Han skal knække børns og unges mistrivsel  

"Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.” - Grundtvig.

Det kan næsten ikke blive mere dansk.

Unge elever står rundt om det sorte flygel og spreder deres sange fra højskolesangbogen ud i Krogerup Højskoles øvrige rum. 

Andre er ved at forberede dagens frokost i køkkenet.

Udenfor i den let silende sommerregn går elever grinende rundt i den gamle herregårds store grønne park omgivet af nyhøstede marker og et økologisk landbrug. I udkanten af græsplænen har tre kvinder parkeret deres ladcykler, mens de leger med deres små børn.  

Nogenlunde sådan har livet formet sig i snart 80 år her på matriklen.

Siden teolog og demokratiforkæmper Hal Koch tog det første hold elever ind i 1946, efter at nazisterne havde brugt bygningen som hovedkvarter under 2. Verdenskrig, har højskolen huset tusindvis af unge danskere for at lære dem om demokratisk dannelse og om at begå sig som aktive borgere i samfundet.

Det var i disse lokaler, at Hal Koch tænkte store tanker om, hvordan datidens unges særlige problemer kunne løses, da han i syv år var formand for den daværende regerings Ungdomskommission fra 1945 til 1952.

I dag hedder forstanderen på højskolen Rasmus Meyer.

Nu er det ham, regeringen har bedt om at stå i spidsen for Trivselskommissionen, der skal finde løsninger på en af vor tids største udfordringer, den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

”Vi skal finde danske svar på et stort vestligt problem og trække på det bedste fra vores lange og stolte tradition i det her land. Et samfund skal jo som bekendt måles på, om mennesker har mulighed for at leve et muntert og virksomt liv for nu at citere Grundtvig,” siger Rasmus Meyer.

Her griber han tilbage til rødderne for højskolerne og til forståelsen af, at vi som mennesker udvikler os bedst i et fællesskab blandt andre. 

”Pædagogik, dannelse, livsoplysning og fællesskab er en del af svaret på de udfordringer, vi er stillet overfor. Vi skal finde ud af, hvordan børn og unge selv, forældre, pædagoger, lærere, trænere i fodbold- eller rideklubben og andre frivillige i civilsamfundet kommer til at spille en rolle i løsningen af det her problem,” siger han.

Forældre kræver diagnoser til deres børn

”Bare jeg havde vidst. Da jeg så dig sidst. At du havde mistet troen på, at du ku' finde vej. Så ku' jeg have sagt, at der er mange andre ligesom dig. Er der det? Er der det?”

- The Minds of 99 i sangen ‘Som fluer’

Trivselskommissionen blev nedsat af regeringen i august sidste år. Den har fået halvandet år til at blive klogere på børns og unges trivsel i Danmark, så den inden jul kan komme med bud på løsninger til at knække den såkaldte mistrivselskrise.

Rasmus Meyer har brugt en stor del af sin tid det seneste år på at tale med et hav af unge, eksperter, lærere og andre folk.

De mange samtaler har skabt en bekymring hos ham om, at vi på tværs af landet er ved at vende tilbage til forløberen for velfærdssamfundet, det gamle almissevælde, hvor folk stod med hatten i hånden og fornedrede sig selv for at få hjælp.

”Nu er det ikke længere lærere eller pædagoger, der forklarer forældrene, at der er noget i vejen med deres børn. Nu beretter mange pædagoger og lærere, at det er forældrene selv, der ønsker – eller ligefrem kræver – at få en diagnose til deres barn for at få adgang til hjælp og støtte. Der har bredt sig en fortælling om, at man skal have en diagnose for at få adgang til hjælp,” siger han og konkluderer:

”Det er en alarmerende udvikling, som skal vendes.”

Hvordan skal den vendes?

”Lad mig slå fast, at det på ingen måde er ment som en kritik af diagnoser. For det er klart, at der er nogle børn, der skal have en diagnose for at få den rette hjælp. Men det er, som om de sundhedsfaglige discipliner har fået lov at kolonisere dele af den her samtale om børns og unges mistrivsel. Der er dog også børn og unge, som ikke er syge, men som i perioder slås med en uro, en ængstelighed eller et ubehag, og hvor svaret ikke er, at de skal diagnosticeres.”

Hvad er svaret så?

”Selvfølgelig spiller psykologer og psykiatere en vigtig rolle. Men vi er nødt til at nuancere sproget, så både børn og unge, forældre, pædagoger og lærere bedre kan begribe det ubehag, som i perioder vil være en del af børn og unges liv. Vi skal have skilt sygdom og mistrivsel i form af almindeligt ubehag fra hinanden,” siger Rasmus Meyer og fortsætter:

”I nogle perioder er man nede i en dal eller oplever mørke og uro. Det er jo en del af det at være et menneske. Men i stedet for at forstå ubehaget som en del af det at være menneske, så oversætter vi det til noget patologisk. Den blindgyde skal vi ud af.”

Lige så snart mistrivsel bliver tolket som et patologisk problem, som kan behandles af psykiatere eller psykologer, så individualiseres problemet også. Rasmus Meyer vil derfor brede forståelsen af mistrivsel ud, så der ikke kun er et nødvendigt fokus på den sundhedsfaglige del, men også på andre kræfter, der kan påvirke unges trivsel.

”Vi har brug for en professionel og tidlig indsats for de børn og unge, som er psykisk syge. Men vi har også brug for som samfund at understøtte, at børn og unge bliver bedre i stand til forstå og leve med de bump og skrammer, som kommer i livet, og som ikke er et patologisk sprog.”

