Boligminister: Om to år klapper klimafælden

GRØN OMSTILLING Regeringen har lagt op til en grøn genstart af byggeriet efter coronakrisen. Der er afsat 18,4 milliarder til energirenovering i almene boliger over de næste to år og i sit første klimaudspil efter krisen vil regeringen desuden investere 2,3 milliarder kroner på at få de fossile olie- og gasfyr ud af private hjem. 

Men når det kommer til statens egne kontorhuse, viser nye tal fra Byggefakta A/S, at det offentlige er langt bagud på bæredygtigheden. Mandag Morgen har spurgt boligminister Kaare Dybvad Bek (S), hvordan han vil sørge for, at det fremtidige offentlige – og private – byggeri bliver bygget med et stærkere bæredygtighedskodeks for øje. 

Har staten et særligt ansvar for at bygge bæredygtigt, når man selv er bygherre? 

“Ja, det synes jeg. Det har vi sådan set også lagt op til i Odense, hvor vi skal bygge kontor til 1.600 ansatte, hvilket Bygningsstyrelsen står for. Så det mener jeg 100 procent, at vi har et ansvar for både at følge med det, der er standard, men også at gå foran og sørge for, at vi er med til at skubbe på for den bæredygtighed, der er i byggeriet.” 

Der er ingen tvivl om, at om to år bliver det obligatorisk under alle omstændigheder, så folk kommer jo til at orientere sig efter det.

Kaare Dybvad
Boligminister

Kan du se for dig, at de offentlige byggerier fremover sker bæredygtigt uden krav om for eksempel bæredygtighedscertificeringer? 

“Alle byggerier bør jo ske bæredygtigt. Vi kommer til at sende en frivillig bæredygtighedsklasse ud nu. Her er meningen med den, at vi inden for to år, hvor vi tester den af, skriver de frivillige standarder ind som obligatoriske krav i bygningsreglementet. Det sker altså senest i 2022. Den frivillige bæredygtighedsklasse er for os at se et springbræt på vejen til at stille nogle obligatoriske krav til, hvordan man bygger.” 

Hvad er bæredygtighed for dig? 

“Jeg tager udgangspunkt i Brundtland-definitionen om, at man skal have en klimamæssig, social og økonomisk bæredygtighed, og den står jeg sådan set rimelig fast på. Men det er klart, at det vi diskuterer her, først og fremmest er den klimamæssige bæredygtighed og CO2-reduktioner.  

Den økonomiske bæredygtighed er jo også væsentlig. Det handler jo om, at vi ikke skal bygge dyrere, end at folk kan betale for det. Især i det almene, hvor der er et loft for, hvor mange penge man må bruge per kvadratmeter. Det skal ikke være sådan, at vi stiller så mange krav, at man ikke kan betale huslejen.  

Til den sociale side er der også nogle vilkår i forhold til støj og så videre, men den store del er klimaet. Især i forhold til de materialer, vi putter ind i byggeriet. Det er vigtigt, at vi får mere fokus på det i nybyggeriet. Ofte er det over halvdelen af udslippet, der er i materialerne over levetiden, så der er en masse at hente.” 

Hvis ansvar er det, at der bliver stillet krav til bæredygtighed i offentlige byggerier? 

“Det er politikernes ansvar. Hvis det er Bygningsstyrelsen, så er det mit ansvar. Hvis det er et andet ministerområdet, så er det et andet ministerium, og hvis det er kommunerne, så er det deres ansvar at få stillet de krav.” 

Hvordan vil du som boligminister sørge for, at det offentlige tager det ansvar for at bygge bæredygtigt? 

“Jeg synes, det bæredygtige byggeri, som ministeriet laver i Odense, er et meget godt eksempel på, at når vi har et stort byggeri, så lukker vi ni forskellige adresser rundtom i Odense med meget forskellig klimapåvirkning. Mange af dem ligger meget dårligt i forhold til klimapåvirkning og bruger et meget højt antal kvadratmeter per medarbejder, fordi det er en andet type byggeri. Nu vi går ind og bygger et helt nyt hus for alle de statslige ansatte, der er i Odense for at sikre, at vi viser vejen fremad i forhold til, hvordan man bygger mest bæredygtigt.” 

Men som vi kan se fra tallene, så er der ikke så mange, der vælger at gå efter de her bæredygtighedscertificeringer. Kun seks procent af de offentlige byggerier, der er planlagt til byggestart i år.  

“Så må jeg jo sige, at jeg synes, det er for lavt. Og det er også vores opgave at sørge for, at det kommer videre. Men det er jo klart, at der er en grænse for, hvor meget jeg kan detailregulere en kommune - eksempelvis, hvordan de skal bygge.” 

Hvor går den grænse? 

“Den går ved, at vi har et kommunalt selvstyre, og det betyder blandt andet, at kommunerne selv bestemmer, hvordan de vil bygge deres daginstitutioner, og hvordan de vil bygge deres plejehjem. Mit indtryk er, at kommunerne har meget fokus på bæredygtighed, men det er klart, at der også kan være kommuner, der har en dårlig økonomi, eller som har svært ved at få det til at hænge sammen, hvis man skal gå langt foran. Der har man måske ikke lyst til at være den første, der går ind på en ny bygningsmetode.  

Altså jeg kender ikke tallene bag ved de seks procent. Men der er ingen tvivl om, at om to år bliver det obligatorisk under alle omstændigheder, så folk kommer jo til at orientere sig efter det.” 

I de her to år, hvor der ikke vil være faste krav, hvordan vil du som minister sørge for, at kommunerne, regionerne og staten bygger bæredygtigt? 

“Så tror jeg, du har ringet til den forkerte. Jeg har ikke ansvaret for kommunernes drift. Så skal du ringe til Indenrigsministeriet. Men jeg kan sige dig så meget, at det, som handler om statens bygninger og det byggeri, vi har ansvar for, der kommer vi til at stille krav om ret markante og ambitiøse krav til de byggerier, som vi laver. Jeg kan sige, at alt det byggeri, vi selv sætter i gang – ligesom det i Odense – det bliver ambitiøst, også på bæredygtighed.” 

Stiller I krav til bæredygtighedscertificering til de renoveringer, der skal ske af de almennyttige boliger i forbindelse med den økonomiske genopretning efter corona? 

”Det fremgår af den nye aftale, at parterne har noteret sig, at regeringen vil komme med initiativer til at fremme bæredygtigheden i byggeriet, hvilket også vil gavne den almene boligsektor.”  

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har meldt ud i Mandag Morgen, at branchen er klar til, at der bliver stillet krav nu. Hvorfor mener du alligevel, at vi skal vente de der to år, før du kan begynde at stille krav? 

“Jeg synes jo, det er fantastisk, at de er ambitiøse på det område, men det er normalt, at når man indfører nye og ret omfattende elementer i bygningsreglementet, at man så giver det en testperiode. Vi laver en frivillig bæredygtighedsklasse nu, og når det arbejde så er blevet evalueret og testet, så skal det skrives ind som obligatoriske krav.  

Pointen er, at hvis vi skriver det ind i bygningsreglementet, så skal alle efterleve det.  

Den frivillige bæredygtighedsklasse er for os at se et springbræt på vejen til at stille nogle obligatoriske krav til, hvordan man bygger. Det er klart, at der kan være mange ting, som på den ene eller anden måde kan gøres bedre end det, vi har lagt op til, og det skal der selvfølgelig også være plads til.” 

Boligministeret oplyser, at lovmæssige krav teknisk set først kan indføres 1. januar 2023, da det kræver en ændring i Bygningsreglementet.