Kan veganerne balancere aktivismen med den politiske virkelighed?

Den største udfordring 

Monberg er ikke en ny figur i Veganerpartiet; han var i 2018 med til at stifte partiet og var frontfigur frem til 2020, hvor han trak sig dagen efter, partiet blev opstillingsberettiget. Det blev startskuddet til et tumultarisk år med flere udskiftninger i partiets ledelse, dårlige mediesager og politianmeldelser.

Nu bliver det op til den nye politiske ordfører at give partiet fast grund under fødderne.

Han skal finde balancen mellem på den ene side protester og aktioner – som har været en stor del af partiets identitet – og på den anden side rollen som et parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget.

Dertil kommer Michael Monberg i stor stil til at skulle kæmpe om opmærksomheden i et politisk landskab, hvor der er historisk mange nye og små partier. Der er blandt andre Lars Løkkes nye partiprojekt Moderaterne, men også de Frie Grønne, Nyt Centrum-venstre og Momentum.

Der er dog også en god portion medvind på cykelstien for den nye politiske ordfører, når man kigger på partiets absolutte mærkesager, som er mindre klimaaftryk, mere natur og mere dyrevelfærd. Det er dagsordener, som har godt fat i danskerne.

Klimaet ligger højt på listen over de emner, som vælgerne prioriterer højest. Og også dyrevelfærd vejer tungt i stemmeboksen. Ved folketingsvalget i 2019 viste en meningsmåling, at hver femte dansker var tilbøjelig til at sætte deres kryds ved et parti, som fører en dyrevenlig politik. 

Spørgsmålet er, om Michael Monberg og Veganerpartiet formår at skille sig ud fra mængden af partier og sætte et klart aftryk på de dagsordener. Hvis det lykkes, får Christiansborg et parti, som siger klart nej tak til lædersko og røde bøffer.