Sikkerhed for samfundets sårbare udgør blind vinkel for ny beredskabsminister

Dåsetun, powerbanks og vand på flaske har været i høj kurs, siden forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i juni udstedte en officiel anbefaling om, at danskere skal kunne klare sig i tre dage, hvis ekstremt vejr, hybridtrusler eller i værste fald militære angreb pludselig lammer kritisk infrastruktur. 

Dermed tog Danmark et forsigtigt skridt ind i en ny virkelighed, hvor vi både på samfunds- og individniveau skal være parate til at håndtere kriser og katastrofer. En virkelighed, som man for længst – og i langt mere vidtrækkende omfang – har indrettet sig efter i nabolande som Sverige og Norge, hvor prepping i langt højere grad betragtes som en borgerpligt. 

Med udnævnelsen af en ny minister for samfundssikkerhed og beredskab har SVM-regeringen nu taget næste skridt ind i en mere usikker verden – og den imødekommer dermed en bekymring for et uforberedt dansk samfund, som har vokset sig stærkere efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. 

Venstremanden Torsten Schack Pedersen skal som ny minister skabe sammenhæng og overblik på et politisk felt, hvor det overordnede ansvar med statsministerens ord indtil nu har været "uklart". 

Der mangler instrukser og klare retningslinjer for, hvad der skal gøres i en krisesituation. Vi har simpelt hen ikke noget overblik, så udgangspunktet er temmelig skrøbeligt.

Rasmus Dahlberg
Leder for Center for Samfundssikkerhed, Forsvarsakademiet

Det gælder ikke mindst for det såkaldte borgernære beredskab, som dækker over borgere med sociale, mentale eller fysiske udfordringer. Det vil sige ældre på plejehjem eller i eget hjem og sårbare borgere på bosteder eller sikrede institutioner. Alle dem, som ikke har hamstret gasblus i Harald Nyborg eller har fyldt skabet med knækbrød, og som ikke ved egen hjælp er i stand til at klare sig i en situation, hvor der er lukket for vand, strøm, varme eller wifi. 

"Sårbare borgere kan let blive tabt, hvis katastrofen rammer. Men der mangler instrukser og klare retningslinjer for, hvad der skal gøres i en krisesituation. Vi har simpelt hen ikke noget overblik, så udgangspunktet er temmelig skrøbeligt," siger Rasmus Dahlberg, der er lektor og faglig leder for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet. 

Ingen går til valg på bedre beredskab 

Mens hospitaler og regioner har et mere klart organiseret kriseberedskab, som for eksempel omfatter nødstrømsanlæg, er det de enkelte kommuner og 32 kommunale beredskaber, som deler ansvaret for sårbare og udsatte borgere. 

"Udfordringen er, at det er skubbet ud i kommunerne. Det betyder, at der også på det her punkt er meget stor forskel på serviceniveauet fra kommune til kommune, fordi beredskabet i mange år har skullet konkurrere med mange andre områder, når der skulle prioriteres. Og det siger sig selv, at ingen lokalpolitikere går til valg på at sikre bedre beredskab i kommunen," siger Rasmus Dahlberg. 

I foråret udgav Rasmus Dahlberg sammen med Siri Schrøder bogen 'OBS - Oplysning til borgerne om samfundssikkerhed', som sætter fingeren på svage punkter og blinde vinkler i det danske beredskab. 

Det er et problem, at ansvaret er spredt ud på så mange, siger beredskabseksperten, som betragter det som en bunden opgave for den nye minister at skabe fælles retningslinjer for det borgernære beredskab. 

Vi lægger ikke op til, at kommunernes ansvar for det lokale beredskab nu skal forsvinde. Men der skal være en langt bedre koordinering.

Troels Lund Poulsen
Forsvarsminister og formand for Venstre

"I dag er det dybest set de kommunale ældreforvaltningers egen opgave at læse Beredskabsstyrelsens nationale risikobillede og FE's trusselsvurderinger og oversætte det til, hvad det kan få af betydning i yderste konsekvens," siger Rasmus Dahlberg. 

