DF: Farvel til regionerne og goddag til nyt super-sundhedsministerium

Hver dag får Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mails fra bekymrede patienter, der er kommet i klemme i systemet. Patienterne kommer fra hele landet.

Denne formiddag, hvor Mandag Morgen er mødt op på hendes kontor på Christiansborg, har hun modtaget to mails. Den ene er fra en epileptiker, der har svært ved at få fat i en læge. Den anden er fra en gymnasieelev, som har slået hovedet. Sådan er det hver dag.

”Jeg får mange mails, fordi folk ved, at jeg tager mange af de diagnoser, man har glemt. Jeg har også fokus på f.eks. sklerose, stofmisbrug, pædofile, cystisk fibrose og sjældne diagnoser. Vi skal reagere på de her historier,” siger Liselott Blixt.

Hun spiller ikke bare en hovedrolle i mange patienters liv. Hun får også en hovedrolle, når regeringen om kort tid præsenterer sit udspil til en sundhedsreform. En reform, der tegner til at blive væsentlig større, end mange har forestillet sig, og hvor Dansk Folkeparti kan sidde med de afgørende mandater.

Når Mandag Morgen beder hende udpege Dansk Folkepartis vigtigste krav til den kommende reform, tøver hun ikke mange millisekunder.

”Det første er, at vi får nedlagt regionerne. Ved at få dem nedlagt kan vi gå i gang med det næste, nemlig at sikre en mere sammenhængende indsats,” siger Liselott Blixt, der også er formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Men ønskesedlen er meget længere end bare at nedlægge regionerne og lade staten overtage ansvaret for sygehusene.

Hun vil indføre handleplaner for alle diagnoser, så der er en klar rød tråd, fra folk bliver ramt af sygdom, til de er færdige med genoptræningen. Patienter skal opleve den samme lægevagt, uanset hvor i landet de bor.

Sundhedsministeriet skal være et superministerium med langt mere magt til ministeren og nye styrelser. Et nyt behandlingsråd skal vende tommelfingeren op eller ned for nye og dyre behandlinger. Ansvaret for praktiserende læger skal flyttes over til staten.

Social- og sundhedsområdet skal tænkes langt mere sammen end i dag. Og så skal der med inspiration fra Aalborg oprettes en ny lægeuddannelse med op til 50 pladser i Køge. 

Forandring skaber frygt

Liselott Blixt, hvorfor er regionerne en sten i skoen, når det gælder om at sikre større sammenhæng i sundhedsvæsenet?

”Når vi beslutter nogle ting i Folketinget, har vi svært ved at se det blive ført ud i livet. Nogle gange føler vi, at pengene forsvinder. Andre gange føler vi, at regionerne omgår de regler, vi har lavet. De giver en ulige behandling, og man arbejder ikke sammen på tværs af regionerne. Det er frustrerende,” siger hun.

Det er svært at finde en ekspert, som taler varmt for en statslig løsning. Hvad tænker du om det?

”Jeg tænker, at lige så snart man skal forandre nogle ting, så bliver folk altid urolige og prøver på at finde alt det negative. Det gjorde man jo også, da man nedlagde amterne. Vi er ikke kommet med en færdig løsning endnu. Men vi skal sørge for, at det bliver en sammenhængende plan. Vi skal lave en Danmarksmodel, og jeg tror på, at det bliver godt,” siger Liselott Blixt.

Nu har Dansk Folkeparti længe ønsket regionerne hen, hvor peberet gror, og i dag har partiet ingen regionsrådsformænd. Dem sidder Venstre og Socialdemokratiet tungt på. Alligevel har Dansk Folkeparti ikke udtænkt en fiks og færdig model, der skal erstatte regionerne.

Nu har I haft flere år til at gennemtænke en model. Alligevel sidder vi nu her og efterlyser et alternativ til regionerne. Hvordan kan det være?

”Vi er lægfolk herinde, og det skal vi ikke gøre os kloge på. Det har vi specialisterne til. Og nu har regeringen sat fagfolk til at undersøge forskellige modeller.”

Vision for sundhedsvæsenet

Øverst på Dansk Folkepartis ønskeseddel står først kravet om at nedlægge regionerne og dernæst ønsket om at lægge ansvaret for danskernes sundhed over til regeringen og Folketinget.

”Sundhedsministeren skal have det overordnede ansvar. Det har sundhedsministeren ikke i dag,” siger Blixt.

Ministeren skal have flere styrelser under sig for at sikre en mere ensartet behandling på tværs af landet. Der skal oprettes en helt ny styrelse – en styrelse for præhospital virksomhed – der bl.a. skal stå for ambulancedriften i hele landet.

”Der har lige været en ny sag om, at Region Hovedstaden ikke kan sende en ambulance til Region Sjælland med en læge. Det skal hænge sammen. Vi er ét Danmark. Men vi har fem forskellige præhospitalsenheder med forskellige retningslinjer. Jeg kunne tage de fem beredskabschefer og sætte dem sammen i en ny styrelse,” siger Liselott Blixt.

