Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen

På de ti år, der er gået fra 2007 til 2017, er karakterforskellen mellem drenge og piger i folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk steget fra 1,0 til 1,9 karakterpoint, viser en ny analyse fra centrumvenstre-tænketanken Cevea. Og den stigende forskel på drenge og pigers karakterer har fået tænketanken til at slå alarm.

“Drop eksamen i mundtlig dansk – det er en eksamensform, som i stigende grad giver piger bedre karakterer end drenge, og vi kan ikke give pigerne en forlomme i uddannelsessystemet, hvor karakterer bliver vigtigere og vigtigere,” skriver Cevea og henviser til omtalen af analysen i Berlingske.

I Berlingske forklarer Cevea-analytiker Rie Ljungmann, der står bag analysen, at der sandsynligvis er tale om en ’bedømmerbias’, hvor lærerne ubevidst favoriserer pigerne.

“Pigerne er ofte mere modne i 9. klasse og er måske bedre til at tale med de voksne, som skal vurdere dem. De kan være mere charmerende, og så kan man bedre lide dem,” forklarer Rie Ljungmann og følger op med en klar konklusion.

“Men det nytter ikke noget, at vi har en afgangsprøve, der præmierer de unge, som på det tidspunkt er lidt mere modne. Den er ikke ligeværdig mellem kønnene og duer ikke,” siger hun til Berlingske.

Den mundtlige prøve i dansk favoriserer altså pigerne, og derfor skal man ifølge Cevea helt droppe den prøveform. Men faktisk kan Ceveas analyse slet ikke bruges til at sige, at den mundtlige afgangsprøve i dansk favoriserer pigerne.

Forsker: Det er ren spekulation

TjekDet har fået to danske skoleforskere til at nærlæse Ceveas analyse, og deres konklusion er klar: Analysen kan ikke bruges som dokumentation for, at prøveformen i mundtlig dansk favoriserer piger frem for drenge. 

Ida Gran Andersen

Ida Gran Andersen er adjunkt og vicecenterleder ved Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet.

“Jeg mener ikke, at man kan bruge analysen til noget overhovedet. Der er selvfølgelig en observation af, at forskellen mellem drenge og piger stiger over en periode i én enkelt eksamen, men der er ikke nogen indikation af, at det skulle have noget med prøveformen at gøre,” siger Ida Gran Andersen, adjunkt og vicecenterleder ved Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet.

Hun hæfter sig især ved måden, analysen er udarbejdet på. Cevea sammenligner ganske simpelt bare drengenes og pigernes karakterer over en årrække og konkluderer derefter, at det må være prøveformen, der er skyld i forskellen på karaktererne. Men analysen indeholder slet ikke belæg for, at der er en sammenhæng mellem forskellen i karakterer og så prøveformen.

“Ceveas analyse viser, at der er en bestemt udvikling i forskellen mellem drenge og piger for forskellige prøveformer. Men årsagerne hertil er ren spekulation,” siger Ida Gran Andersen.

Og faktisk er prøveformen et rigtig dårligt bud på en forklaring. For mens forskellen på drenge og pigers karakterer rigtig nok er vokset, har prøveformen på 20 minutters eksamination inklusive karaktergivning været den samme i hele perioden. Cevea forklarer altså en ændring i karaktererne med noget, der ikke har ændret sig i de ti år, man har undersøgt.

“Prøven har jo været konstant hen over perioden, så faktisk er det intet, der taler for, at forskellen skulle skyldes formen,” siger Ida Gran Andersen.

Kan charme stige over tid?

Beatrice Schindler Rangvid, seniorforsker og ph.d. ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er heller ikke imponeret over analysen. Også hun lægger vægt på det problematiske i, at Cevea peger på prøveformen som forklaring på den stigende karakterforskel.

Beatrice Schindler Rangvid

  Beatrice Schindler Rangvid er ph.d. i økonomi og seniorforsker ved VIVE.

“En grundlæggende problematik med undersøgelsesdesignet er, at når man forsøger at forklare en ændring, så må det i sagens natur forklares med en ændring i noget andet. Her er prøveformen uændret og kan derfor per definition ikke forklare en ændring i karakterforskellen,” siger Beatrice Schindler Rangvid, der ligeledes finder det mærkværdigt, at Cevea forklarer den stigende karakterforskel med pigernes større modenhed og charme.

Den forklaring har nemlig den alvorlige udfordring, at den kræver, at pigerne er blevet (endnu mere) charmerende end drengene i løbet af de seneste ti år.

“Det kan være en medvirkende forklaring på, at pigerne får bedre karakterer, men det kan ikke forklare, hvorfor kønsforskellen i karaktererne stiger – medmindre man altså tror på, at pigernes modenhed og charme også stiger over tid,” siger Beatrice Schindler Rangvid, der dog er enig i, at man bør undersøge, hvad der ligger bag stigningen i karakterforskellen.

“Uanset hvad, giver en sådan udvikling anledning til at interessere sig for det og handle. Men det er afgørende, at man får en forståelse af de bagvedliggende mekanismer for at vide, hvilke punkter der skal handles på. Efter min vurdering giver analysen ikke svar på, hvad der ligger bag udviklingen.”

Måske er piger bare bedre

Selv om begge forskere altså afviser, at Ceveas analyse dokumenterer, at den nuværende prøveform favoriserer piger, er det ikke det samme som, at påstanden nødvendigvis er forkert.

“Reelt kan vi ikke vide, om pigerne klarer sig bedre, fordi de er bedre, hvilket meget forskning peger på, eller fordi prøveformen rent faktisk favoriserer pigerne,” siger Ida Gran Andersen fra Aarhus Universitet.

Selv om prøveformen har været den samme i hele perioden og dermed ikke kan forklare, at pigernes resultater er blevet bedre, er der stadig en mulighed for, at måden, eksamen afvikles på, kan have påvirket resultaterne.

“Der er to ting, der kan have ændret sig. Pigerne kan være blevet bedre til mundtlig dansk hen over perioden, eller at den del af testen, som ikke er konstant – altså lærerne – kan have ændret sig. Hvis der f.eks. har været en stigning i andelen af kvindelige dansklærere,” siger Ida Gran Andersen og understreger, at det er en ren hypotetisk forklaring, fordi antallet af kvindelige lærere faktisk ikke er steget.

“Der findes den type af bias, man kalder same-sex teacher effects, som handler om, at kvindelige lærere har en tendens til at favorisere piger. Måske særligt i dansk, fordi det opfattes som et pigefag,” siger Ida Gran Andersen, som selv bl.a. forsker i same-sex teacher effects.

Ville sige det samme i morgen

Til trods for Ceveas skråsikre opfordring til helt at droppe prøveformen, skriver tænketanken alligevel på side to i rapporten, at der “for nuværende ikke er forskningsmæssigt belæg for ovenstående vurdering”. Cevea erkender altså i deres egen rapport, at analysen ikke kan bruges til at kaste skylden på prøveformen.

Men hvorfor opfordrer tænketanken så alligevel til at droppe eksamen i mundtlig dansk med den begrundelse, at det “er en eksamensform som i stigende grad giver piger bedre karakterer end drenge”?

“Det er, fordi jeg kan se den ene faktor, der over tid øger karakterforskellen mellem drenge og piger, er prøven i mundtlig dansk. Det er den prøveform, der får pigernes samlede karaktergennemsnit til at stikke af fra drengenes. Og vi mener ikke, at de andre prøver understøtter et billede af, at pigerne er blevet så meget bedre. Vi har ikke tillid til de karakterer, der gives” siger analytiker hos Cevea Rie Ljungmann, der står bag analysen.

Rie Ljungmann er analytiker ved tænketanken Cevea. Foto: Michael Hernvig.

I bruger prøveformen som forklaring på, at karakterforskellen mellem kønnene vokser, mens to forskere siger, at der ikke er dokumentation for den påstand. Hvad siger du til det?

“Helt generelt er der noget i den prøveform, som er til det ene køns fordel. Piger er generelt bedre mundtligt. Det skyldes formentligt noget modenhed. Det mener vi ikke er alarmerende. Og så er der den voldsomme stigning i mundtlig dansk. Det mener vi må skyldes bedømmerbias også, fordi det er den eneste åbenlyse fejlkilde, der er ved den eksamen. Vi skriver ærligt, at der ikke forskningsmæssigt belæg for at sige det, men det er bare den eneste teori, jeg har hørt. Jeg har opbakning fra andre forskere, der beskæftiger sig med det. Du har så talt med nogle andre forskere. Det er jo glimrende. Og der er jo ingen, som har andre teorier.” 

I skriver på side to i analysen, at der “ikke er forskningsmæssigt belæg for vurderingen”. Dermed underkender I vel jeres egen konklusion?

“Nej, jeg har en hypotese, der hverken er be- eller afkræftet, og derfor beholder jeg den. Jeg har ikke fundet andre forklaringer, end at den mundtlige prøve er den, der får karaktergabet til at vokse. Igen understreger vi, at vi ikke kender årsagen. Så indtil nogen kan be- eller afkræfte min hypotese, skal vi suspendere prøven. Jeg har ikke tillid til, at prøven er god nok.”

Og du mener ikke, at der kan være andre forklaringer på det end prøveformen, som ikke er ændret i de 10 år, som analysen ser på?

“Nej, for hvis skoleeleverne generelt var blevet dygtigere, så ville det vise sig i de andre prøver også. Men det gør det ikke. Forskellen er mindre i de prøver, hvor der ikke er en lærer og en censor, der sidder og kigger på eleverne. Der er drengene ligefrem bedre nogle gange.”

Ville du i morgen melde lige så bombastisk ud, nu, hvor du kender til forskernes kritik af jeres konklusion?

“Ja, selvfølgelig. Du har ikke vist mig nogen kritiske indvendinger, vi ikke har tænkt over allerede. Der er ikke noget særlig bombastisk i at sige, at sådan som jeg læser tallene, kan jeg for nuværende ikke have tillid til den prøveform. Det ser ud til, at der er noget i den prøveform, der gør, at drenge og piger stilles ulige. Derfor bør vi suspendere prøven.” 

LÆS OGSÅ: Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

LÆS OGSÅ:  Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

LÆS OGSÅ:  Scorer Randers-elever bedre karakterer end landsgennemsnittet?

LÆS OGSÅ:  Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU