Claus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
USA vil have Finland og Sverige ind i Nato
USA støtter Finlands pres på Sverige for, at de to lande hurtigt skal træde ind i Nato. Sveriges statsminister er ikke længere afvisende. Den nordiske udvidelse af Nato kan ske meget snart og vil i så fald styrke den politiske integration i Norden.
2022 ser ud til at blive året, hvor Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige kommer til at udgøre en fælles forsvarspolitisk blok inden for Nato, fordi Finland og Sverige træder ind i den transatlantiske forsvarsalliance, de ellers har holdt sig udenfor siden 1949.
Det vil være en markant styrkelse af Europas sikkerhed over for Rusland, og det vil samtidig virke som en kraftig katalysator for øget samarbejde mellem de nordiske lande – både når det gælder sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, energi- og forsyningssikkerhed og andre politikområder.
Hvis Finland og Sverige træder ind i Nato i 2022, hvad meget i dag tyder på, vil det blive mødt med meget stor utilfredshed i Kreml, der sågar har truet med ’militære konsekvenser’. Putins begrundelse for invasionen i Ukraine var netop, at man opfattede Nato-ekspansionen mod øst som en provokation. En optagelse af Finland, der har 1.340 kilometer grænse mod Rusland, vil utvivlsomt blive set som en stor provokation i Moskva.
