De blå partier stjæler hinandens vælgere
Der bliver rystet godt og grundigt rundt i de blå partiers vælgerkorps. Men ingen af partierne hiver for alvor vælgere over midten. Det kan koste Løkke magten.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktør- Både Socialdemokratiet og Radikale Venstre trækker nu vælgere tilbage over midten
- I blå blok stjæler partierne mest vælgere fra hinanden
- Socialdemokratiet skal ud at skaffe penge til dyre velfærdsløfter
- Dansk Folkeparti er på vej mod historisk valgnederlag
Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken
Socialdemokratiet og Radikale stjæler blå vælgere
Blå partier stjæler hinandens vælgere
Markante DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget
Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter
I over to år har der været rødt flertal i meningsmålingerne. Det udelukker dog ikke, at en blå slutspurt kan give Lars Løkke Rasmussen endnu fire år ved magten. Kommer Nye Borgerlige i Folketinget, øger det Løkkes chance for at forhandle en ny blå regering på plads.
Lykkes det ikke for Pernille Vermund og hendes værdikrigere at hente de nødvendige 2 pct. af stemmerne, kan det koste værdifulde spildte borgerlige stemmer, og Mette Frederiksen vil få lettere ved at blive Danmarks næste statsminister.
De mere end tre år med Løkke som statsminister har vist uenighederne mellem partierne i blå blok. Tænk bare på striden om topskatten mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Men blokken faldt ikke fra hinanden og har forlig for forlig lettet skatten med hele 23,5 milliarder kr. Fordelingspolitisk har Løkke og hans regeringer trukket Danmark i en mere klassisk blå retning. Til trods for de ophidsede diskussioner om topskat.
Lykkes det for Socialdemokratiet at gøre valget til et opgør om velfærd eller skattelettelser, kan det åbne for nye interne diskussioner mellem partierne i blå blok. Enighed kan også på den blå side af midten blive afløst af strid.
Venstre. Selv om Lars Løkke Rasmussen er bagud på point, skal man aldrig dømme ham ude. Men det kommende valg bliver op ad bakke. Kommunalvalget sidste år var en kæberasler til Løkke. Nu står Venstre til at få sit dårligste folketingsvalg i næsten 30 år.
Ved sidste folketingsvalg mistede Løkke 13 mandater. Nu står han til at tabe et mandat mere. Hans forsøg på at kapre nye vælgere i Udkantsdanmark ved at flytte tusindvis af statslige arbejdspladser til provinsen har heller ikke været en succes. Partiet står endda til at miste et mandat i højborgen Vestjylland.
Det fremgår af den geografiske mandatprognose, som professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.
Venstre taber vælgere over midten til både Socialdemokratiet, Radikale og Alternativet. Det er en af årsagerne til, at Løkke står til at skulle aflevere nøglerne til Statsministeriet til Mette Frederiksen. Han taber også vælgere til Nye Borgerlige og de konservative. Og så hjælper det ikke så meget, at han suger mange vælgere fra Liberal Alliance.
Dansk Folkeparti. For første gang nogensinde i Dansk Folkepartis historie led partiet sidste år et nederlag ved et kommunalvalg. Normalt smitter resultaterne ved folketingsvalgene af på kommunalvalgene, men Dansk Folkepartis store fremgang ved folketingsvalget i 2015 blev til tilbagegang ved kommunalvalget i 2017.
Nu styrer DF så direkte mod et nyt nederlag ved det kommende folketingsvalg. Det er til gengæld knap så overraskende. Partiet har stået til at tabe valget med et brag siden efteråret 2016. Det var på dette tidspunkt, at sagen om misbrug af EU-midler martrede partiet, og Nye Borgerlige for alvor meldte sig på banen.
Partiet bløder vælgere til både røde og blå partier. Socialdemokratiets dramatiske kursskifte på udlændingeområdet har suget tusindvis af vælgere over midten fra DF. Samtidig mister Dansk Folkeparti mange vælgere til Nye Borgerlige, som ønsker en endnu hårdere udlændingepolitik med endnu flere stramninger.
”DF prøver at dække deres flanke af ved at flytte sig på værdipolitikken og kræve flere og flere stramninger. Men det generer ikke Nye Borgerlige. De skruer bare endnu mere op for deres stramninger,” siger Kasper Møller Hansen.
