Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?

Netavisen Altinget præsenterede i sidste uge en meningsmåling med et opsigtsvækkende resultat. Næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) mener, at Danmark bør træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis det ikke bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge. Kun 34 procent vil blive.

Sådan udlagde avisen i hvert fald resultatet. Men den konklusion holder ikke.

“Der er ikke noget, der taler for, at danskerne overordnet betragtet mener, at vi skal melde os ud af menneskerettighedskonventionen,” konkluderer Erik Gahner Larsen, der forsker og underviser i politik ved University of Kent.

Han mener, at spørgsmålet om opbakningen til menneskerettighedskonventionen er så værdiladet, at det påvirker respondenternes svar.

Spørgsmålet lød: "Regeringen vil forsøge at genforhandle den europæiske menneskerettighedskonvention, så det bliver lettere at udvise kriminelle uden dansk statsborgerskab. Bør Danmark udtræde af konventionen, hvis det ikke bliver nemmere at udvise kriminelle?"

“Dette er på ingen måde et neutralt spørgsmål, men tværtimod et spørgsmål, der får mange respondenter til at svare ja, da mange gerne vil bekæmpe kriminalitet,” siger Erik Gahner Larsen. 

Hos Altinget erkender man, at spørgsmålsformuleringen ikke er neutral.

“Det er rigtigt, at selve argumentet mod konventionen, selvfølgelig er en negativ ting i sig selv,” siger journalist Erik Holstein og forklarer, at formålet med spørgsmålet var at ramme direkte ind i den aktuelle debat om bandekrigen.

“Vi har forsøgt at ramme den aktuelle kontekst, hvor Danmark overtager formandskabet for Europarådet til november og regeringen vil arbejde for en ny fortolkning af menneskerettighedskonventionen, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge. Det er baggrunden for spørgsmålet.”

Altinget foretog faktisk en lignende måling for et år siden. Dengang spurgte man også på en måde, der ramte ind i debatten, men spørgsmålsformuleringen havde begge debattens hovedsynspunkter med. Formuleringen lød:

Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

1. Danmark skal udtræde af de internationale konventioner, så vi lettere kan udvise kriminelle og bestemme, hvor mange asylansøgere, vi vil modtage.

2. Danmark skal blive i de internationale konventioner, der er med til at opretholde den internationale retsorden og udgør en beskyttelse af det enkelte menneske.

Den måling gav det omvendte resultat. Et klart flertal bakkede op om menneskerettighedskonventionen.

Erik Holstein erkender, at den måde at spørge på giver et mere retvisende resultat.

“Den anden undersøgelse, vi lavede, var bedre, fordi vi stillede to fuldstændig ligeværdige udsagn op over for hinanden. Det er den bedste formulering, det er der ingen tvivl om. Den skulle vi have brugt igen.”

For Erik Holstein er det helt afgørende, at man sætter den slags meningsmålinger ind i en kontekst.

“Hvis du bare abstrakt spørger om opbakning til menneskerettighedskonventionen, får du ikke et retvisende svar. Man skal fremhæve dilemmaet, hvis sådan en måling skal have mening.”

Som man spørger, får man svar

Erik Gahner Larsen afviser dog, at der metodisk skulle være noget galt med at stille neutrale spørgsmål. Når man vil måle befolkningens holdning til et komplekst emne som menneskerettighederne kan man overordnet vælge to strategier. Enten kan man stille et helt neutralt a la ‘Synes du fortsat, at Danmark skal være medlem af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?’.

Vælger man den løsning, vil man få et svar, der afspejler, hvad befolkningen umiddelbart forbinder med menneskerettighederne.

Eller, hvis man gerne vil sigte efter en aktuel politisk debat, skal man sørge for at have debattens modstridende synspunkter med i sit spørgsmål. Men Altingets nye meningsmåling nævner kun den ene side af den aktuelle politiske debat.

Når man efterfølgende præsenterer den ensidige måling i en artikel, der ikke tydeligt beskriver målingens begrænsninger, så har læseren ikke en rimelig chance for at vurdere, hvad man skal lægge i resultatet.

“Det er problematisk, når man så skriver en artikel, hvor man ser bort fra alle de her forbehold, og bare konluderer sort på hvidt, at ‘opbakningen til menneskerettighederne er på vippen’,” siger Erik Gahner Larsen.

I artiklen beskrives resultatet som ‘opsigtsvækkende’, fordi konventionerne traditionelt har haft meget bred opbakning i befolkningen. Men resultatet er altså slet ikke opsigtsvækkende, når man tager spørgsmålsformuleringen i betragtning.

Den analyse bakkes op af Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder. Han udtaler sig i Altingets artikel og han var bestemt heller ikke overrasket over resultatet.

“Det må være åbenlyst for enhver, at når man stiller spørgsmålet på den måde, så får man også det svar. Det er ikke overraskende for mig, at man får et negativt svar, når man præsenterer menneskerettighedsprojektet ud fra et udvisningsperspektiv,” siger Jonas Christoffersen.

Han kalder netmediets overskrift for en ‘skarp vinkling af historien’, men synes at resten af artiklen er helt i orden. Jonas Christoffersen understreger desuden, at medier naturligvis er i deres gode ret til at få udført de undersøgelser, de vil og stille de spørgsmål, de synes er aktuelle.

Artiklens forfatter mener dog ikke, at der er noget væsentligt galt med overskriften, når man tager baggrunden for den i betragtning.

“Selvfølgelig er det en skarp vinkling, men ud fra de tal vi har, er det nærmest en lidt forsigtig overskrift, så det er egentlig ikke rubrikken, jeg ser som et problem. Rubrikken er en logisk følge af spørgsmålet,” siger Erik Holstein.

En undersøgelse viser… eller gør den?

To dage efter Altinget offentliggjorde artiklen dukkede der i Politiken en Yougov-måling op bestilt af Jacques Hartmann fra University of Dundee. Og den viser også opbakning til konventionen - endda markant. 

Yougov kommer frem til, at 73 pct. af danskerne mener, at vi ‘fortsat skal være medlem af den Europæiske Menneskerettighedskonvention’. Kun 12 procent vil ud af konventionen.

“Der er masser af kommentatorer og politikere, der bliver ved med at sige, at den folkelige opbakning til menneskerettighederne er forsvindende lille eller ikke-eksisterende uden, at der findes noget empiri på området,” forklarer Jacques Hartmann om baggrunden for at bestille målingen.

De to målinger er begge foretaget i slutningen af august 2017 med kun få dages mellemrum. Begge undersøgelser er lavet via institutternes internetpaneler og har cirka 1.000 deltagere. Forskellen på de to resultater er så betydelig, at det ikke bare er tilfældigheder.

“Betydningen af, hvordan spørgsmålet bliver formuleret, bliver jo understreget af, at man med to så metodisk ens målinger i samme tidsrum kan få to så forskellige svar. Det kan jo kun være spørgsmålsformuleringen, der er årsagen til den store forskel,” siger Erik Gahner Larsen.

Spørgsmålet er så, hvilken måling, vi skal stole på. Eller med andre ord: Er opbakningen til menneskerettighedskonventionen ‘på vippen’, som der stod i artiklen?

Erik Gahner Larsen mener ikke, at man på baggrund af dem, hverken samlet eller hver for sig, kan konkludere, at danskerne vil forlade menneskerettighedskonventionen.

“På baggrund af de tre undersøgelser, jeg har set, er der ikke noget, der taler for, at der går et flertal rundt og synes, at Danmark skal melde sig ud.”