Stor social slagside

”Virkeligheden er altings prøve.”

- Jakob Knudsen, forfatter og præst

Det er lidt af en opgave, de 11 medlemmer af kommissionen har påtaget sig. Medlemmerne er en blanding af forskere, praktikere og unge. 

De har forsøgt at samle forskning og viden på området for at danne sig et billede af opgavens størrelse og kompleksitet. Nogle unge lider af angst, kæmper med skolevægring eller stress. Andre skader sig selv, har et misbrugsproblem eller slås med en depression.

”Vi prøver på at komme trivselsforståelsen en smule nærmere. Lige nu bliver trivsel og mistrivsel brugt af de fleste til at forklare det meste. Det er ingen tjent med,” siger Rasmus Meyer.

Den seneste skolebørnsundersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet laver hvert fjerde år, viser, at især piger i udskolingen mistrives markant mere end gennemsnittet. 

Senest har to af landets førende forskere på området, professor emeritus Lars Qvortrup og forskningsleder Karen Wistoft, påpeget, at der er gået inflation i den måde, vi snakker mistrivsel på i dag.

De dokumenterer for eksempel i bogen ’Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse’, hvordan medier og politikere fejlagtigt har udlagt en stor undersøgelse fra 2022 sådan, at næsten halvdelen – 44 procent – af alle unge mellem 16 og 25 år oplever mistrivsel.

De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at forskellen mellem drenge og piger vokser. Piger mistrives i lidt højere grad end tidligere, og det er endda blevet værre siden coronapandemien. Drengene ser ud til at have fået det lidt bedre. Se figur 2.

Den stigende mistrivsel rammer børn og unge i alle samfundslag, og trods talrige politiske initiativer er der fortsat 42.000 unge, som hverken er i job eller under uddannelse, fremgår det af kommissoriet. 

De seneste 12 måneder har dog gjort det meget tydeligt for Rasmus Meyer, at den sociale slagside spiller en stor rolle.

”Hvis vi forsøger at bilde os selv ind, at det her er et helt nyt og anderledes problem, tager vi fejl. Det er fortsat sådan, at hvis du vokser op i belastede hjem med svigt, misbrug, skilsmisser og konflikt, så er du i størst fare for at komme til at mistrives,” siger han og fortsætter:

”Nu er jeg jo selv vokset op i Albertslund på den københavnske vestegn. Og jeg kan godt være bange for, hvem der kommer til orde i den her debat om mistrivsel, og hvem der ikke gør. For der er en betydelig social gradient. Det er et vigtigt perspektiv at have med. Men selvfølgelig er der også en række nye tendenser, som påvirker unges trivsel,” siger han.

Rasmus Meyer fremhæver blandt andet sociale medier, ny forældrepraksis, tempo og nye idealer som nogle af disse tendenser.

Væk med skærmen

”Når vi lærer vores børn at svømme, giver vi dem svømmevinger på, starter på det lave vand og mister dem aldrig af syne. Men når det gælder vores børn og unges brug af skærme, så er det fuldstændig modsat. Direkte ud på dybt vand, og vi aner ikke, hvad der sker omkring dem.” - Statsminister Mette Frederiksen

Sociale medier og unges brug af skærm kommer da også til at præge en meget stor del af kommissionens arbejde.

Det er et emne, som i meget høj grad optager både medier og politikere. Ikke mindst statsminister Mette Frederiksen har ved flere lejligheder sat lighedstegn mellem unges overdrevne brug af skærm og deres stigende trivselsproblemer.

En gruppe amerikanske forskere har påvist, hvordan mistrivslen blandt unge i vesten er steget siden begyndelsen af 2010, hvor smartphonen blev allemandseje. I dag har stort set alle danske børn over ti år adgang til en smartphone.

”Det er jo ret paradoksalt, at mens vi er voldsomt optaget af sikkerhed og tryghed i det fysiske rum, har vi sluppet vores børn og unge fri digitalt. Det kommer med en pris. Det gør noget ved koncentrationsevnen. Det gør noget ved søvnen. Og det gør noget ved adgang til de fysiske fællesskaber. Vi er simpelthen nødt til at finde et svar på, hvordan vi sikrer børn og unge et sundt digitalt liv.”

Hvor meget skal der lovreguleres?

”Det sidder vi og arbejder med lige nu i kommissionen. Så det er for tidligt at løfte sløret for nu. Men heldigvis oplever jeg, at der på kryds og tværs af både det politiske spektrum og samfundet generelt er en stor vilje og lyst til at finde ud af, hvordan vi kan få det her problem løst,” siger Rasmus Meyer.

Når nu Mette Frederiksen peger på sin mobiltelefon og siger, at det er den største trussel mod børn og unges trivsel, har hun så ret i det?

”Det er ikke mit job at tage stilling til det. Men jeg deler analysen af, at det er en stor udfordring. Og det er også ret tydeligt, at der er et sammenfald mellem udbredelsen af sociale medier og smartphones og så nogle af udfordringerne med unges mistrivsel, som vi er vidne til i dag.”

Hvad gør du egentlig selv med mobilerne, når du underviser her på højskolen?

”Når jeg underviser, samler jeg telefonerne sammen i en stor gryde, som jeg stiller uden for døren.”

Om fire måneder ved vi mere konkret, hvad Rasmus Meyer og de ti øvrige medlemmer af kommissionen vil anbefale inden for områder som familielivet, dagtilbud og skole, civilsamfund, arbejdsmarked samt sociale medier og skærmforbrug for at mindske den udbredte mistrivsel blandt børn og unge.