Generationsopgør om magten: Her er de unges, de modnes og de ældres Folketing

Der er stor sammenhæng mellem vores alder, og hvor vi sætter vores kryds ved det kommende folketingsvalg.

Hvis Danmarks grå guld skulle bestemme, kunne Socialdemokratiet og Venstre danne regering med et overbevisende flertal i Folketinget. De to statsministerpartier har tilsammen 54,2 procent af stemmerne blandt vælgere, som er fyldt 60 år.

Men jo yngre generationer, jo mindre opbakning til de to partier.

Blandt vælgerne under 30 år er den samlede tilslutning til Socialdemokratiet og Venstre næsten halveret i forhold til de ældste vælgere. I den yngste vælgergruppe står de to partier til kun at få 30 procent af stemmerne tilsammen – langt fra det flertal, de kunne mønstre blandt de ældste vælgere. Se figur 1.

Den store forskel på generationernes stemmemønstre fremgår af det vægtede gennemsnit af meningsmålinger, som en af landets førende valgforskere, professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, har lavet for Altinget. Målingen er baseret på godt 14.000 vælgere.

”Socialdemokratiet og Venstre har enormt godt fat i de ældste vælgere. De er stabile og møder i meget højt tal frem og stemmer. Men ser vi på vælgerne i de yngre generationer, så bakker de slet ikke i samme grad op om de to partier. Socialdemokratiet og Venstre får meget store udfordringer med at fastholde opbakningen,” siger Kasper Møller Hansen.

De yngste vælgeres stemmeafgivning er et forvarsel om historisk store ændringer i partiernes indbyrdes styrkeforhold. Blandt de yngste vælgere er Socialdemokratiet godt nok stadig det største parti, men slet ikke med samme afstand til andre partier. De yngste vælgergrupper har ikke et eller to, men en stribe favoritpartier. Skulle de alene bestemme, ville en regeringsdannelse blive et større puslespil.

”Der er gevaldige forskydninger på vej i dansk politik. Socialdemokratiet og Venstre befinder sig på en nedadgående sliske, og de unge vælgere serverer i stedet en politisk menu bestående af mange partier, der er nogenlunde i samme størrelse,” siger Kasper Møller Hansen.

Udviklingen fra et politisk billede med to dominerende partier til flere næsten lige stærke partier begynder allerede med vælgerne i de aldersgrupper, der ligger lige under de ældste vælgere. I denne mellemgruppe af 30-59-årige falder tilslutningen til de to store partier, og ligesom hos de yngste kårer mellemgruppens vælgere ikke et parti som alternativ, men spreder deres stemmer ud på flere forskellige partier.

Klimaet gør unge røde

Undersøgelserne viser flertal for Socialdemokratiet og de andre partier i rød blok i alle tre vælgergrupper, men flertallet er overvældende stort blandt de yngste vælgere. Her henter de røde partier et solidt flertal på 57,9 procent af stemmerne.

”Klimadagsordenen flytter i særlig grad de yngste vælgere, og det har Venstre og de andre borgerlige partier set alt for sent. Klimadagsordenen er i høj grad blevet en rød dagsorden,” siger Kasper Møller Hansen.

Han henviser blandt andet til, hvordan danske unge helt ligesom deres aldersfæller over hele verden går på gaden for klimaets skyld med slagord som ”der er ikke en planet B”. For dem er svenske Greta Thunberg blevet en kilde til inspiration.

Undersøgelsen viser, at 40 procent af vælgerne under 30 år støtter de fire partier med de mest ambitiøse klimapolitiske dagsordener: Alternativet, Enhedslisten, Radikale og SF. Kun halvt så stor en andel af vælgerne over 60 år støtter de fire partier.

Nu kunne man sige, at de yngste vælgere over tid vil ændre stemmemønster og til sidst stemme på de samme partier som deres forældre. Men det afviser Kasper Møller Hansen. Når de yngste borgere har sat deres kryds for første gang, får det afgørende betydning gennem hele livet.

”Vælgerforskningen viser et meget stabilt stemmemønster gennem hele livet. Derfor varsler de yngste vælgeres stemmeafgivning ved det kommende folketingsvalg meget store ændringer i det politiske landskab, vi har vænnet os til. Den store opbakning til Socialdemokratiet og Venstre forsvinder, når de ældste vælgergrupper dør,” siger han.

Valgforskerne kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor de yngste vælgere i så høj grad vender tommeltotten ned for de store partier, der står så stærkt hos de ældre vælgere. 

“Det er en generation, som er mere fri og mere villig til at flytte sig, efter hvad de selv mener – og ikke efter, hvad deres forældre mener,” siger Kasper Møller Hansen.

Han noterer, at de yngste vælgere adskiller sig fra andre vælgergenerationer, fordi de er vokset op med internettet og den frihed, internettet giver.

“Vi har svært ved at pege på, hvad internettet og netop de yngste vælgeres opvækst betyder for deres stemmeafgivning. Vi kan se, der sker noget, men vi kan endnu ikke forklare det,” siger Kasper Møller Hansen.