Amerikansk avis hyldes for dækning af brutalt drab på Bornholm, men kløjes i dansk racisme-statistik

Det brutale drab på en dansk-tanzaniansk 28-årig mand nord for Rønne på Bornholm har nu også fået international bevågenhed.

I en artikel fra den amerikanske avis The New York Times lyder det for eksempel i overskriften, at “en sort mand er blevet tortureret og dræbt i Danmark. Politiet insisterer på, at det ikke handlede om race”.

En række debattører og organisationer har langet ud efter politiet, siden drabet fandt sted natten til tirsdag.

To etnisk dansk unge mænd er sigtet i sagen. Den ene med forbindelser til et højreekstremt miljø. Kritikerne mener, at drabet dermed tydeligvis har et racistisk motiv, og de er forbløffede over, at politiet ikke siger det samme.

Og adskillige af kritikerne hylder artiklen fra The New York Times, der lader drabet på Bornholm tale ind i, at Danmark de seneste år har lidt under opsving i racistisk vold.

Men The New York Times har læst statistikker over racistiske forbrydelser i Danmark helt galt.

Det viser en gennemgang, TjekDet har foretaget.

Artiklen fortsætter under billedet

Forfatter Carsten Jensen er en af dem, der opfordrer til at læse artiklen fra The New York Times. (Skærmbillede fra Facebook)

Kan ikke sammenlignes

“Mellem 2007 og 2016 er racistiske hadforbrydelser i Danmark mere end firdoblet,” hævder The New York Times med henvisning til en EU-rapport om hadforbrydelser.

I rapporten står, at der i Danmark i 2006 var registreret 35 hadforbrydelser med et racistisk motiv. Samme type forbrydelse var i 2016 oppe på 140.

Men flere forhold gør, at man ikke kan konkludere, at antallet af racistiske hadforbrydelser i Danmark reelt er firdoblet, som The New York Times ellers skriver.

Først og fremmest har The New York Times tilsyneladende overset en bemærkning i EU-rapporten, hvor det fremgår, at data før 2015 ikke kan sammenlignes med de senere år.

Fra 2015 overtager Rigspolitiet opgaven med at overvåge udviklingen i hadforbrydelser fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Og fra dette tidspunkt inkluderes også tallene for hadforbrydelser på nettet. Derfor kan tallene i EU-rapporten ikke sammenlignes.

Artiklen fortsætter under billedet

Tabellen fra EU-rapporten, som gennem en fejllæsning får The New York Times til at hævde, at den racistiske vold i Danmark er firdoblet. En bemærkning i bunden slår fast, at årene ikke kan sammenlignes. (TjekDets markering)

“Der er tale om to forskellige metoder til at opgøre hadforbrydelser. Vi er blevet grundigere til at kunne identificere sager ved at opsætte bedre søgekriterier,” siger Allan Holm, centerchef ved Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.

Grundigheden består særligt i, at Rigspolitiet er gået over til at endevende almindelige sager – for eksempel trusler eller vold – efter racistiske motiver.

Endnu et forbehold

PET har ikke ønsket at udtale sig til TjekDet om tallene før 2015, da opgaven med tal over hadforbrydelser nu sorterer under Rigspolitiet.

Men i PET’s rapport ‘Kriminelle forhold i 2012 med mulig ekstremistisk baggrund’, som EU-rapporten også bygger sine tal på, findes klare forbehold for at sammenligne tallene over tid.

For eksempel er det først i 2009, at PET skriver rundt til danske politikredse og forklarer, hvad de skal lægge vægt på, når de registrerer hadforbrydelser.

“Det er Politiets Efterretningstjenestes vurdering, at ændringen af ordningen i 2009 giver et mere retvisende billede af antallet af forhold omfattet af ordningen,” skriver PET i rapporten.

Men The New York Times har alligevel brugt tallet fra 2006 og er på den måde nået frem til en firdobling.

I en mail til TjekDet holder The New York Times indledningsvist fast i, at journalisten bag artiklen har læst tabellen i EU-rapporten korrekt. Efter igen at have fået forklaret, hvordan tabellen hænger sammen, indrømmer den amerikanske avis, at de “sandsynligvis” tager fejl.

TjekDet har dog ikke fået svar på, om The New York Times vil ændre i artiklen.

Artiklen fortsætter under billedet

Bornholms Politi er mødt op ved shelterpladsen i Nordskoven ved Rønne, hvor den 28-årige mand blev fundet død af en forbipasserede. (Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix)

For usikkert at tale om stigning

Et andet sted at søge svar på, om der bliver begået flere forbrydelser af en bestemt art, er hos Justitsministeriets seneste Offerundersøgelse, der dækker årene 2008 til 2018.

Justitsministeriet vurderer, hvor udsat den danske befolkning er for visse typer forbrydelser, ved at spørge ofrene.

Og undersøgelsen estimerer, at der i den periode er cirka 4.700 voldsofre mellem 16 og 74 år, der mener, at de med sikkerhed er blevet udsat for racistisk motiveret vold.

Omtrent 4.000 voldsofre mener, at hændelsen måske har været motiveret af racisme.

Men om den racistiske vold er faldet eller steget i den årrække, er ikke til at sige, skriver Justitsministeriets Forskningskontor i en mail til TjekDet:

“Ud fra Offerundersøgelsen er det ikke muligt at sige, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark. Årsagen er, at der er tale om en befolkningsundersøgelse, hvor alene et udsnit af befolkningen bliver spurgt. Det betyder, at undersøgelsesmaterialet for denne type af kriminalitet ikke er stort nok til, at man med statistisk sikkerhed kan konkludere noget om en årlig udvikling.”

Forskellen i antallet af ofre fra år til år er i undersøgelsen altså for små til at konkludere, om tallet rent faktisk stiger eller falder.

Tidligere har både Institut for Menneskerettigheder og Center for Forebyggelse af Eksklusion, der modtager anmeldelser af hadforbrydelser, udtalt til TjekDet, at det med den tilgængelige statistik ikke er til at sige, om der bliver begået flere racistiske hadforbrydelser i Danmark.