16.000 af samfundets mest sårbare mennesker er gidsler i politisk magtkamp
Tusindvis af sårbare mennesker med dobbeltdiagnoser i form af både psykiske lidelser og alkohol- eller stofmisbrug er i årevis faldet ned mellem to instanser: den kommunale misbrugsbehandling og den regionale psykiatri. Politikere og eksperter har længe erkendt, at det haster med at finde en løsning. Alligevel er problemet ikke løst. Nu appellerer regionerne til Folketingets partier om at handle.
Torben K. Andersen
Politisk redaktørTålmodigheden er ved at være brugt op.
Regionerne appellerer nu til regeringen og Folketingets partier om at finde en løsning for de tusindvis af meget sårbare patienter med dobbeltdiagnoser i form af både psykiske lidelser og misbrug.
Det er for eksempel skizofrene, folk med personlighedsforstyrrelse eller ADHD-ramte, som samtidig kæmper med et stort alkohol- eller stofmisbrug.