Danmark får ny kommandocentral mod misinformation

Fake news, misinformation og russiske påvirkningskampagner målrettet beslutningstagere, medier og den brede offentlighed er en stigende trussel mod åbne, vestlige demokratier. Derfor opgraderer regeringen nu sit arbejde med at imødegå de nye trusler og for bedre at kunne håndtere større misinformationskampagner mod Danmark.

Det sker i første omgang med nedsættelsen af en ny tværministerielt taskforce bestående af chefer fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, PET og FE, der sammen skal koordinere reaktionen på større misinformationsforsøg i en erkendelse af, at truslerne ofte rammer på tværs af ressortområder.

”Vores vestlige demokratiske processer og medier er blevet mere skrøbelige over for fake news, misinformationskampagner og andre ufine metoder. Det har vi blandt andet set med Ruslands forsøg på at påvirke demokratiske valg i USA og Frankrig. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Og det er jo heller ikke noget, Danmark er immun over for. Derfor styrker vi indsatsen fra dansk side, ligesom flere af vores partnere også har gjort, så vi bliver bedre rustet til at modgå forsøg på indblanding i vores demokrati,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Regeringens øgede opmærksomhed på truslen fra ikke mindst russiske påvirkningskampagner blev nævnt allerede i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra juni, men på det seneste møde i regeringens koordinationsudvalg i sidste uge fandt initiativet endelig en form, og den nye taskforce blev vedtaget.

For Udenrigsministeriets vedkommende bliver der som led i oprustningen mod misinformation desuden skabt en intern taskforce af bl.a. embedsmænd fra det sikkerhedspolitiske kontor, Ruslandskontoret samt den nyansatte kommunikationsrådgiver, der blev ansat på baggrund af det meget omtalte jobopslag fra i sommer, hvor Udenrigsministeriet søgte en medarbejder til at arbejde med ”strategisk misinformation og hybride udfordringer”.

Senere vil beredskabet mod misinformation også bestå af medarbejdere på de danske ambassader i hele verden, der fra hvert deres hjørne af verden i stigende grad skal monitorere sociale og lokale medier for at følge mediedækningen af Danmark og spotte misvisende eller manipulerende historier med potentiale til at skade Danmarks omdømme.

Ambassadørerne har allerede fået store frihedsgrader til på eget initiativ at gå offensivt ud i lokale og sociale medier og dementere eller nuancere misvisende historier om Danmark uden nødvendigvis at spilde dyrebar tid på at koordinere med departementet i København på forhånd. Men det arbejde skal fremover styrkes. Og derudover vil det også være en vigtig del af beredskabet at skabe øget opmærksomhed i den danske befolkning om udfordringen, siger Anders Samuelsen.

Forsvaret skal bekæmpe fake news

Misinformation og fake news er ligesom hacking og cybertrusler i det hele taget kommet højere op på regeringens dagsorden. Ikke mindst forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der indleder forhandlinger om et nyt forsvarsforlig om få uger, er meget optaget af truslerne, som han mener, Danmark skal prioritere langt højere end tidligere.

”Cyberangreb er en af vor tids største trusler mod Danmark. Det er derfor nødvendigt løbende at forholde sig til truslerne og forbedre sikkerheden,” siger Claus Hjort Frederiksen og fremhæver bl.a. de 100 mio. kr. på finansloven, der er blevet øremærket til et generelt løft af cybersikkerheden i det danske samfund. Men det er ikke nok.

Cyberangreb bliver ofte kombineret med strategisk misinformation og påvirkningskampagner rettet mod bl.a. beslutningstagere, og det er en stigende udfordring.

”Vi står over for nogle meget alvorlige udfordringer med cybertrusler, misinformation og falske nyheder – og ikke mindst den giftige cocktail, når de bliver kombineret i påvirkningskampagner. Regeringen vil sætte fokus på disse kampagner, der kan true åbne demokratier og splitte det internationale samarbejde,” siger forsvarsministeren.

Han vil endnu ikke uddybe, hvordan han konkret forestiller sig, at denne ”giftige cocktail” af falske nyheder og cyberangreb skal prioriteres inden for rammerne af det nye forsvarsforlig, men han regner alligevel med bred politisk opbakning i forligskredsen. Han nævner dog, at han er åben over for øget dansk samarbejde med allierede i f.eks. internationale centre og taskforces, der i forvejen arbejder med at bekæmpe de hybride trusler.

“I takt med at cybertruslen, cyberkriminalitet og fake news indtager en større og større dagsorden i dagligdagen, så vil der også være en dansk politisk interesse i, at vi deltager så meget som muligt i alt, hvad der kan bekæmpe den slags ting,” siger han og nævner specifikt cybercentret i Estland, det såkaldte NATO Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence, hvor 19 NATO-lande allerede samarbejder om at bekæmpe cybertrusler.

”Vi har allerede en rig kontakt med centret og deltager i fælles cyberøvelser, men det kan da godt være, at tiden er moden til, at vi skal udstationere en mand i centret i Estland. Det vil jeg ikke udelukke,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Forligskredsen bakker op

Forsvarsordførerne fra regeringens forhandlingsparter til det nye forsvarsforlig er enige. De siger samstemmigt, at det fremtidige trusselsbillede i stigende grad må forventes at komme gennem cyberspace.

”Når det gælder cyberkriminalitet, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det er den nye trussel imod os som samfund. Det er ikke hypotetisk. Det er ikke ret lang tid siden, at Forsvaret blev hacket. Det er ikke særlig lang tid siden, at Mærsk blev hacket. Det er den moderne form for krig,” siger forsvarsordfører i Socialdemokratiet, Henrik Dam Kristensen.

”Kampen om sandheden er skærpet, og jeg kan godt se formålet med at bekæmpe fake news. Men både cybersikkerhed og bekæmpelse af misinformation er dog en meget bredere dagsorden end bare forsvarspolitik,” siger han.

Hos de radikale, der ellers er lodret uenige i regeringens ønske om at øge de danske forsvarsudgifter, er der på netop cyberområdet opbakning til at bruge flere penge. 

”På det område er vi helt med Claus Hjort,” siger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R). 

I Dansk Folkeparti er der også opbakning til regeringens prioritering af mere cybersikkerhed på forsvarsområdet, og støttepartiet er også klar til at bruge midler til dansk deltagelse i cybercentret i Estland.

”Der ligger ikke nogle officielle forslag endnu. Men vi har selv foreslået, at man skal bidrage til cybersikkerhedscentret i Tallinn. Så det er en åben dør,” siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

Hun er dog mere forbeholden over for spørgsmålet om, hvorvidt kampen mod misinformation og fake news også skal være en del af forsvarsbudgettet. Og hun er direkte uenig i, at misinformation og fake news skal bekæmpes med en form for modpropaganda. 

“Selvfølgelig skal vi diskutere, hvad man gør i Rusland og i Mellemøsten, men at lægge låg på debatten ved at udskamme visse holdninger som urimelige, er noget, som hører fortiden til,” siger hun med henvisning til den danske regerings opbakning til EU’s taskforce, East StratCom, der blev oprettet i 2015 for at bekæmpe russisk misinformation om EU.

Regeringens nye taskforce mod misinformation mødes for første gang i løbet af efteråret.