Da planerne om det nye ministerium blev præsenteret, understregede Troels Lund Poulsen dog, at der stadig skal være armslængde ud til de kommunale beredskaber. 

"Vi lægger ikke op til, at kommunernes ansvar for det lokale beredskab nu skal forsvinde. Men der skal være en langt bedre koordinering," sagde Venstre-formanden. 

Corona var generalprøve 

Det borgernære kriseberedskab blev tryktestet i foråret 2020, da covid-19 lukkede Danmark ned. Og systemet bestod, men mere på trods end på grund af et velorganiseret beredskab. 

"Corona var den store generalprøve. Og den bestod vi, men det var langt hen ad vejen mere held end forstand. Det var ad hoc-organisering. Det virker til en vis grad, fordi vi har en så høj grad af tillid i Danmark – også mellem myndigheder. Men regel nummer ét i krisestyring er, at du ikke bør basere din krisehåndtering på improvisation," siger Rasmus Dahlberg. 

Håb er ikke en strategi, som Statsministeriets departementschef, Barbara Berthelsen, lærte os i corona-krisens første usikre uger. Derfor nytter det ikke, at det er op til den enkelte kommune eller forvaltning at afgøre, om plejehjem og bosteder for eksempel skal have nødstrøm, kølemulighed og vand på lager, understreger Rasmus Dahlberg. 

"Du kan ikke lave planer og systemer for alt, men der er brug for mere systemisk tænkning og en klar strategi for samfundssikkerhed, som kan udfoldes nede i de enkelte organisationer – herunder kommunerne," siger han. 

Fire kilometer og en verden til forskel 

En af dem, der er gået forrest i kritikken af Danmarks haltende beredskab, er Helsingørs konservative borgmester, Benedikte Kiær. 

Hun har længe opfordret regeringen til at forberede samfundet på den hybride krigstid, og samtidig efterlyst klare instrukser fra regeringen og myndighederne. 

"Vi er på eget initiativ ved at give vores beredskabsplaner et serviceeftersyn. Det er ekstremt vigtigt, at man også ved, hvad man skal gøre, når det handler om sårbare mennesker. Men det kræver analyse på en noget højere klinge, end det, vi har ude i kommunerne," siger hun. 

Er du tryg på vegne af vores ældre og sårbare i en krisesituation? 

"Nej, det er jeg sådan set ikke. Jeg er glad for, at man endelig er begyndt at tale om, at os, som kan, skal kunne sørge for os selv et par dage, men hvad med alle dem, som er sårbare," spørger hun retorisk. 

Hullerne i det borgernære beredskab står tydeligere frem, når Benedikte Kiær løbende mødes med sin kollega i Helsingborg. Udover et generelt højere beredskab på samfundsniveau har den svenske kommune afsat 60 millioner kroner til fremtidige kriser og i værste fald krig. Penge, som blandt andet er gået til nødgeneratorer til plejehjem. 

Der er kun fire kilometer mellem Helsingborg og Helsingør, så det giver da stof til eftertanke, når svenskerne har et helt andet niveau af beredskab.

Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør

"Der er kun fire kilometer mellem Helsingborg og Helsingør, så det giver da stof til eftertanke, når svenskerne har et helt andet niveau af beredskab," siger Benedikte Kiær. 

Helsingørborgmesteren vil ikke gøre sig til dommer over, om behovet er det samme i Danmark, men efterlyser en samlet risikovurdering og klare retningslinjer fra den nye minister. 

"Den nye minister har en guldgrube i de 98 kommuner, fordi vi er tæt på borgerne, og vi har infrastrukturen til at hjælpe dem. Så jeg håber, at vi sammen kan få lagt sporene til en solid strategi," siger hun. 

Og selvfølgelig handler det også om ressourcer. 

"Der skal løbende ske ekstra uddannelse, så relevante medarbejdere ved, hvad de skal gøre, hvis der for eksempel pludselig ikke er vand eller strøm. Et godt beredskab handler også om, at det er noget, vi i kommunerne får mulighed for at prioritere," siger Benedikte Kiær.