ANMELDELSE: Genfødsel af den objektive journalistik
Journalist og debatredaktør Pierre Collignon kalder til kamp for den kritisk objektive og empatiske journalistik. Medierne bør bevæge sig fra opmærksomhedsøkonomien til en ny tillidsøkonomisk dagsorden, mener han i ny bog.
Lisbeth Knudsen
StrategidirektørNår en vigtig bog bare vil det hele på en gang, så har man en tendens til at spise sig overmæt i ord, inden man når til vejs ende. Sådan kan man godt få det med Pierre Collignons bog ”Tilbage til virkeligheden”.
Men det er til gengæld en af de vigtigste bøger om journalistikkens udvikling og udfordringer med stærke personlige holdninger til faget, der er skrevet på dansk i mange år. Og det er det indtil videre ubetinget bedste bidrag til at forstå og måske forsøge at finde vejen ud af den eksistentielle krise, vi befinder os i lige nu med svigtende tillid til medierne, demokratiet og politikerne.
En krise, der understøttes af veltilrettelagte angreb på fakta og realiteter og helt utilslørede overgreb på sandheden ført an af populistiske politikere. En krise, der ifølge Collignon ikke i panik skal få os til at opgive ytringsfriheden og den frie presse for at dæmme op for kynisk misbrug og manipulation af samme.
”Tilbage til virkeligheden” er både en rejse gennem misinformationens historie, gennem de største forfattere, tænkere og journalistiske ikoners overvejelser og tanker om information, journalistik og objektivitet, til en særdeles nutidig gennemgang af eksempler på, hvordan valg i dag præges af alle mulige metoder til fordrejning af sandheden.
Læg oven i det en særdeles tungtvejende og interessant, personlig analyse af begrebet objektivitet i journalistik, af konstruktivismen og en række refleksioner over håndteringen af ”fake news”. Så har man et lille overblik over Pierre Collignons journalistiske odyssé.
Bogen suser frem og tilbage i tidsmaskinen i dens første to dele og ender i den efter min mening vigtigste sidste tredjedel med et forsøg på nogle svar på den postfaktuelle udfordring.
Bogens to første dele er vigtige for at få substans og begrebsapparat på plads i forhold til den aktuelle og meget forenklede fake news debat. Det er gode beskrivende afsnit med et fint men noget kalejdoskopisk overblik. Og vi kommer godt rundt om både det amerikanske valg, det franske og tyske valg og den britiske Brexit-afstemning. Alt sammen med fokus på fordrejninger af sandheden, direkte løgne, russiske troldefabrikker og bevidste, politiske manipulationer.
Den kritiske objektivitet
Det er den sidste del af bogen, som gør den til et interessant og stærkt personligt og velargumenteret bidrag til diskussionen om journalistikkens retning, krise og redning.
Pierre Collignon tager et befriende livtag med dem, der smider bestræbelserne på objektivitet helt over bord og dem, der dødsdømmer tesen om, at journalistik skal søge at opnå den bedste version af sandheden. Han bevæger sig langt ud på planken i forsvaret for den objektive journalistik og udfordrer endda evangelisterne for den konstruktive journalistik. ”Den konstruktive skole er født med den bias, at konstruktiv journalistik er løsningen på pressens problemer”, skriver Collignon og advarer om, at konstruktivisterne nemt ryger direkte over i en aktivistisk journalistik, der ikke fordomsfrit søger sandheden, men drives af et bestemt formål og en bestemt holdning.
Pierre Collignon blæser til angreb mod, at journalistisk drives efter den enkelte journalists eget moralske kompas. Han fremhæver Lea Korsgaard, Zetlands chefredaktør, der direkte har betegnet den objektive journalistik som ”nonsens” og en ”journalistisk misforståelse.”
Collignon forsøger sig med en genopbygning af objektivitetsidealet ved først at gennemgå, hvad der har givet problemer med den gamle tolkning af det:
A) Det nøgne fokus på fakta er for snævert.
B) Forventningerne til balance kan give to kilder samme vægt, selv om de faktisk ikke burde have det.
C) Der kan være tale om en vis bias-blindhed. Alle har en bias, spørgsmålet er om man er bevidst om den og kan håndtere den.
D) Journalistens sprog og framing kan indeholde skjulte bias.
E) Traditionel objektivitet gjorde journalistikken passiv og har givet en doven legitimering af magthaverne og en ureflekteret tilgang til journalistikken.
Hvad så med genopbygningen? Den må starte med at journalister skal søge sandheden åbent og uvildigt, skriver Collignon. Det skal de gøre med en rationel tilgang, dokumentation og logik. Journalisten kan godt have en holdning, men den journalistiske metode skal være neutral og uafhængig af holdninger og følelser.
Metoden kalder Collignon ”kritisk objektivitet” byggende på, at journalistikken skal være retvisende, aktiv undersøgende, vurderende på basis af fakta og logik ikke på basis af holdninger, uafhængig, upartisk, selvkritisk, reflekterende og bevidst om sin egen fejlbarlighed. Hvis den kritisk objektive journalist ikke skal risikere at blive afkoblet fra samfundet i sin jagt på sandheden, så skal objektiviteten kombineres med en journalistisk empati, som gør journalistikken relevant for de samfundsborgere, man betjener, mener forfatteren. En interessant kombination. Empati skal her ikke forveksles med sympati. Journalister skal ikke please nogen, men der skal forstå at identificere sig med borgerne.
Skarpt angreb på fake news
Pierre Collignon slutter af med et skarpt angreb på den stribe af initiativer med fake news og misinformation, som er ved at gro frem rundt omkring i Europa. Fordrejninger af sandheden kommer der kun mere af, når manipulation af lyd, billeder og videoer vinder mere frem, skriver Collignon, men svaret er ikke at indføre mere censur og begrænse ytringsfriheden.
”Vi skal hellere skal tolerere sludder, vrøvl og løgne end lovgive imod det”, mener han. Vi skal stole på at vinde tilliden tilbage til troværdige medier i stedet for at indføre en algoritmestyret censur på nettet og dermed begrænse den ytringsfrihed, som nettet netop har givet os. I stedet vil Pierre Collignon have regler for åbenhed omkring politisk annoncering, åbenhed omkring algoritmerne og bekæmpelse af robotter og troldefabrikker, som etablerer falske profiler på nettet. Han vil have faktatjek-partnerskaber med etablerede medier som Mandag Morgens TjekDet.dk.
Han anbefaler politikerne at tro på demokratiets styrke. At være liberale og realistiske i de forslag, der lægges frem og ikke gå i panik. Han opfordrer politikerne til selv at vise det gode eksempel og ikke bruge manipulerende metoder i deres omgang med de sociale medier. Han understreger behovet for at støtte de frie medier og en ansvarlig presse, beskytte vores privatliv og investere i digital dannelse af befolkningen.
Også borgerne får gode råd med på vejen om selv at være opmærksom på, hvordan de bevæger sig rundt på de sociale medier, og hvad de læser. Og medierne får en opsang om at bevæge sig fra en epoke med opmærksomhedsøkonomien, hvor det handlede om klik, trafik og sensationer, til en epoke hvor den vigtigste valuta for medierne er tillid – befolkningens tillid til de professionelle medier og mediernes relevans for befolkningen.
Pierre Collignon: "Tilbage til virkeligheden - kampen mod fake news, løgne og manipulationer", 356 sider, Gyldendal, udkommer 15. maj
LÆS OGSÅ: Forfatter til bog om fake news: Det er både bedre og værre end antaget
LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er
LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet
LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur
LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste