Nyt Job til  
Anne Vang Rasmussen

Hun skal skaffe os flere pædagoger og sygeplejersker

Anne Vang Rasmussen skal som ny rektor på Københavns Professionshøjskole få flere unge til at søge og gennemføre en af de store velfærdsuddannelser.

Jens Reiermann

Om

Hvem?
Anne Vang Rasmussen 

Hvilket job?
Rektor, Københavns Professionshøjskole

Hvorfra?
Direktør med ansvar for børn og kultur, Ballerup Kommune

Anne Vang Rasmussen tøver ikke, når hun skal svare på, hvad der bliver hendes største udfordring i hendes nye job som rektor for Københavns Professionshøjskole, landets største.

”Jamen, den største udfordring er, at der mangler uddannede pædagoger, socialrådgivere, lærere, sygeplejersker og alle de andre gode folk, som uddannes fra Københavns Professionshøjskole. Det mangler vi i vores samfund,” siger hun.

År efter år hører vi om den faldende søgning til de videregående velfærdsuddannelser, så jo, udfordringen er stor. Og den bliver bestemt ikke mindre af, at mange af de unge, der påbegynder en uddannelse til sygeplejerske eller lærer, falder fra i løbet af studietiden.

Anne Vang Rasmussen påpeger, at frafaldet er større på universiteterne. Men det er stadig op mod hver femte, der falder fra, og det sker, selv om de studerende kan være rimeligt sikre på at få sig et job efter endt uddannelse. Der er faktisk tale om uddannelser med noget, der ligner en jobgaranti.

Men det er altså ikke nok.

Anne Vang Rasmussen tror blandt andet, det handler om den store fortælling i samfundet om velfærdsuddannelserne; en fortælling, hun gerne vil ændre til det bedre. 

Blå bog

Baggrund

  • 2015 - 2023: Direktør med ansvar for børn og kultur, Ballerup Kommune
  • 2013- 2015: Direktør, erhvervsskolen Niels Brock     
  • 2010 - 2013: Børne- og Ungdomsborgmester, Københavns Kommune
  • 2006 - 2010: Politisk ordfører (SF), medlem af Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget

Uddannelse

  • 2014 – 2015 Master of Business Administration (MBA), Middlesex University
  • 2003 - 2009 Cand. scient. pol,, Københavns Universitet

Men hvis flere skal søge, og flere skal gennemføre, så handler det om mere end én ting.

”Når man har et stort problem, så tror jeg ikke kun, der findes én løsning. Man er nødt til at gøre mange forskellige ting på én gang. Ud over fortællingen handler det om studiemiljøet, og hvordan der undervises,” siger hun.

Der skal for eksempel være mulighed for at differentiere undervisningen.

”Vi har nogle meget forskellige studerende, og derfor skal der være gode muligheder for at differentiere undervisningen. Der skal være udfordringer nok for de allerdygtigste, og der skal være støtte nok for dem, der har behov for det. Det er enormt vigtigt,” siger den nye rektor og fortsætter:

”Det har en betydning, om de studerende kan have noget tid individuelt med deres undervisere, men sådan noget koster jo penge. Det er klart, at når professionshøjskolerne skal spare, samtidig med at vi også har en ambition om at levere kvalitetsuddannelser, så er det en udfordring.”

Omtalte personer

Anne Vang Rasmussen

rektor for Københavns Professionshøjskole


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024