Fra aktivist til generalsekretær

Med de ord indtager Mads Flarup Christensen den øverste position i en af verdens største miljøorganisationer, Greenpeace. Og dermed sender han tankerne mere end tre årtier tilbage i tiden, til dengang han som "ung, frustreret og utålmodig aktivist" meldte sig ind i Greenpeaces danske afdeling. 

Udfordringen som topchef i Greenpeace er til at få øje på. Da Mads Flarup Christensen meldte sig ind i Greenpeace i 1992, blev det første internationale klimatopmøde afholdt. Siden dengang er der blevet lukket mere CO2 ud i atmosfæren end i de foregående 300 år. Naturen har det heller ikke for godt. Siden 1970 er de globale bestande af vilde dyr gennemsnitligt faldet med 69 procent.

På mange måder er Mads Flarup Christensen derfor på velkendt grund i sit nye job. Beskeden er den samme som for 30 år siden.

"Både dengang og i dag kan jeg blive uendelig træt af at skulle gentage mig, når jeg forklarer de grundlæggende årsager til krisen – at vi ikke kan have uendelig vækst på en planet med begrænsede ressourcer," siger Mads Flarup Christensen i en pressemeddelelse i forbindelse med jobskiftet. 

Men måske er den uendelige gentagelse af argumenterne en del af udfordringen. I disse år er Greenpeace kommet i modvind på grund af modstanden mod atomkraft. Det blev tydeligt sidste år, da organisationen midt i en energikrise fejrede, at Tyskland lukkede landets atomkraftværker og genåbnede flere kulminer. Den linje har ført til et oprør fra flere yngre klimaaktivister, der ikke mener, at der er tid til at bekymre sig om radioaktivt affald, når klimakrisen for alvor trænger sig på.

Mads Flarup Christensen skal udvikle en organisation, der kan favne den slags modsatrettede holdninger. Selv vurderer han, at hans fornemmeste opgave er at "gøre radikal klimahandling til mainstream". 3.500 medarbejdere og 15.000 frivillige kan hjælpe til med at få det projekt til at lykkes.

Og resultatet? Det vil kunne aflæses i naturen og i opgørelserne af de årlige CO2-udledninger.