Der er udsigt til svære forhandlinger, når regeringen inden for de kommende uger indkalder til forhandling om den længe ventede SU-reform.

I kølvandet på den seneste tids ophedede debat om det danske studiestøttesystem melder Dansk Folkeparti nu ud, at partiet ikke ønsker at støtte et forslag, der forringer den økonomiske ydelse til de studerende. Partiet vil hverken gå med til at skære i SU-perioden, der i dag er på seks år, eller skære i det beløb, som de studerende i dag får udbetalt.

”Vi tror grundlæggende ikke på, at man får de studerende hurtigere igennem ved at skære i deres SU. Derfor vil vi heller ikke støtte op om en reform, der forringer et SU-system, der efter vores mening er godt, som det fungerer i dag,” lyder det fra Dansk Folkepartis ordfører på området, Jens Henrik Thulesen Dahl.

DF kan blokere

Med Dansk Folkepartis udmelding hænger den SU-reform, som regeringen har varslet siden sin tiltrædelse, i en meget tynd tråd. Reformen kræver opbakning fra alle forligspartier, der ud over S, SF og R tæller V, K og DF. Mens de andre partier har erklæret sig parate til at ændre SU’en på forskellige måder, står DF alene med det synspunkt, at SU’en er fredet. Partiet kan som forligspartner blokere en reform på denne side af et folketingsvalg.

Dansk Folkeparti er ikke uenig i, at der skal gøres en indsats for at få de studerende hurtigere gennem deres uddannelse. Men SU-midlet er efter partiets opfattelse forkert, fordi ringere SU øger risikoen for, at flere unge fravælger en uddannelse eller falder fra undervejs.

Hurtigere gennem studierne

”Erfaringen viser, at det har en negativ effekt at skære i SU’en, fordi nogle af de mere udsatte grupper risikerer at falde fra. Samtidig mener vi, at de studerende skal have mulighed for at studere på fuld tid, og vi vil derfor ikke tvinge dem til at have et fritidsjob ved siden af deres studier ved at reducere i deres støtte”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der i samme omgang også afviser at erstatte SU-stipendier med en favorabel låneordning. Sådan en model er blandt andet foreslået af Dansk Erhverv, der vil erstatte SU’en med lån for de kandidatstuderende.

Frem for en SU-reform efterlyser partiet en reform, der ser på universiteternes incitament til at få de unge hurtigere igennem. Der er i dag stor forskel på, hvor godt landets otte universiteter og andre uddannelsesinstitutioner klarer sig på det område, og derfor er der brug for at skærpe kravene til de universiteter, hvor de studerende er lang tid om at færdiggøre deres uddannelser.

”En reform, der sigter på at få de studerende hurtigere igennem, handler efter vores mening mere om kulturen på uddannelserne, end den handler om SU. Derfor efterlyser vi en reform, der gør uddannelsesstederne mere servicerende i forhold til at skabe de rammer, der gør, at de studerende ikke bliver forsinket på deres studie,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

En møgsag

Dansk Folkepartis udmelding er på flere måder yderst problematisk for regeringen.

For det første har regeringspartierne brug for den politiske succes, der ligger i at vise, at den kan samle et bredt flertal af Folketingets partier om et fælles forlig. Støder reformen på grund, vil det være en alvorlig streg i regningen for en regering, der i forvejen ikke er i politisk medvind.

For det andet spiller reformen en vigtig rolle i forhold til at skaffe et par milliarder til regeringens 2020-plan. Mens SU-reformen markedsføres under det budskab, at den skal hjælpe de studerende hurtigere igennem studierne og ud på arbejdsmarkedet, satser regeringen også på, at den kan frigøre 2 milliarder kroner ved at sænke statens gennemsnitlige udgifter til SU pr. studerende.

Regeringen er endnu ikke kommet med sit udspil til en kommende SU-reform. Men ifølge de foreløbige udmeldinger fra den radikale uddannelsesminister, Morten Østergaard, skal de studerende forberede sig på markante ændringer.

”Vi har verdens mest generøse SU-system. Det vil vi også have efter reformen. Men det er vores ansvar at sørge for, at systemet gør det tilstrækkelige, sådan at alle i Danmark, uanset økonomisk baggrund, kan få en uddannelse. Og at de steder, hvor vi er mere generøse end nødvendigt, der tilpasser vi, så verdens mest generøse SU-system er rustet til, at finansiere endnu flere studerende i fremtiden,” skrev han for nylig på sin Facebook-profil.