Hun vil også have en ny styrelse, der skal have ansvaret for al it. Det skal forhindre nye it-skandaler, som vi senest har set det med Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Hvordan vil I sikre en bedre økonomistyring ved at lade staten overtage ansvaret, når vi nu ser, at SKAT har problemer med at inddrive borgernes gæld, og senest er der blevet svindel for over 111 mio. kr. i Socialstyrelsen?

”Det er et af de svære spørgsmål. Men når vi laver en aftale med regionerne i dag, så laver regionerne bagefter en aftale med de forskellige sygehuse og de enkelte afdelinger. Der har vi slet ikke styr på det. Det må være nemmere at gå den lige vej og selv lave en aftale med de forskellige afdelinger. Mangler der penge, står vi til ansvar for at sige, at det har vi ikke råd til nu,” siger hun.

Vil det ikke bare resultere i et hav af enkeltsager, som ender i Folketingssalen?

”Det er der jo også i dag.”

Men det kan få det til at eksplodere, og oppositionen vil udnytte det til det yderste til at lægge pres på den siddende sundhedsminister?

”Det gør oppositionen jo også nu. Jeg tror hverken, at der bliver mere eller mindre af den slags med en ny struktur,” siger Liselott Blixt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil med sin reform oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Hvert sundhedsfællesskab bliver bygget op omkring ét af de nuværende akutsygehuse og vil i snit dække fire-fem kommuner.

Hvad synes du om den ide?

”Den lyder interessant, men nu skal vi jo lige se den først. Der er også noget økonomi i det,” siger hun.

Planer for alle diagnoser

Når Liselott Blixt læser sine mails fra patienter, kan hun se, at afsenderne ofte har en af de diagnoser, der ikke har samme bevågenhed som for eksempel kræft. Det er lidelser som epilepsi, sklerose, cystisk fibrose eller andre mere sjældne diagnoser.

Der er hvert år 74 millioner kontakter i det danske sundhedsvæsen, og statsministeren har sagt, at sundhedsvæsenet i Danmark er nummer 3 i Europa. Derfor er vi lidt usikre på, om dine mails viser et dækkende billede af det danske sundhedsvæsen?

”Vi har ikke et dårligt sundhedsvæsen, men vi kan gøre det bedre. Som politikere skal vi reagere på de historier, patienterne sender til os. De spørger tit: ’Hvorfor er der ikke mere fokus på min sygdom?’ Eller de kan skrive, at de har hørt, at det er bedre at have kræft end en anden sygdom,” siger Liselott Blixt.

Der er for eksempel – og af særdeles gode grunde – særlig opmærksomhed på børn, der lider af kræft. De kan være heldige at få en tur i en Ferrari eller få det, som en organisation præsenterer som et ’velfortjent frikvarter’.

”Tager man patienter med cystisk fibrose, skal de være heldige, at der er en læge. De oplever tit, at der ikke rigtig er nogen, der interesserer sig for deres sygdom,” siger Liselott Blixt.

Ifølge Netdoktor lider ca. 500 danskere af cystisk fibrose, en arvelig sygdom, der skyldes et defekt gen. Levealderen for patienter med lidelsen er stigende. Tidligere blev personer med cystisk fibrose ikke særligt gamle. I dag bliver over halvdelen af patienterne mere end 42 år.

”Jeg siger ikke, at vi skal tage penge fra kræftpatienterne, men at vi skal rette op på uligheden mellem de forskellige patientgrupper,” siger hun.

Liselott Blixt henviser her til Det Etiske Råd, der i slutningen af september påpegede, at ’der i sundhedsvæsenet forekommer betydelig og uretfærdig forskelsbehandling, og at sundhedsvæsenet bl.a. som følge heraf har svært ved at leve op til sit ideal om lige adgang’.

Hvordan skal det blive anderledes med den reform, du lægger op til?

”Vi skal have et 360-graders eftersyn, så vi kan se, hvad der mangler i indsatsen i forhold til alle patientgrupper. Vi har en masse spørgsmål, der skal undersøges. Fungerer forebyggelsen, mangler der læger, hvordan står det til med behandlingen, og hvordan går det med patienterne efter en behandling? Kommer de i genoptræning hurtigt nok, og kommer de tilbage til deres arbejde?” siger Liselott Blixt.

I forbindelse med finansloven for 2019 bliver der taget et første skridt, da der ifølge Liselott Blixt bliver afsat penge til en handleplan for patienter med sklerose. Derefter kunne en handleplan for patienter med epilepsi være den næste.

Hun kan godt forestille sig, at en kommende sundhedsreform også satte en tyk streg under behovet for handleplaner på alle lidelser.

