Venstre kan blive klimahandlingens parti 

"Klimaet er vores generations ubetinget største udfordring.” Den erkendelse har Jakob Ellemann gentaget så mange gange, at ingen længere kan være i tvivl om, at klimahandling er en grundlæggende præmis for politikudviklingen i det Venstre, han står i spidsen for.

Allerede her kan han have rykket sit parti hestehoveder foran regeringspartnerne i Socialdemokratiet, hvor Mette Frederiksen indtil fem minutter i valg holdt fast i, at hun var rød, før hun var grøn. Om den prioritet virkelig er skiftet, vil Jakob Ellemann få mange lejligheder til at teste, når regeringsprogrammet skal udmøntes i realpolitik.

NU, HVOR SKATTELETTELSERNE ER UDDELT I TOP OG BUND, er der fri bane til at vise, at det nye Venstre prioriterer grønt før blåt. Ellemann har en centralt placeret spiller i Troels Lund Poulsen, der som økonomiminister sidder med i Udvalget for Regeringsledelse, Koordinationsudvalget, Økonomiudvalget og Udvalget for Grøn Omstilling. Alle de fora, hvor klimapolitikken skal forankres, hvis den skal flytte sig fra mål til handling. Her bliver det blandt andet hans opgave at skaffe de penge til omstillingen af landbruget, som han har krævet igen og igen, mens han sad i opposition.

Klimapolitik er kort sagt ikke længere noget, der kun foregår i Klima- og Energiministeriet.

De to brancher, der står for langt den største del af de danske udledninger er transporten og fødevaresektoren. Begge har nu en Venstre minister i spidsen for den politik, der skal understøtte deres grønne omstilling. I 2021 udgjorde udledningen fra danske transportvirksomheder i udlandet 48 procent af de samlede udledte drivhusgasser fra dansk økonomi. Benzin og diesel til familiebilen fylder mindre i det store regnskab, men udgør trods alt en lige så stor del af familiernes udledning som el og varme i hjemmet.

Skal klimamålene omsættes til handling, er det altså blandt andet Venstres nye transportminister, den vestjyske gårdejer og forhenværende lastbilmekaniker, Thomas Danielsen, der skal i arbejdstøjet. Som en af skrædderne bag Ellemanns nye klimapolitik er han selv en del af fortællingen om en ny borgerlig ansvarlighed på det grønne område.

Da vi for nylig her i Mandag Morgen talte med en stribe borgerlige politikere om det borgerlige svar på klimakrisen var et af nøgleordene: den ansvarlige borger.

LÆS OGSÅ: Skal man være rød for at være grøn? 

Den tidligere konservative klima- og miljøminister Connie Hedegaard argumenterede for, at det borgerlige syn på individet som handlekraftigt og ansvarligt er et meget bedre svar på klimakrisens udfordringer end at se borgerne som ofre for politikeres klimaindgreb.

Oversat til landbrugspolitik betyder det, at Venstres nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, nu skal vælge, om han vil indtage rollen som landbrugets beskytter overfor klimapolitiske indgreb i de gamle forretningsmodeller. Eller om han vil være den minister, der baner vejen for, at landmændene selv kan få lov til at vise handlekraft og ansvarlighed i nogle rammer, der giver de mest optimale muligheder for en grøn transformation af vores fødevareproduktion.

PÅ INDPISKERPOSTEN I KLIMAMINISTERIET sidder Lars Aagaard, der efter en årrække som energiselskabernes kyndige lobbyist både har fået ansvar for dels at speede den grønne  omstilling af energien op i sin egenskab af energiminister, og samtidig skal holde de andre ministre til ilden i sin egenskab af klimaminister.

Det borgerlige syn på individet som handlekraftigt og ansvarligt er et meget bedre svar på klimakrisens udfordringer end at se borgerne som ofre for politikeres klimaindgreb.

Venstre har med andre ord de bedst tænkelige betingelser for at rejse den grønne omstilling som et borgerligt projekt, venstres vælgere kan se sig selv i, med udgangspunkt i det handlekraftige individ, der tager ansvar for sig selv og sine omgivelser. Den slags individer er der brug for i klimakrisen.

Lykkes det Ellemanns nye ministerhold at gennemføre en progressiv blå klimapolitik, kan han og Venstre til næste valg stå som klimahandlingens parti og for første gang gøre sin generations vigtigste politiske spørgsmål til en blå vindersag.