutningen af februar eller begyndelsen af marts bliver startskuddet på at opfinde de nye fælles nationale mål. De skal være klar, når regeringen senere på foråret spiller ud med sin sammenhængsreform.

En buket af reformer

Regeringens reform af den offentlige sektor – sammenhængsreformen – er reelt en stribe af reformer.

Paletten omfatter bl.a. en afbureaukratiseringsreform, en ledelsesreform, en sundhedsreform og en reform om digitalisering og data.

”Dertil kommer så formentlig endnu et par reformer, som jeg først senere vil løfte sløret for. Det arbejder vi intenst på netop nu,” siger ministeren.

Reformen tager også fat om styring og finansiering af sundhedsvæsenet. Kommunerne kommer til at få et større ansvar i takt med, at behandlingerne i stigende grad flytter ud af sygehusene og tættere på borgerne. Liggetiden på sygehusene er raslet ned. For får år siden var kemobehandling utænkelig derhjemme. Sådan er det ikke i dag. Denne udvikling kommer kun til at tage yderligere fart. Men finansieringen af sundhedsvæsenet har ikke fulgt med denne udvikling. Det svækker de økonomiske incitamenter. Og det skal nu ændres.

”Vi skal sikre en organisering og finansiering af sundhedsvæsenet, som hjælper os med at løse de store udfordringer. Begrebet færdigbehandlede patienter betyder i dag blot, at de er færdigbehandlede på sygehuset. De fleste folk har et stort behov for behandling og ikke mindst pleje efterfølgende ude i kommunerne,” siger hun.

Øget frit valg og større inddragelse af private virksomheder til at løse velfærdsopgaverne bliver også en del af reformen. Det kan betyde en øget markedsgørelse af det danske velfærdssamfund og sprænge politiske ideologiske mure.

Regeringen vil bl.a. give patienter ret til frit at vælge genoptræning hos private leverandører, hvis det offentlige ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage efter udskrivning fra sygehuset.

Den vil også lave særlige forsøgsordninger på ældreområdet, så ældre får større mulighed for at vælge private firmaer fremfor det offentlige. Planen er at lave forsøg inden for bl.a. frit valg af rehabiliteringsforløb og madordninger til ældre.

KL advarer Løhde

Sophie Løhde vil heller ikke afvise, at regeringen er parat til at tage kvælertag på en af de mest politisk ømtålelige sager, som i flere årtier har splittet rød og blå blok – spørgsmålet om, hvorvidt ældre skal have mulighed for frit at vælge mellem en offentlig og privat hjemmesygepleje.

Det har længe stået på Venstres ønskeseddel, og har samtidig splittet Socialdemokratiet siden 1990’erne.

”Vi har en ambition om at styrke og udvide det frie valg til nye områder. Og hjemmesygeplejen er én af de ting, som vi kigger på i vores servicetjek af det frie valg. Når der ikke er frit valg på hjemmesygeplejen i dag, betyder det jo, at hvis en borger modtager personlig pleje fra en privat leverandør, må den samme private leverandør ikke lave den del, der vedrører hjemmesygeplejen. Dermed tvinger vi borgerne til at have mange forskellige aktører ind over dørtrinet. Jeg synes personligt, at borgeren selv skal have mulighed for at vælge. Men du får mig ikke til at komme på konklusionen på det arbejde, vi har sat i gang,” siger Sophie Løhde.

Regeringen har også en plan om at genindføre mål for, hvor stor en andel af de kommunale, regionale og statslige opgaver, som skal i udbud og dermed kan ende på private hænder på samme måde, som VK-regeringen havde i slutningen af 00’erne.

Det vil også medvirke til, at private virksomheder kommer til at stå for endnu flere opgaver end i dag. Sophie Løhde understreger dog, at dette initiativ om øget konkurrenceudsættelse ikke er en del af sammenhængsreformen men formentlig først kommer hen omkring sommerferien.

Det er mildest talt heller ikke kommunernes livret. De vil ikke have presset måltal ned over hovedet. Det bliver klart understreget i KL’s nye udspil med deres bud på en sammenhængsreform.

”Der er ikke belæg for at konkludere, at de udfordringer, som vi står overfor som velfærdssamfund, vil kunne løses blot ved at accelerere konkurrenceudsættelsen af offentlige velfærdsopgaver,” hedder det i udspillet. 

