Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Stop digital selvfedme og kom ind i kampen
DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.
Regeringen vil have en grøn og digital genopretning af Danmark. Det sagde statsministeren forleden på Dansk Industris årsmøde. At genopretningen skulle være grøn, var ikke nogen nyhed, men at den nu også skal være digital, er nyt i statsministerens mund. Digitalisering har ellers været et ikkeeksisterende fænomen i regeringens politiske udmeldinger og prioriteringer, siden den tiltrådte.
Nu skal der så sættes gang i en digitaliseringsstrategi ”med den ambition at være et udstillingsvindue for hele verden,” sagde statsministeren. Det er jo altid godt med ambitioner, og vi elsker jo som danskere at være verdensmestre. Ikke underligt, at statsministeren er glad for anekdoten om, at lederen af verdens største demokrati med 1,3 milliarder mennesker, Indiens Narendra Modi, sådan lige ringer til Danmark for at indgå en grøn samarbejdsaftale. Vi er også glade for at prale med, at vi for anden gang af FN er blevet udpeget til at være verdensmester i offentlig digitalisering.
Men når vi nu lægger selvfedmen til side, så er sagen, at Danmark er bagefter med investeringer i næste generations teknologier i erhvervslivet. At vi er bagefter med at få planlagt næste ambitiøse offentlige digitaliseringstiltag. Den nuværende digitaliseringsstrategi udløber om få måneder, uden at der er fremlagt en ny plan for de kommende år. Og at vi er helt vildt dramatisk bagefter med at sørge for, at vi har tilstrækkeligt med kompetencer til rigtig at score potentialet i kunstig intelligens (AI), brugen af algoritmer og anvendelsen af automatisering og robotter.
DEN BRUTALE SANDHED er, at kun godt 20 procent af danske virksomheder har tænkt kunstig intelligens ind som en helt central del af forretningsstrategien, og danske virksomheder afsætter mindre end tre procent af deres totale investeringer til kunstig intelligens, ifølge helt nye tal fra McKinsey i rapporten ’Denmark in the age of AI’. Om ti år vil Danmark mangle op til 80.000 medarbejdere med dybe analytiske it-kompetencer, lyder vurderingen fra McKinsey.
Så det er nu, vi skal i gang med et gigantisk kompetenceløft. Det er nu, vi skal i gang med at få efteruddannet de 250.000-300.000 mennesker, som skønnes at være dem med størst risiko at miste jobbet ved den digitale transformation.
McKinsey-analysen udpeger 300 digitale super-clusters i verden, der er førende på de nye teknologier som kunstig intelligens. Helt i front har vi USA, Kina og Canada, mens Europa halter bagefter, og Danmark må nøjes med en 70. plads på listen.
Løbet er kørt for os i Danmark med hensyn til at være først med den nye generation af teknologier, men vi skal være de første og de bedste til at adoptere og implementere de nye teknologier i danske virksomheder, anbefaler McKinsey. Men der er for lidt viden og fokus på det teknologiske potentiale i mange virksomheder og for lidt strategisk og kompetencemæssig handlekraft til at udvikle nye forretningsstrategier og nytænke produktionsflow og services.
CECILIA BONEFELD-DAHL ER GENERALDIREKTØR for DIGITALEUROPE, den førende sammenslutning af digital teknologi-industri, der repræsenterer over 35.000 digitale virksomheder i Europa. Hun siger det meget klart: Lad nu være med at lave flere højtflyvende strategier for digitalisering. Lav konkrete handlingsplaner, der kan eksekveres nu og her.
Fra den europæiske genopretningsfond forventes det, at Danmark får adgang til et beløb på godt ni milliarder kroner. Kommissionen har lagt op til, at 20 procent af genopbygningsfonden skal bruges til digitale investeringer. Europa har pengene nu til at være kendt for andet og mere på det digitale område end GDPR-regulering. Gå nu efter de penge, siger Cecilia Bonefeld-Dahl meget rigtigt. Danmark har brug for at være kendt for andet end at være verdensmester på offentlig digitalisering.
Der er brug for nu at understøtte virksomhedernes investeringer i de nye teknologier. Og der er mere end noget andet brug for, at staten understøtter det kolossale kompetenceløft, vi står over for. I Dansk Erhverv og Dansk Industri står de klar med konkrete handlingsforslag til, hvad der skal gøres. Lad os holde igen med det digitale praleri, få gang i et nationalt, digitalt kompetenceløft og benytte pengene fra genopbygningsfonden ikke alene til en grøn genopbygning, men også en digital genopbygning.