Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Med jævne mellemrum bliver navngivne personer hængt ud på Facebook som ondskabsfulde hackere, hvis højeste ønske er at frarøve dig penge eller overtage din Facebook-profil.

Angiveligt ansøger hackerne dig om venskab på Facebook, og er du så letsindig at godkende venneanmodningen, er det kun et spørgsmål om tid, før din bankkonto er tom, og din facebookprofil tilhører en anden.

Og lige nu deler adskillige danskere (igen) en advarsel mod en person med navnet Magnus Falkerup, der angiveligt bor i Skåne, og som hævdes at være hacker. 

Men også den advarsel er det rene fup.

For uanset hvor dygtig en hacker du er oppe imod, vil vedkommende ikke kunne overtage din facebookprofil eller bankkonto blot gennem et venskab på Facebook. Det vil kræve, at du for eksempel bliver lokket til at gemme en fil på din computer, eller at du udleverer dine passwords.

Og i øvrigt er det ikke første gang, at den navngivne svensker hænges ud på Facebook. Advarsler mod Magnus Falkerup har cirkuleret i flere omgange på både dansk og alverdens andre sprog.

Artiklen fortsætter under billedet

Advarslerne går ud over uskyldige

Fupnumrene, der bliver delt ivrigt på Facebook, hænger ofte personer ud med helt almindelige navne. Så ud over at være lodret forkerte, så er opslagene faktisk også til stor last for de personer, der er så uheldige at bære det udskældte navn. Så støder du på opslag på sociale medier, der hænger en navngiven person ud, så hold dig fra tasterne.

Og lige nu er det altså gået grueligt galt for Magnus Falkerup i Skåne, der må finde sig i mobning og chikane på Facebook, mens spredningen af den falske advarsel står på. 

LÆS OGSÅ: Må du hænge andre ud på nettet som svindlere?

Og det bliver ikke bedre af, at det ikke er første gang, at netop den advarsel går viralt. I flere omgange har blandt andet både en svensk og norsk version med samme tekst cirkuleret på Facebook. Også dengang gjorde medier i de to lande opmærksom på, at advarslen var fup. De opfordrede facebookbrugere til at tænke sig om, inden de en anden gang klikker på del-knappen.

Adskillige svenske og norske brugere gik dengang da også til angreb på opslaget med det falske budskab og fortalte, at advarslen er fup og går ud over personer med samme navn.

Artiklen fortsætter under billedet 

Men selvom du ikke behøver frygte skånske Magnus, så skal du dog altid være påpasselig med at godkende venneanmodninger eller beskeder fra brugere, du slet ikke ved, hvem er.

Uskyldig stemplet som pædofil

Man bør vitterlig tænke sig grundigt om, før man deler grove påstande om et andet menneske på sociale medier. Det vidner en seks år gammel sag om, der blandt andet involverede en mor til en dengang 14 år gammel pige.

Efter en mand havde stillet hendes datter seksuelle spørgsmål i private beskeder på Facebook, sendte moren en advarsel ud i et opslag på det sociale medie. Opslaget blev delt mere end 8.000 gange og viste et profilbillede af manden med teksten:

"Pas på jeres piger! Manden er 31 og kontakter mindreårige og spørger ind til deres sexliv, og han er tydeligvis ligeglad med alder".

Senere fortrød hun, at hun havde gjort det. For manden på profilbilledet viste sig at være den dengang 28-årige Benjamin Holstebroe fra Aarhus, og han havde intet med sagen at gøre.

Artiklen fortsætter under videoen

Benjamin Holstebroe har tidligere måtte stå og frem for at stoppe et kædebrev på Facebook om ham. Han blev hængt ud som pædofil. Her bliver han interviewet af DR.

Et 11 år gammelt billede af ham var blevet misbrugt af den person, der havde skrevet til de unge piger. Benjamin Holstebroe fortalte til TV 2, at han hverken var eller er pædofil.

"Jeg havde overhovedet ikke overvejet, der kunne være tale om en anden. Ikke engang sendt det en tanke. Når jeg ser tilbage nu, så burde jeg jo have gjort det. Det er fuldstændig forfærdeligt! Men jeg var bare så frustreret og magtesløs. Så tænker man ikke klart, man vil bare gerne beskytte sin datter," sagde moren til datteren, der havde lavet opslaget, hvor hun advarede mod den falske Benjamin Holstebroe, til mx.dk.

Artiklen fortsætter under billedet

Derfor skriver de ofte ”KOPIER – DEL IKKE!!”

Mange af de skræmmende, falske advarsler slutter ofte med en tekst, der opfordrer brugerne til at kopiere og ikke dele opslaget med Facebooks deleknap. Og det er der en ret enkel årsag til.

Når du kopierer teksten med computerens mus og indsætter teksten manuelt på din Facebookvæg, så vil den eller de personer, der oprindeligt skrev det falske opslag ikke kunne spores. Samtidig sikrer den opfordring, at det falske opslag ikke sådan uden videre kan udryddes fra Facebook.

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.