DF: Fokus på job i stedet

Ifølge en beregning, som Uddannelsesministeriet netop har offentliggjort, vil det udløse en årlig besparelse på 1,2 milliarder kroner i 2020, hvis alle studerende på de lange videregående uddannelser fremover færdiggør deres uddannelser seks måneder hurtigere, end det sker i dag. Ud af de 1,2 milliarder er det dog blot 250 millioner, der hentes ved reelle SU-besparelser, mens resten udløses ved, at arbejdsudbuddet øges, fordi de studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Dansk Folkeparti køber imidlertid ikke budskabet om, at opgaven med at skabe ny vækst og arbejdspladser står og falder med at skære i SU’en.

”Jeg er ikke forpligtet på den dagsorden, der handler om, at vi skal ud og skaffe nogle milliarder, men på den, der handler om at få de studerende hurtigere igennem. En stor del af det provenu, der er i spil i forhold til SU, er ikke direkte besparelser, men penge, der udløses, når de unge kommer ud på arbejdsmarkedet, og det er dér, vi bør have vores fokus,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl med henvisning til beregningen fra Uddannelsesministeriet.

Forpligt universiteterne

Jens Henrik Thulesen Dahl mener i stedet, at den kommende reform bør fokusere på at stille krav til universiteterne ved at gøre aktiv brug af deres resultatkontrakter. Universiteterne skal blive bedre til at få de unge igennem og samtidig tage et ansvar for at skabe flere private arbejdspladser ved at bygge bro til især de små og mellemstore virksomheder.

Selv om den gennemsnitlige studietid er faldet de sidste ti år, er der stadig stor forskel på, hvor hurtigt de studerende gennemfører deres uddannelser. På Aalborg Universitet er gennemførselstiden næsten nede på de normerede 5 år, mens studerende på Københavns Universitet i gennemsnit bruger 6,6 år på at fuldføre deres studier.

Samtidig er der stor forskel på, hvor gode universiteterne er til at få de studerende ud på arbejdsmarkedet. Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, har mange uddannelser ikke styr på de dimittendanalyser og aftagerpaneler, der skal sikre, at de unge udstyres med de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det betyder, at mange uddannelser har uddannet systematisk til overledighed gennem en årrække, uden at det har haft konsekvenser for optaget af studerende.

SU-rådet: Norge skræmmer

Dansk Folkeparti står ikke alene med synspunktet om, at en beskæring af SU’en ligefrem kan skade målsætningen om at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelser.

I et brev til Morten Østergaard fraråder SU-rådet ifølge Berlingske, at man forkorter den tid, man kan få SU, fra seks til fem år. Ifølge rådets beregninger er de direkte besparelser ved at fjerne det såkaldte fjumreår 600 millioner kroner. Men ifølge rådets formand, studiechef på Syddansk Universitet Per Andersen, vil en afskaffelse af fjumreåret medføre, at flere vil falde fra, samtidig med at flere unge fra uddannelsesfremmede hjem afskrækkes fra at tage en uddannelse. 

Rådet bygger sin udmelding på erfaringer fra Norge, der i 2003 valgte at ændre sit studiestøttesystem ved at koble stipendiet sammen med den tid, som den enkelte studerende bruger på sin uddannelse. Konkret er en del af den norske studiestøtte blevet omdannet til et lån, der godskrives for de studerende, der gennemfører på normeret tid. Skrider tidsplanen, skal pengene betales tilbage som et studielån.  

Ligesom i Danmark ønskede de norske politikere at bruge reformen til at få flere unge hurtigere igennem. Men ifølge foreløbige analyser har den norske reform ikke haft nogen positiv effekt i den retning. Tværtimod har reformen betydet, at flere studerende er blevet afhængige af at tjene penge ved siden af studierne, hvilket forlænger deres studietid. Samtidig har den haft en social slagside, idet studerende fra ikke-boglige hjem er blevet afskrækket af udsigten til at skulle låne for at færdiggøre deres uddannelse.

En analyse, som DJØF gennemførte blandt 488 danske studerende i 2010, viste, at besparelser på SU’en også vil få danske unge til at falde fra studierne eller forlænge studietiden.

SU kan bryde social arv

I det hele taget er det svært at dokumentere, at man får flere studerende igennem systemet, når man skruer ned for SU’en. Det erkendte Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte i et notat fra oktober 2012. Her refererer styrelsen blandt andet til et forskningsstudie fra det daværende AKF (nu KORA) om SU-reformen fra 1988.