Konservative. De to seneste år har vist, at den konservative leder, Søren Pape Poulsen, tog den rigtige beslutning, da han hoppede ombord på Lars Løkke Rasmussens regeringshold. De konservative er kommet lidt længere væk fra spærregrænsen og står til en beskeden fremgang efter mange år med valgnederlag på valgnederlag.
Det bør dog føre til panderynker hos den konservative partileder, at det trods alt ikke er lykkedes at få vendt skuden for alvor. Med udsigt til blot syv mandater ligger partiet stadig på et historisk dårligt niveau.
Der burde ellers være mange potentielle konservative vælgere i spil. Liberal Alliance har ikke leveret på sin mærkesag nummer 1 – lettelse af topskatten. Vælgerne giver også fortsat lave karakterer til Venstres Lars Løkke Rasmussen på hans troværdighed. Og det lille ministerhold – justitsminister Søren Pape, socialminister Mai Mercado og erhvervsminister Rasmus Jarlov – har en unik platform til at skabe resultater på partiets kerneværdier som lov og orden, bedre vilkår for børnefamilierne og erhvervslivets vilkår.
Ganske vist suger partiet nogle vælgere fra både Venstre, LA og DF. Men det suger ingen vælgere over midten. Og det ligger kun til at gå et enkelt mandat frem – fra seks til syv – og er dermed milevidt fra storhedstiden med 42 mandater under Poul Schlüter i 1980’erne.
Liberal Alliance. Det har kostet på vælgerfronten for Anders Samuelsen at hoppe ombord på Lars Løkke Rasmussens ministerhold for to år siden. Partiet stod til næsten at blive halveret efter de kaotiske forhandlinger om finansloven sidste år. Siden har Samuelsen dog formået at få rettet noget op på det.
Partiet mister vælgere til både Venstre, Konservative og Nye Borgerlige. Men endnu mere alvorligt for Anders Samuelsen er, at han også taber vælgere over midten til både Radikale, Socialdemokratiet og Alternativet.
Det er dog bemærkelsesværdigt, hvor fantastisk dygtige partiet er til at erobre mange af de over 200.000 nye førstegangsvælgere. Hele 35 pct. af partiets vælgere er unge mellem 18 og 24 år, hvis der var valg i morgen. Til sammenligning udgør denne gruppe kun 5-6 pct. af Venstres og Socialdemokratiets vælgere.
Det virker dog som et klart handicap for partiet, at profiler som undervisningsminister Merete Riisager, kulturminister Mette Bock og landsformand Leif Mikkelsen ikke genopstiller ved næste valg.
Nye Borgerlige. En af valgets store jokere er Nye Borgerlige. Partiet har de seneste tre måneder ligget stabilt over spærregrænsen og står til at blive valgt ind i Folketinget med fem mandater. Men meget kan ske i en lang og opslidende valgkamp.
Partiets formand, Pernille Vermund, har med sin superstramme udlændingepolitik og liberale økonomiske politik suget mange værdipolitiske krigere til sig. Vælgerne kommer primært fra Danske Folkeparti og Liberal Alliance. Men også Venstre, Socialdemokratiet og Alternativet taber vælgere til det nye højrefløjsparti.
Selvfølgelig kan det ikke udelukkes, at partiet nedsmelter i en lang opslidende valgkamp. Og de færreste vælgere kan navnene på de tre frontfigurer – Pernille Vermund, Mette Thiesen og Peter Seier Christensen. Det kan give problemer ude i de kredse, hvor partier stiller op med kandidater, som ingen vælgere nogensinde har hørt om før. Det er også bemærkelsesværdigt, at over 80 pct. af partiets vælgere er mænd.
”De har to stærke karismatiske kvinder, som gør det godt på tv, og samtidig appellerer deres skarpe retorik på udlændingeområdet også mest til mænd,” siger Kasper Møller Hansen.
Alle data er indsamlet og bearbejdet af Kasper Møller Hansen for Altinget.
Note 1, sofavælgere: Denne gruppe af vælgere omfatter de personer, som var sofavælgere ved folketingsvalget 2015, men som nu stemmer på partiet, fratrukket de personer, som stemte på partiet ved valget i 2015 men som nu er blevet sofavælgere.
Note 2, førstegangsvælgere: Denne gruppe af vælgere omfatter de personer, som ikke havde stemmeret ved folketingsvalget i 2015, men som nu stemmer på partiet, fratrukket de vælgere, som stemte på partiet ved valget i 2015, men som siden er døde eller udvandret.