Nej, nej, nej. Sådan er Reformkommissionens kontroversielle forslag om omlægning af SU på universiteternes kandidatuddannelser blevet modtaget. Forslaget skygger for indholdet af de 35 anbefalinger til, hvordan en bølge af andengenerationsreformer kan nytænke universiteternes uddannelser, så kompetencer passer bedre til arbejdsmarkedets behov, sikre bedre muligheder til alle for voksen- og efteruddannelser og gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.