”Når vi ved, at der er ulighed i sundhed mellem de forskellige patientgrupper, er vi nødt til at spørge os selv, hvordan vi kan gøre det bedre. Det tror jeg, at vi kan finde økonomi til,” siger Liselott Blixt.

Hvis der skal ligge handleplaner for alle patientgrupper, kan det blive endda meget dyrt.

”Vi skal tage en ting ad gangen og lade være med at stikke folk blår i øjnene og sige, at der er råd til at lave handleplaner for alle på en gang. Det er utænkeligt,” siger hun.

Hun mener dog ikke, at handleplanerne kun vil drive udgifterne i vejret. Handleplaner kan på linje med forløbspakkerne på kræftområdet føre til en mere effektiv tilrettelæggelse af behandlingen og på den måde også reducere omkostninger.

”Hvis man planlægger det hele på forhånd, kommer man lettere igennem og skal ikke bare stikke fingeren i luften og spørge, hvad skal man nu gøre,” siger Liselott Blixt.

Råd skal vurdere implantater

Der er dog ingen tvivl om, heller ikke for Liselott Blixt, at politikerne også skal passe på økonomien. Derfor skal der prioriteres. Lige nu kan ny, dyr medicin forlænge patienters liv eller ligefrem helbrede dem.

”Vi har i Folketinget nedsat et Medicinråd, så der sker en evaluering af den nye, dyre medicin. Vi vil selvfølgeligt gerne have, at det fortsætter,” siger hun.

Medicinrådet anbefalede i sidste uge, at patienter med en bestemt svampeinfektion kan behandles med et middel, der koster 4.656,90 kr. pr. tablet. Da patienterne skal have en tablet om dagen, kan behandlingen hurtigt blive meget dyr. Svampeinfektionen rammer særligt patienter på hospitalernes intensivafdelinger og er en af de hyppigste dødsårsager for denne gruppe af patienter. Der er altså gode grunde til at bruge medicinen.

Der er bare et stort ’men’. Udgifterne til ny medicin stiger og stiger, og derfor kan ny behandling af bestemte og udsatte patientgrupper betyde, at der ikke er penge til en tilsvarende behandling for andre patientgrupper.

Helt det samme gælder også for implantater.

Rigshospitalet deltager lige nu i et forsøg med kunstige hjerter, der tilbydes til patienter, for hvem alle andre behandlingsmuligheder er udtømt. Et enkelt kunstigt hjerte koster mellem 1,1 og 1,3 mio. kr. eller nogenlunde det samme som en konventionel hjertetransplantation.

”Lige som med Medicinrådet skal vi både se på den effekt, behandlingen har for patienterne, og på økonomien i behandlingen,” siger Liselott Blixt.

I forbindelse med etableringen af Medicinrådet vedtog alle Folketingets partier, at et sådant Behandlingsråd skulle etableres, når politikerne kan se, hvordan Medicinrådet har virket.

”Vi kan blive ved med at reparere. Vi bliver nødt til at have en debat om, hvornår vi skal holde op med at reparere, så man kan få en værdig afslutning på livet. I dag kan vi jo udskifte næsten alt. Det første mekaniske hjerte blev skiftet for nylig. Vi kan jo skifte så meget ud, at man kan diskutere, hvornår vi er halvt robot og halvt menneske. Vi vil gerne have et behandlingsråd, der kan prioritere og fortælle os, om vi skal udskifte eksisterende behandlinger med nye,” siger hun.

Flere læger til Køge

Blandt de fem regioner adskiller Region Sjælland sig ved, at den som den eneste ikke har et sygehus, der tilbyder en fuld lægeuddannelse. Det kan betyde, at lægestuderende lægger vejen forbi et sygehus som det i Køge, der tilbyder enkelte semesterforløb, men så forsvinder igen.

Nu foreslår Liselott Blixt, at sygehuset i netop Køge får mulighed for at tilbyde fulde uddannelsesforløb for læger, der så forhåbentligt bliver i regionen efter endt uddannelse. Region Sjælland har problemer med at besætte lægestillinger i flere kommuner.

Her henter hun inspiration fra Aalborg, hvor der siden begyndelsen af 2010’erne har været en lægeuddannelse. Erfaringen med de første kandidater viser, at 8 ud af 10 bliver i Aalborg eller Region Nordjylland efter endt uddannelse. Liselott Blixt håber, noget tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis man også kan tage en lægeuddannelse i Køge.

”Alle frarådede lægeuddannelsen i Aalborg, og ingen troede på, at de studerende ville blive i Nordjylland, når de havde gennemført deres uddannelse. Men de studerende bliver i Nordjylland. Det er den model, jeg vil kopiere for Region Sjælland,” siger hun, der er valgt i Sjællands Storkreds.

Regeringen præsenterer sit udspil til en reform af sundhedsvæsenet på den anden side af efterårsferien.