Derfor elsker gode ledere brok, men hader sladder
Sladder kan underminere din autoritet som leder. Byg dit omdømme på altid at tale med, ikke om, dine kollegaer. Til gengæld bør du omfavne brok fra medarbejderne i stedet for at affeje det. Se det som et udtryk for engagement.
Johnny Sørensen
Adm. direktør og stifter, Fire & ShieldElize Dimare
Adm. direktør og stifter, Fire & ShieldDu kender måske fornemmelsen af at have nogle medarbejdere eller kollegaer, som man bare taler meget bedre med end andre?
Dem, der forstår dig og ser verden som du, eller i hvert fald lyder til at gøre det. Og så er det fristende at sladre for at få luft for dét, der irriterer eller bekymrer.
Det er slet ikke ualmindeligt. 47 procent af over 2.086 personer angav i en undersøgelse fra 2016, at de havde oplevet kollegaer eller ledere, der talte grimt om andre kollegaer.