Danmarks liberale bidrager til liberal nedtur i hele EU
Venstre, De Radikale og ikke mindst Moderaterne står alle til skuffende resultater ved Europa-valget. Den liberale gruppe i Europa-Parlamentet er i oprør på grund af Macrons uvilje mod det nye højre.
Claus Kragh
EuroparedaktørMindre end to år efter at Danmark fik den brede SVM-regering, står Danmarks tre liberale partier til en markant kollektiv vælgerlussing ved Europa-valget 9. juni.
Mandag Morgen sætter i en række artikler fokus på de partigrupper, som de 15 danske medlemmer af Europa-Parlamentet kommer til at sidde i, og på de dagsordner, der er centrale i grupperne.
I 2019 fik Danmarks dengang to liberale partier tilsammen hver tredje stemme. I 2024 står de tre liberale partier til at få kun 21,9 procent af stemmerne. Det er sågar tvivlsomt, om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, overhovedet opnår repræsentation.
Det er stærkt symbolsk, eftersom Løkkes brud med Venstre og grundlæggelsen af Moderaterne 5. juni 2022 i høj grad var inspireret af det Europa-begejstrede midterbudskab, som Emmanuel Macron i 2017 blev præsident på i Frankrig: At der bør regeres fra midten, mens de politiske yderfløje bør have mindst mulig indflydelse.
I 2019 fik Danmarks dengang to liberale partier tilsammen hver tredje stemme. I 2024 står de tre liberale partier til at få kun 21,9 procent af stemmerne.