Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig?

Forleden deltog jeg i et møde, hvor en af mødedeltagerne spurgte, hvilken forskel Fairtrade gør. Et relativt simpelt spørgsmål. Desværre er svaret knap så simpelt. Det vender jeg tilbage til. Først vil jeg lige fortælle lidt om vores organisation og vores mission.

Fairtrade blev sat i verden for 30 år siden for at forbedre arbejds- og levevilkårene for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande. Vi kan måle de konkrete resultater af vores indsats, såsom at handel på Fairtrade-vilkår genererer ekstra midler til bønder og arbejdere, som bliver brugt på at bygge skoler, sundhedsklinikker, indlægge elektricitet i huse og så videre. 

Men det er straks mere komplekst for os at svare på, hvordan de resultater medvirker til at forbedre arbejds- og levevilkårene på den lange bane. Det skyldes hverken manglende vilje eller dårlige resultater, men at langsigtet effekt er en kompliceret størrelse, som det er svært at koble til en isoleret indsats som Fairtrade. 

Det betyder, at vi, for at jeg kan svare på spørgsmålet fra indledningen, er nødt til at blive enige om, hvad ’forskel’ betyder i denne sammenhæng. Handler det om at dokumentere konkrete resultater af vores indsats, som f.eks. at bønder og arbejdere med den tjener en minimumsbetaling? Eller at kooperativer og plantager bygger skoler og lægeklinikker og udvikler deres produktion med økonomiske midler, de tjener på at sælge deres afgrøder på Fairtrade-vilkår?

Hvis det var det, spørgeren mente med sin brug af ’forskel’, er spørgsmålet nemt at svare på. For Fairtrade skaber den slags konkrete resultater.

Samarbejder med universiteter

Det bliver straks mere kompliceret, når vi prøver at komme længere op i helikopteren for at se på, hvilken effekt Fairtrade har på den lange bane i forhold til at forbedre arbejdernes og bøndernes arbejds- og levevilkår. 

Forklaringen er blandt andet, at det er svært at afgøre, om forbedringer på et specifik Fairtrade-kooperativ eller en Fairtrade-plantage skyldes, at bønderne sælger deres afgrøder på Fairtrade-vilkår, eller i virkeligheden har en anden årsag, f.eks. at bønderne også modtager støtte fra en lokal ngo. Det kan også være en kombination af de to elementer. 

Men bare fordi det er svært, betyder det selvfølgelig ikke, at vi ikke skal undersøge effekten. Vi har en hel afdeling på vores hovedkontor, som beskæftiger sig med dette område.

Det gør de blandt andet i samarbejde med forskere fra førende universiteter. Vi bestiller løbende akademiske undersøgelser af vores effekt, og vi har for nylig indgået et partnerskab med University of Leeds for at udforske muligheden for et mere proaktivt engagement mellem den akademiske verden og Fairtrade.

Jeg drømmer om at etablere et tilsvarende samarbejde med danske forskere. Vi stiller gerne data til rådighed, så hermed en åben invitation til et kaffemøde, hvis du er fra det akademiske miljø og har lyst til at undersøge effekten af Fairtrade.

Desuden har vi bestilt en række baselinestudier, der måler udgangspunktet for den konkrete levestandard, når et kooperativ eller en plantage kommer med i Fairtrade-systemet. På den måde kan vi følge deres udvikling fra første dag. 

Vi offentliggør alle undersøgelser og er blandt andet af den grund blevet udnævnt til en af de mest gennemsigtige ngo’er af The Bond and NIDOS Transparency Review, som hjælper organisationer med at lære, hvor gennemsigtige og åbne de er set udefra.

Nyt studie om Fairtrades effekt

Det nyeste studie om Fairtrades effekt – ’The impact of Fairtrade: A review of research evidence 2009-2015’ – udkom i efteråret 2017. Det er udarbejdet af Overseas Development Institute (ODI) og er et omfattende litteraturstudie af Fairtrade gennem en syvårig periode.

Studiet tager afsæt i mere end 500 uafhængige undersøgelser om Fairtrade, der er publiceret i perioden fra 2009 til 2015. Forskerne har vurderet, at 45 af disse undersøgelser er stærke, og bygger derfor deres studie på dem.

Ved at tage afsæt i dette studies konklusioner kan jeg nu give dig det samme svar på spørgsmålet om Fairtrades effekt, som jeg gav mødedeltageren tidligere på ugen, nemlig at studiet viser en lang række områder, hvor Fairtrade forbedrer livet for en hel masse mennesker i nogle af verdens fattigste lande.

For eksempel konkluderer forskerne, at den prissikkerhed, og dermed indkomstsikkerhed, som Fairtrade tilbyder, er utrolig vigtig, og at bønderne har haft gavn af højere priser gennem Fairtrade – specielt i perioder med lave markedspriser.

Specifikt for bananmarkedet viser studiet, at ”sammenlignet med konventionel handel, hjælper Fairtrade bønderne med at forbedre deres avance med omtrent 49 pct.

Når virksomheder handler på Fairtrade-vilkår med kooperativer og plantager, betaler de en minimumspris for afgrøderne samt en Fairtrade-bonus, som kooperativerne og plantagerne bruger på at udvikle deres produktion og på sociale projekter, der forbedrer livet for bønder og arbejdere. Forskerne konkluderer, at Fairtrade-bonussen har medført betydelige fordele for bønder, arbejdere og deres lokalsamfund. Der er blevet bygget skoler, det har muliggjort lån og stipendier, og der er købt bedre landbrugsudstyr. 

Løbende dokumentation

Så langt så godt, men som med stort set alle forskningsresultater er tingene sjældent sort-hvide, og der er stadig lang vej endnu.

Studiet kaster lys på arbejdere ansat på mindre landbrug og nødvendigheden af, at Fairtrade øger indsatsen for netop denne marginaliserede gruppe. Desuden finder forskerne frem til, at Fairtrade kun har haft begrænset succes med at hæve lønnen for arbejdere på kommercielle plantager, og at mange bønder har brug for endnu mere støtte til at forbedre deres produktivitet og øge kvaliteten.

Dette er selvsagt emner, som vi tager meget seriøse, og som vi arbejder målrettet på at lykkes med. Du kan læse vores respons på den del af studiet her.  

Forskerne konkluderer desuden, at der til trods for det store antal undersøgelser af Fairtrade stadig er områder, som er underbelyst. Hidtidige undersøgelser har haft tendens til at fokusere på bestemte afgrøder – særligt kaffe – mens områder som f.eks. ligestilling og miljøpåvirkning stort set ikke er blevet undersøgt. 

Og hvad med alt det, der ikke kan måles? F.eks. det selvværd, som det giver et menneske at føle sig set og anerkendt af sin arbejdsplads; og at føle sig værdifuld og få anerkendt sine rettigheder af omgivelserne. Den effekt kan ikke gøres op i tal, men er stadig meget værdifuld.

Uagtet at det er svært at udtale sig simpelt om Fairtrades effekt, er én ting sikker: Selv om der er væsentlige områder, der kræver mere af vores opmærksomhed, og vi desuden godt ved, at der kan forekomme brud på standarderne enkelte steder, så ligger det fast, at Fairtrade skaber udvikling og positive forandringer i nogle af verdens fattigste lande. Og vi arbejder målrettet på at dokumentere såvel konkrete resultater af vores indsats som den langsigtede effekt.