It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde

Rektor på IT-Universitetet Mads Tofte er helt med på, at arbejdsmarkedet forandrer sig, når kunstig intelligens og automatisering erstatter gamle job med nye.

Og han ved lidt om det. Han er uddannet i datalogi og matematik fra KU og har en ph.d. i computervidenskab fra Edinburgh University.

Og så har han stået i spidsen for uddannelsen af danske it-folk siden 1999, da ITU under navnet IT-højskolen blev etableret.

Mads Tofte er overbevist om, at fremtidens arbejdsmarked først og fremmest skaber et større behov for kandidater med lange og svære universitetsuddannelser. Onlineforedrag, lynkurser og efteruddannelse fra private kursusudbydere kan ikke klæde folk på til fremtidens arbejdsmarked.

”Det lyder jo besnærende at samle kræfterne om efteruddannelse og små lynkurser. Nu hvor der er masser af ubesatte job inden for f.eks. softwareudvikling, så kunne man jo godt ønske sig, at løsningen bare var at efteruddanne en masse fra andre fagområder, hvor der er høj arbejdsløshed, over i de her gode it-job. Men det sker bare ikke. Vi har måttet lukke en masteruddannelse på den bekostning, fordi der simpelthen ikke er den efterspørgsel,” siger Mads Tofte.

Han mener, at det er en uddannelsesmæssig utopi at håbe på, at folk skifter fagområde midt i karrieren og bruger flere år af deres liv at tilegne sig nye og højt specialiserede kompetencer til et ændret arbejdsmarked. Virkeligheden viser desværre noget andet. 

”Det gør folk bare normalt ikke, hvis de har stiftet familie og fået bil og hus. Det er lidt en skøn drøm at tro, man kan flytte hele befolkningen over, hvor der er job. I stedet skal man sætte ind, når folk er unge og tilbyde dem en god uddannelse, der er langtidsholdbar,” siger han.

Fokus på det der er svært

Og det er så den udfordring, uddannelsesinstitutionerne må kæmpe med. Det er ikke helt let. For hvordan uddanner man kandidater til et job, når man ikke kender efterspørgslen på fremtidens arbejdsmarked?

Ifølge rektoren er det afgørende for universiteterne derfor, at de fokuserer på ’det svære’ og på de kompetencer, der ikke ændrer sig med samme hast, som teknologien gør.

”Inden for it, hvor der virkelig sker mange udviklinger hele tiden, tænker vi meget over, hvad der er vigtigt, at vi giver vores studerende. Og min tilgang er, at netop i et felt, der ændrer sig meget hurtigt, er det vigtigt, at man på studierne koncentrerer sig om de ting, der er svære, men som ikke ændrer sig så hurtigt, og som bliver ved med at være svære og udfordrende. Og dem er der altså overraskende mange af selv inden for it,” siger han og peger eksempelvis på kunsten at udvikle pålidelig software.

”Det var svært i 1960 og det er stadigvæk svært i 2017, og jeg tror også, at det vil være svært om 20 år, uanset hvad der sker med udviklingen af kunstig intelligens, machine learning osv. At udvikle pålidelig software er svært, og der vil blive ved med at være brug for det,” siger han. 

Mads Toftes tilgang til langtidsholdbar uddannelse hænger tæt sammen med it-virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft.

Han samarbejder med en del af dem, for ITU har i alt fem såkaldte aftagerpaneler med virksomheder, der er med til at sammensætte it-uddannelsernes indhold. 

”Fælles for alle vores aftagerpaneler er, at de forventer, at vi uddanner folk, som har lært det svære, som kan tænke langsigtet og være kritisk reflekterende og konstruktive. Det er måske nok de praktiske kompetencer, der giver adgang til det første job. Men det er de langsigtede, reflekterende, selvstændige egenskaber ved de studerende, der gør dem værd at have ansat i lang tid,” siger Mads Tofte.

”Så selv om alle taler om, at der er behov for lynomstilling og lynkurser, så vil aftagerne hellere have folk med en lang uddannelse. Jo længere, jo bedre,” siger han.

Meningsløst at underkende karakterer

En af de seneste fremskrivninger af match mellem uddannelser og jobmuligheder tyder på det omvendte: At der bliver for mange kandidater og ph.d.er allerede i 2025. Det er jo det omvendte af, hvad du siger?

”Der er en enorm spredning mellem de mange videregående uddannelser i Danmark, og det er da nok rigtigt, at nogle af dem ikke har arbejdet nok på at sikre relevansen til et fremtidigt arbejdsmarked. Men det er ikke kendetegnende for alle. Og for de uddannelser, vi har her på universitetet, er det slet ikke tilfældet. Tværtimod.” 

”Aftagerne efterspørger folk, der har taget så meget uddannelse som overhovedet muligt. De vil hellere have folk med både bachelor og kandidat, end kun en bachelor. Sådan er det. Og set ud fra de unges synspunkt er det også en rigtig god idé at tage en lang uddannelse. For i opgangstider kan det godt være, at enkelte virksomheder også ansætter en masse folk uden meget formel uddannelse, men i nedgangstider er det sådan, at folk med kortere uddannelser mister jobbet før dem med de lange uddannelser, også indenfor it-området,” siger Mads Tofte.

Efterhånden som algoritmer og testsystemer bliver forfinede, kan man jo forestille sig, at virksomheder vil ty til egne tests i stedet for at bruge det lidt gammeldags system med eksaminer og karakterer. Hvad tænker du om det?

”Jeg synes faktisk, at der er en enorm undervurdering af karakterer og eksamensbeviser i dag. Der er ikke ret mange tests, der kan måle sig med den afprøvning af folk, der foregår ved løbende eksaminer gennem fem år. At påstå, at konsistent høje karakterer ikke er valide data om en person, er for mig at se helt meningsløst. Det er en total undervurdering af, hvor meget arbejde, der lægges i at bedømme studerende. Det er ikke tilfældigt, hvad der kommer ud af det i form af karakterer. Og hvis man som arbejdsgiver vælger ikke at kigge på eksamensbeviserne ved ansættelser – det må de jo selv om – så har de også valgt at se bort fra enormt grundig information om ansøgerne. Og det er da ikke klogt. Jeg kunne aldrig drømme om at ansætte folk uden at have set deres eksamensbeviser,” siger Mads Tofte.

Så du tror ikke, at hverken eksamensbeviser eller universiteter bliver overflødiggjort?

”Nej, jeg ser derimod, at tendensen er den stik modsatte. Der bliver brug for flere folk, der kan arbejde med de her områder som maskinlæring og kunstig intelligens. Og det bliver kun sværere, så der bliver et endnu større behov for folk, der kan det svære. Der, hvor jeg er bekymret, er derimod for alle dem, der ikke lærer det svære. Hvad skal de lære, og hvad skal de lave? Det er en stor samfundsmæssig bekymring. For der skal nok blive noget at lave for dem, der kan det allersværeste.”