En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Jo værre man har det, des sværere har man ved at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. 

Sådan lyder et af resultaterne i Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse af, hvordan danskerne håndterer og reagerer på den øgede mangfoldig­hed af kilder og information på sundhedsområdet.

Den giver et billede af en befolkning, der bliver mere og mere usikre på, hvad der er sundt og usundt.

Tilbage i 2011 gjaldt det 25 pct. af danskerne, her i 2017 er andelen af de usikre danskere steget til 44 pct. Den udvikling gælder for alle danskere, ser man alene på de danskere, der selv mener, de har et dårligt helbred, føler hver anden, dvs. 50 pct., sig usikre. Se figur 1.

”Det er ikke overraskende. Folk med et dårligt selvvurderet helbred har ofte flere sygdomme samtidigt og skal derfor også håndtere mange informationer om deres forskellige sygdomme samtidig. De kan være svært,” siger Anne Illemann Christensen, der er seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Anne Illemann Christensen deltager i arbejdet med De Nationale Sundhedsprofiler, der hvert fjerde år giver et billede af danskerne og deres sundhed.

Den seneste rapport er fra 2013, og den fortæller, at danskere med et dårligt selvvurderet helbred ofte lider af en række sygdomme samtidigt. Det kan for eksempel være lungesygdommen KOL og en hjertesygdom.

I Region Hovedstaden led godt halvdelen af borgerne med et dårligt selvvurderet helbred af tre eller flere kroniske sygdomme. 

Uddannelse løfter helbredet

Samtidig har danskere med dårligt selvvurderet helbred sandsynligvis ikke helt så gode redskaber til at håndtere de mange informationer, fordi de som oftest har kortere uddannelser end danskere med et godt selvvurderet helbred.

På uddannelsesområdet er tendensen klar: Jo længere uddannelse, des bedre selvvurderet helbred.

Anne Illemann Christensen siger, at der er en sammenhæng mellem sundhedsadfærd og uddannelsesniveauet.

Således har personer med kort uddannelse oftere en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd end personer med en lang uddannelse. 

Sidst, men ikke mindst, så har arbejdsløse oftere et dårligt selvvurderet helbred end beskæftigede.

Samlet set peger næsten alting i den forkerte retning.

”Borgere med dårligt selvvurderet helbred har som regel mange andre ting end sygdom at slås med, og det kan være en mulig forklaring på, at de har manglende overskud til at sætte sig ind i, hvad der er sundt og usundt.” siger hun.

Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse afdækker endnu et af de problemer, borgerne i denne gruppe må slås med.

De har ganske enkelt svært ved at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Og i den situation kan det være svært at træffe de sunde valg, når man står med huskesedlen i hånden nede i supermarkedet.

Debat gør danskerne usikre

Sundhed er et af de områder, der skrives eller fortælles mest om i medier fra aviser, over radio og tv til de sociale medier.

Dækningen fører ofte til debatter om sundhed. Undersøgelsen nævner f.eks. den omfattende diskussion af HPV-vaccinen, der beskytter mod udviklingen af celleforandringer i kvinders livmoder, der senere kan blive til livmoderhalskræft.

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt 

Diskussionerne om sundhed betyder i særlig grad, at danskere med et dårligt selvvurderet helbred er blevet usikre. 

Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at mere fokus og mere debat i højere grad gør danskerne i stand til at skelne mellem, hvad der er godt, og hvad der er skidt i forhold til sundhedsspørgsmål.

Undersøgelsen viser, at 30 pct. af danskerne bruger nyhedsmedier som deres videnskilder, når de skal hente viden om sygdom og behandling.

Medierne er altså en vigtig kilde til viden men langt fra den vigtigste. Hele 63 pct. af befolkningen går til sundhedspersonale som f.eks. læger, sygeplejersker eller sundhedsplejersker, når de skal gøre sig klogere.

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste danskere mener, at sundhedsautoriteterne har styr på deres viden. 

Når undersøgelsen sætter fokus på mediernes rolle, så mener hele 60 pct. af befolkningen, at medierne ikke forholder sig kritisk nok, når de formidler enkeltpersoners erfaringer med sundhed og sygdom. Se figur 2.

Den høje andel overrasker ikke Ane Kathrine Gammelby, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. I sit ph.d.-projekt undersøger hun bl.a., hvordan personer med længerevarende sundhedsproblemer bruger sociale medier til at søge information om deres sygdom.

”Grundpræmissen er, at vi gerne vil have medierne til at være kritiske, så derfor vil det være meget lidt sandsynligt, at folk svarer nej. Selvfølgelig vil vi have medierne til at være mere kritiske,” siger hun.

Ane Kathrine Gammelby mener, det skal opfattes som et ønske om, at medierne i endnu højere grad udstiller de uenigheder, der er inden for sundhedsdebatten.

Hun mener, at medierne i deres kritiske dækning ikke skal gøre sig til dommere, der afgør sandt og falsk. Borgerne vil have medierne til at anskueliggøre perspektiverne i debatten.

”Hvis en enkeltperson udtaler sig om noget, der er en subjektiv oplevelse, er det relevant som borger at vide, om det er en enlig svale, eller om det er repræsentativt som et større problem. Det er det nogle gange og andre gange ikke. Derfor er det vigtigt som journalist at hæve sig til fugleperspektivet og sætte brudstykkerne sammen for at nuancere debatten,” siger hun. 

LÆS OGSÅ: 

Apple og Amazon vil samle alle vores private sundhedsdata

Ping An Good Doctor: Digital sundheds-tsunami i Kina

Tech-selskabernes mål: Folk skal leve meget længere og helst evigt