Studiet konkluderede, at da man gjorde det muligt for alle studerende at få SU, uanset deres forældes indkomst, havde det en gavnlig effekt i forhold til at bryde den negative sociale arv blandt de studerende. Konklusionen blev bakket op af en beretning fra Rigsrevisionen i 1996, der viste, at der er en væsentlig højere frafaldsprocent blandt studerende, der ikke får SU under deres studieforløb, end blandt SU-modtagere.

Jens Henrik Thulesen Dahl opfordrer til, at regeringen i de kommende politiske forhandlinger lytter mere til de erfaringer, der eksisterer på området:

”Når SU-rådet ligefrem fraråder, at man ændrer i studiestøtten, har jeg svært ved at forstå, at man som ansvarlig minister alligevel holder fast i, at det er det, man vil. Når der er resultater, der viser, at det ikke virker andre steder, eller ligefrem virker negativt, er der ingen grund til, at vi bilder os ind, at det bliver godt herhjemme,” siger han.

Østergaard: Pengene skal findes

Uddannelsesminister Morten Østergaard fastholder, at den kommende reform skal hente 2 milliarder kroner og at det kun kan ske ved, at der også bliver skåret i SU-systemet.

”Pengene skal hentes, punktum”, siger han i en kommentar til Thulesen Dahls afvisning, og han understreger, at der er tale om en bunden opgave, der skal få den økonomiske politik at hænge sammen:

”Vi er nødt til at holde fast i, at vi kommer til at lave massive investeringer i uddannelsesområdet, og vi skal have SU til mange flere. Den finansiering skal findes. Hvis Jens Henrik Thulesen Dahl siger, at pengene må findes et andet sted, regner jeg med, at han kommer med et forslag til, hvad man så kan gøre.”

Ingen kopi af Norge

Morten Østergaard hæfter sig ved, at meldingen fra Dansk Folkeparti falder, uden at partiet kender indeholder af regeringens udspil.

Udspillet er lige på trapperne og vil ifølge ministeren ikke kun omfatte SU-systemet, men bestå af tre elementer: én del vil have fokus på uddannelsessystemet, en anden på at nedbringe de studerendes tidsforbrug ved hjælp af forskellige SU-tiltag, og den sidste del vil alene sigte på at nedbringe SU-udgifterne. Det vil ske på områder, hvor det danske system, ifølge ministeren, ”er mere generøst, end vi behøver at være for at nå vores mål om, at alle i Danmark kan tage en uddannelse uanset deres økonomiske formåen.”

Hvilke initiativer, der konkret bliver tale om, vil ministeren ikke komme nærmere ind på. Men han afviser, at man vil kopiere den norske model, som Thulesen Dahl kritiserer for at tabe de ikke-boglige studerende på gulvet. Han peger samtidig på, at der allerede er gjort en indsats for at skærpe kravene til universiteterne, så de bliver bedre til at få de studerende hurtigere igennem. Det er sket i de udviklingskontrakter, som Uddannelsesministeriet har indgået med hvert enkelt universitet.

Vil ikke bryde med forligskredsen

Med Dansk Folkepartis udmelding risikerer regeringen at ende i samme prekære situation som sin forgænger. Efter lange forhandlinger måtte VK-regeringen i 2011 forkaste sit forslag til en større SU-reform, fordi den ikke kunne nå til enighed med forligspartiet SF. Uddannelsesministeren vil ikke forhold sig til, hvad regeringen vil gøre, hvis man ender i samme situation med DF. Han afviser, at regeringen vil bryde forliget, men erklærer samtidig, at man er parat til at gå langt for at få reformen igennem:

”Det er en 2020-plansreform, så vi overholder alle spilleregler, men derfor kan vi jo stadig godt gøre os vores overvejelser. Men lad os nu se om det kommer så vidt, nu glæder jeg mig til at vise reformen frem også for DF og håber, at de vil se lidt lysere på tingene.”

Selv om parterne lige nu står langt fra hinanden, hæfter Morten Østergaard sig ved, at alle er enige om udgangspunktet for forhandlingerne, nemlig at de studerende skal hurtigere igennem.

”Vi er trods alt enige om, at der ikke er nogen kvalitet forbundet med, at de universitetsstuderende i gennemsnit bruger et år mere på deres studier. For os handler det ikke om, hvordan vi gør det, men at vi lykkes med at nedbringe tiden og spare SU-udgifter, og den opgave håber jeg, at folketingets partier er klar til at tage et fælles ansvar for,” siger Morten Østergaard.