Opgør med puljetyranniet

Sophie Løhde går også til angreb på de talrige økonomiske cigarkasser, som ministre råder over på hver deres områder.

Skiftende regeringer har flere gange blæst til angreb på puljetyranniet. Uden held. Der er fortsat forbløffende lidt styr på de milliarder af kroner, der hvert år uddeles til velfærd, beskæftigelse, integration, uddannelse og andre af ministeriernes talløse puljer.

Sophie Løhde appellerer til alle de øvrige partier i Folketinget om at skære ned i antallet af puljer og samtidig lave regler for, hvor små de enkelte puljer må være for at undgå, at pengene bliver ædt op i administration.

”Vi har behov for en politisk pagt på tværs af de politiske partier i Folketinget, hvor vi for det første sætter den ambition, at vi skærer ned på antallet af puljer. I dag er det jo nærmest umuligt at danne sig et samlet overblik over, hvad der findes af puljer, da der i princippet kan slås nye puljer op alle 365 dage om året. Man skal jo nærmest have folk ansat ude i kommunerne til at følge de her områder for at være sikker på, at de søger de rigtige steder.”

”For det andet skal vi se på størrelsen af puljerne, så dygtige medarbejdere i 98 kommuner ikke alle sammen bruger kræfter på at jagte de samme fem millioner kr., og så pengene på forhånd er ædt op af administration,” tilføjer ministeren.

Opgøret md puljetyranniet bliver en del af regeringens afbureaukratiseringsreform. Sophie Løhde freder dog alle nuværende puljer.

”Puljer, som er slået op, skal løbe tiden ud. Jeg kan ikke ændre på fortiden. Men jeg kan forsøge at handle klogere på fremtiden. Så mit fokus er på, hvordan vi fremover kan gøre op med puljebureaukratiet,” siger hun.

Offentlige ledere på arbejde

Reformen skal også føre til bedre ledelse, så de over 800.000 offentligt ansatte kan yde deres bedste og gøre en forskel hver dag ude på skoler, plejehjem og sygehuse.

”Vi har i dag vel nok verdens mest veluddannede hold af offentlige ledere. Så den store udfordring handler ikke om kroner og ører men snarere om, hvordan vi bruger pengene, og hvad der skal til for at løfte ledelseskvaliteten bredt i den offentlige sektor,” siger Sophie Løhde. Hun venter spændt på anbefalingerne fra sin Ledelseskommission med tidligere Falck-direktør Allan Søgaard Larsen som formand. Kommissionen præsenterer sine anbefalinger, så snart overenskomstforhandlingerne er afsluttet.

Kommissionen har allerede dokumenteret, at mange ledere ikke træffer deres beslutninger på baggrund af brugernes tilfredshed og borgernes vurdering. På langt de fleste områder bliver der ellers arbejdet med at måle brugernes oplevelse af den offentlige service. Der er data lige fra børns trivsel i folkeskolen til ældres livskvalitet og tilfredshed med hjemmeplejen.

Hos lederne i forsvar og politi er det kun 43 pct. af lederne, der bruger disse oplysninger. Til sammenligning bruger hele 76 pct. af lederne på ungdoms- og videreuddannelsesområdet oplysninger fra brugerne til at træffe deres beslutninger.

”Det er en øjenåbner for mig. Der er mange steder for meget system og for lidt borgere. Vi er for dårlige til at interesse os for dem, som det hele handler om i sidste ende, nemlig borgeren. Vi er ledelsesmæssigt nødt til at få et langt større fokus på borgernes oplevelse af den service, som vi leverer i den offentlige sektor,” siger Sophie Løhde.

Hun kan se frem til et særdeles hektisk forår. Det bliver hendes helt store politiske eksamen.

Hun skal forsøge at lande overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Det bliver en barsk omgang. Ender det med konflikt, vil det med garanti kaste store sorte skyer ind over hendes store reformprojekt af den offentlige sektor.

Lykkes det hende omvendt at lande OK18 på en tilfredsstillende måde for alle parter og få sammenhængsreformen ført ordentligt ud i livet, kan Sophie Løhde stå til sommer som den helt store politiske triumfator.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu