Nyt Job til  
Jeppe Bruus

Han skal male Danmark grønnere

Tidligere skatteminister Jeppe Bruus har et stort budget og store forventninger hvilende på sine skuldre i sin nye rolle som minister for grøn trepart.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Torben K. Andersen

Vi har set det masser af gange.

Politikerne på Christiansborg har det ofte med at have store visioner og lave kæmpemæssige reformer. Men de glemmer undertiden at sikre sig, at de bliver implementeret på den måde, som var hensigten. 

Om

Hvem? 

Jeppe Bruus (S)

Hvilket job?

Minister for grøn trepart

Hvorfra?

Skatteminister

Sådan er det gået med reformer af blandt andet skattevæsenet, anbringelse af børn, politiet, gymnasier og folkeskolen. For bare at tage nogle eksempler.

Nu har den tidligere skatteminister Jeppe Bruus (S) fået titel af minister for grøn trepart. Han får dermed ansvaret for, at den historiske aftale bliver ført ud i livet.

Det bliver lidt af en mundfuld. Målet er et tegne et helt nyt grønt Danmarkskort, og regeringstoppen har skyhøje forventninger til aftalen.

Men der er mange hensyn at tage, masser af snubletråde og endnu flere interesser at leve op til fra vidt forskellige organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer. 

Blå bog

Baggrund

  • 2022-2024: Skatteminister
  • 2021-2022: Politisk ordfører for Socialdemokratiet
  • 2019-: Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
  • 2018-2019: Kommunikationschef, Skattestyrelsen          
  • 2016-2018: Kommunikationschef, Skat
  • 2012-2014: Kommunikationschef, LO
    2009-2011: Rådgiver, Geelmuyden Kiese

Uddannelse 

  • Cand.scient.pol., Københavns Universitet, 2007.

Opgaven har hidtil været fordelt på mange styrelser og ministerier. Også for mange, ifølge statsminister Mette Frederiksen (S). Derfor bliver det hele nu samlet hos Jeppe Bruus i det nyoprettede Ministerium for Grøn Trepart. 

Han får dermed ansvaret for den største omstilling af det danske landskab i nyere tid. Målet er blandt andet at skabe meget mere natur, sikre renere vandmiljø og rejse mere skov, etablere nye vådområder, opkøbe jorde og – ikke mindst – at indføre en CO2-afgift på landbruget som det første land i verden.

Der er afsat 40 milliarder kroner i en arealfond, der skal gå til at plante 250.000 hektar ny skov. Han skal sørge for at få nedsat et par ekspertudvalg, som skal arbejde hurtigt og komme med anbefalinger om blandt andet opsamling af kulstof i landbrugsjorden.

Han skal også sikre, at den grønne trepartsaftale bliver fulgt op lokalt – blandt lokale landmænd, lokale naturorganisationer, kommuner og andre relevante aktører – så alle påtager sig et ansvar for at leve op til intentionerne.

Bliver implementeringen af den grønne trepartsaftale en succes, kan Danmark blive et foregangsland for mange andre lande. Ikke mindst når Danmark overtager EU-formandskabet til næste år og vil sætte den grønne omstilling højt på sin prioriterede liste.

Omtalte personer

Jeppe Bruus

Minister for grøn trepart, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024