Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Nordvestkvarteret i København skal skifte status fra agterlanterne til fyrtårn.

I dag lever folk i kvarteret i snit i kortere tid end de fleste andre, flere er på overførselsindkomst, og området er præget af sociale problemer.

Nu foreslår Falcks koncernchef Jakob Riis, at hele det københavnske kvarter omdannes til et stort sundhedslaboratorium. Nordvest skal være et sundhedsfyrtårn, hvor private firmaer går sammen med det offentlige om at udvikle og teste nye sundhedsløsninger i stor skala.

Målet er både at give folk mulighed for at leve et sundere og længere liv og samtidig skabe nye muligheder for private virksomheder. I sidste ende kan det lægge grundstenen til eksport af nye, innovative sundhedsløsninger.

”Jeg har en drøm om at få skabt et samarbejde mellem den offentlige og private sektor, så vi kan udnytte vores styrkepositioner på sundhedsområdet og få udviklet nye løsninger i skala, som resten af verden vil efterspørge,” siger Jakob Riis og tilføjer:

”En af de hårdeste nødder at knække vil være at tage et sted som Nordvestkvarteret. Her er middellevealderen en af de laveste i Danmark, og der er også en høj andel af kronikere. Socialt set er der komplekse problemer, og løsninger vil kræve, at man arbejder sammen på tværs af sundhed, forebyggelse og sociale indsatser. Hvis det lykkes, kan vi både få løst problemer i Danmark og samtidig eksportere løsningerne til udlandet.”

Kritikere vil måske mene, at det siger du kun, fordi du gerne vil tjene nogle flere penge og udnytte nogle af samfundets svageste grupper?

”Sådan er det at være i sundhedsbranchen. Så tjener man penge på sygdom. Men nu skal man passe på ikke at få det til at lyde som en udskamning af Nordvest. Det er slet ikke meningen. Det er i virkeligheden en håndsrækning til Nordvest. Det handler om at finde løsninger til at øge levealderen og finde ud af, hvordan man kan få mere sundhed for de penge, vi investerer i Nordvest,” siger Jakob Riis, der også er formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Sundhedsborgmester: Forfriskende forslag

Et konkret eksempel på, hvordan man kunne organisere et sundhedslaboratorium i København NV, er at danne et tværfagligt ´borgerteam´, der får mulighed for at disponere over midler på tværs af social- og sundhedsområdet og indgå samarbejder om nye løsninger med udgangspunkt i lokale behov.

Som borger får man én indgang til alle ydelser, og det er frivilligt at deltage og derved blive omfattet af tiltag inden for forebyggelse, aktivering og sundhedshjælp. Resultaterne og tilfredsheden med de nye løsninger skal løbende evalueres med henblik på enten at afvikle eller skalere løsningerne til regionsniveau og senere nationalt.   

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i Københavns Kommune er interesseret i at indgå i et samarbejde i Nordvest.

"Hvis vi virkelig skal gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed, skal vi være fælles om det, for uligheden er ikke et individuelt problem. Den er et fælles problem. Men hvis vi skal lykkes med at rykke noget for alvor, så skal ambitionerne være høje. Så skal man tænke det stort og bredt og bede alle om at bidrage. Og man skal tænke strukturel forebyggelse, så vi sammen kan skabe bedre rammer for, at borgerne får et godt og sundt liv,” siger hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen og fortsætter:

“Det er rigtigt set, at virksomhedernes skal inddrages, for det er for eksempel ikke nok, at de kommunale institutioner serverer sund mad. Der skal også være plads i byen til at bevæge sig, butikkerne skal fremme de sunde valg med deres indretning og deres sortiment, og vi skal tænke på, om vi bygger, så den almindelige trappe bliver det naturlige valg fremfor rulletrappen."

Sisse Marie Welling mener, at Københavns Kommune har gode erfaringer med at indgå partnerskaber, hvor private virksomheder deltager.

“Det er et forfriskende forslag, Jakob Riis stiller. Jeg håber, vi i fællesskab kan gøre Nordvest til Københavns Kommunes innovative fyrtårn,” siger hun.

Mange skibe i søen

Jakob Riis er en af de 20 fremtrædende erhvervsprofiler, som har taget imod invitationen fra Industriens Fond om at være en del af det nye Dansk Konkurrenceevneråd. Det skal i løbet af det næste år finde svar og løsninger på nogle af Danmarks største udfordringer i forhold til at klare sig i den skærpede fremtidige konkurrence.

Rådet er varm fortaler for at oprette et nationalt sundhedspartnerskab i lighed med for eksempel regeringens nyoprettede digitaliseringspartnerskab med Mærsks bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, som formand. Det er sat i verden for at komme med gode idéer til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte digitaliseringen til at skabe vækst og blive et globalt udstillingsvindue.

Forslaget om et nationalt sundhedspartnerskab flugter også langt hen ad vejen med regeringens egne visioner. Den har for nylig lanceret en ny strategi for life science, som er en af Danmarks styrkepositioner. Forhandlingerne med forligskredsen om udmøntning af strategien er netop gået i gang. Meget er på spil. Området står for en femtedel af Danmarks vareeksport og skaber 50.000 arbejdspladser lige fra gaffeltruckere til kittelklædte forskere. En del af strategien omfatter et nationalt partnerskab med fokus på sundhedsdata. 

”Vi skal blive endnu bedre til at gøre brug af de unikke danske sundhedsdata til gavn for danske patienter og fremtidige life science-løsninger,” hedder det i strategiudspillet.

Partnerskabet omfatter relevante aktører inden for området som blandt andet dataansvarlige myndigheder, regioner, kommuner, universiteter, sundhedsfaglige organisationer, patientforeninger og life science-industrien.

Samtidig har regeringen nedsat syv vækstteams, der skal skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. De syv vækstteams har fokus på forskellige temaer, og samlet set skal de gøre regeringen klogere på, hvordan den bedst investerer i lokale erhvervsfyrtårne. Et af dem har life science som tema og har Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, som formand.

Så det syder og koger med vækstskabende sundhedsidéer for øjeblikket.

Partnerskaber kan løse uløselige problemer

Med sit forslag om at indgå et partnerskab mellem offentlige og private aktører for at højne middellevetiden for borgerne i Nordvest, trækker Jakob Riis på den model for samarbejde, der lige nu skyder op mellem offentlige og private aktører på en række områder.

Udover eksemplerne fra regeringens life science-strategi er der blandt andet de 13 klimapartnerskaber, der blev nedsat i foråret 2020 for at komme med forslag til, hvordan Danmark kan reducere udledningen af CO2 med 70 procent.

“Jakob Riis’ forslag er et eksempel på, at man gerne vil løse samfundsproblemer sammen. Den tilgang står i kontrast til tidligere årtiers tro på, at det private eller markedet kan løse problemerne alene,” siger Carsten Greve, professor ved Institut for Organisation ved CBS og forfatter til bogen ”Løsninger i partnerskab”.

Der er ifølge Carsten Greve tale om såkaldte policy-partnerskaber, hvor deltagerne bliver enige om, hvilket problem de vil løse sammen, og derefter sammensætter en organisation, der kan understøtte arbejdet.

”Man er begyndt at fokusere på selve problemet som det første. Det gælder forsøgene med sociale obligationer, og det gælder for de aktuelle partnerskaber. Når man har beskrevet problemet, så kan man begynde at snakke om, hvad der skal til for at løse det,” siger han.

Der er tale om et målrettet samarbejde, hvor organisationen opbygges til formålet. Det betyder så også, at der ikke ligger en fasttømret model for, hvordan den type organisationer skal arbejde.

”Man skal bruge kræfter på at blive enige om, hvordan man skal samarbejde, om hvem der skal gennemføre forundersøgelserne, hvem der skal drifte opgaver og ikke mindst, hvem der skal betale for hvad. Det hele er op til diskussion,” siger Carsten Greve.

Professor: Fremsynet forslag

Også Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet og ekspert i offentlig styring, ser positivt på forslaget. Han understreger, at der er en særlig grund til, at partnerskaber som for eksempel Jakob Riis’ forslag blomstrer op. Forslaget udpeger et af de problemer, som det offentlige sundhedsvæsen eller kommunens sociale indsats indtil nu ikke har kunnet løse. Middellevetiden i Nordvest har i en årrække ligget langt under gennemsnittet for Danmark.

”Det er særligt interessant at indgå partnerskaber på de områder, hvor det offentliges indsats ikke alene kan skabe en løsning. Man kan jo ikke lovgive sig til, at borgerne dyrker motion eller spiser mere grønt, men man kan samarbejde bredt og trække helt nye kræfter og helt nye idéer ind i løsningen af et problem,” siger Jacob Torfing og fortsætter:

”Det er et fremsynet forslag, som kan ende med at skabe bedre løsninger for borgerne og måske også nye forretningsmuligheder. Der kommer næsten altid noget nyt ud af det, hvis man samarbejder på kryds og tværs. Jeg tror, man skal tænke partnerskaberne meget bredt og inddrage boligselskaberne og måske foreninger som Kræftens Bekæmpelse, Ungdommens Røde Kors eller idrætsorganisationen Game.”

Fyrtårne skal lave skala-løsninger

Jakob Riis stopper ikke med forslaget til partnerskabet i Nordvest men tager et stort skridt videre. Han mener, at et nyt nationalt sundhedspartnerskab med relevante aktører fra det offentlige og private skal tage fat på en række strukturelle barrierer, og fremhæver især tre ting:

For det første opfordrer han til at indføre en ny indkøbsmodel, som bedre udnytter en del af de over 300 milliarder kroner, som det offentlige hvert år køber ind for, til at udtænke nye løsninger.

For det andet ønsker han et opgør med den uforpligtende pilottankegang, hvor selv de mest succesrige og lovende projekter strander, når den midlertidige bevilling er brugt op.

For det tredje anbefaler han – som allerede nævnt – at få skabt et samarbejde mellem det offentlige og det private, så områder som Københavns Nordvestkvarter og andre by- og lokalområder kan omdannes til en slags sundhedsfyrtårne for udvikling, test og implementering af pilotprojekter og systemløsninger i stor skala, som kan eksporteres til udlandet. For som han forklarer:

”De digitale løsninger vil vokse gevaldigt i fremtidens sundhed. Der har vi som udgangspunkt en enormt god forudsætning i Danmark. Men vi er et lille land med kun 5,8 millioner indbyggere. Hvis vi skal have teknologileverandører og store spillere til at investere og udvikle i Danmark, så er vi nødt til at tilbyde dem noget skala.”

Vi udnytter ikke indkøbsmusklen

Lad os dykke ned i det første punkt: Falcks topchef mener ikke, at Danmark udnytter de offentlige indkøb til at udtænke nye og innovative løsninger, som kan skabe vækst og arbejdspladser.

”Problemet med den danske indkøbsmodel er, at den løsning, man får, ikke er smartere end de forudsætninger og krav, der opstilles i udbudsmaterialet. Vi detailspecificerer ud fra, hvad vi ved i dag. Vi er ikke åbne over for, at man kan løse problemerne på en helt anden måde. Det er skadeligt for vores udvikling og dynamik.”

For at understrege sin pointe begynder Jakob Riis at læse op af et af de seneste udbud på ambulancedrift. Det handler om, at ambulancen skal leveres med tre nøgler, en centrallås, som virker på alle døre – inklusive skydedøre og bagdøre – og at ambulancen skal kunne låses i tomgang. 

”Det er jo superfint. Men vi ved altså godt, hvordan vi kører ambulancer, og vi skal nok sørge for, at der er nøgler nok til både at køre ud og hjem, og til at den kan blive låst. Den type krav betyder, at udbud af ambulancedrift er en kæmpe moppedreng. Det specificeres ned i alle detaljer, hvad det er, man vil indkøbe. Det er bare meget langt fra, hvad det er for et problem, man gerne vil have løst. Udbuddet burde jo handle om, hvordan vi får reddet flere menneskeliv, eller at færrest mulige skal ind på hospitalet – uden at det går ud over sundheden. Men det rummer udbuddet intet om,” siger Jakob Riis.

Han opfordrer til, at Danmark lader sig inspirere af den norske indkøbsmodel. Han mener, at nordmændene er langt mere åbne overfor nye måder at løse problemerne på og går i dialog med mange forskellige parter, inden den endelige opgave bliver udbudt. Han forklarer forskellen på denne måde:

”Den danske model køber løsninger. Den norske model udbyder problemer. Det er to fundamentalt forskellige måder at tænke på.”

Regioner: Kigger til Norge

Her nikker Stephanie Lose (V), formanden for Danske Regioner.

“Vi undersøger lige nu, om vi kan hente inspiration fra den norske model. Der er måske særligt noget at hente på det grønne område,” siger hun.

Danske Regioner køber årligt ind for cirka 30 milliarder kroner og arbejder i stigende grad med udbudsformer, hvor der ikke kun er fokus på pris, men også på muligheden for at skabe nye og innovative løsninger.

“En stigende del af vores udbud tager udgangspunkt i de nye fleksible udbudsformer og begynder med en aktiv dialog med leverandørerne. Det er vi glade for, og vi er også stolte over, at det er en højere andel end i både kommunerne og hos staten,” siger Stephanie Lose.

Hun henviser til regionernes indkøbsstrategi, der løber frem til 2025. Her er det hovedtanken, at de mange milliarder kroner, den store offentlige ’indkøbsmuskel’, også skal bruges til at fremme innovation.

Stop de uforpligtende piloter

Jakob Riis’ andet punkt handler om de uforpligtende pilotprojekter. Et nyt nationalt sundhedspartnerskab bør ifølge Falck-chefen gøre op med den nuværende innovationskultur.

Ganske vist bliver det ofte hævdet, at Danmark har en af verdens mest innovative offentlige sektorer. Men den køber han ikke.

”Innovationen i vores sundhedssystem baserer sig på, at vi kører pilotprojekter. Og hvis jeg kun måtte lave én ting om, ville jeg forbyde uforpligtende piloter. Alle de piloter, hvor det stopper igen, når projektperioden udløber, og der ikke længere er budget til at fortsætte.  De sætter sig på ydersiden af systemet og afprøver små inkrementelle løsninger i lille skala. Vi føler alle sammen, at vi arbejder med innovation. Men det gør vi ikke. De bliver en sovepude. De er ikke forpligtende,” siger Jakob Riis.

Han henviser for eksempel til et pilotprojekt, som lige er blevet afsluttet på Odense Universitetshospital. Her har man forsøgt at være mere opsøgende ude på de enkelte plejehjem i området. Man har kørt læger ud på plejehjemmene og får folk færdigbehandlet, så de slipper for transporten ind til hospitalet.

”Det er gået rigtig godt. Folk er glade. Men det stopper nu. For nu er der ikke flere penge tilbage i projektet. Vi burde blive enige om, at hvis man prøver noget af, og det lykkes, så er man også forpligtet til at tage det ud i stor skala. Kodeordet er forpligtelse. Hvis vi stadig fortsætter med at købe ind med prædefinerede løsninger specificeret i kæmpe moppedrenge af udbud, og med pilotprojekter, som ikke forpligter, står vi om fem-syv år og har slet ikke fået den nødvendige udvikling af vores sundhedssystem,” sigger Jakob Riis.

I Danske Regioner er Stephanie Lose enig i, at regioner og sygehuse skal blive bedre til at skalere løsninger, der virker. Det er blandt andet derfor, regionerne har nedsat et Innovationsboard, der skal vurdere, om gode projekter på et sygehus eller i en region kan overføres til andre sygehuse og regioner.

“Det kan være en stor opgave at skalere noget, så vi skal udpege de mest lovende og velegnede projekter og hjælpe dem ud i hele landet,” siger hun.