Leder på kanten
Liv Fisker
SenioranalytikerNår vi vil ændre velfærden, skal vi ændre lederrollen. I årtier har vi uddannet velfærdsledere til at udvikle og lede organisationer, der leverer klart definerede serviceydelser til borgerne. Fremover skal organisationerne være åbne for såvel borgere som lokalsamfund og kunne samarbejde med andre organisationer uanset sektor. Det indebærer en ny, udvidet ledelsesopgave.
Derfor har Mandag Morgen sammen med en række kommuner, uddannelsesinstitutioner og faglige, interesse- og frivillige organisationer taget initiativ til projektet ?Ny velfærd, ny ledelse.
Deltagerne I projektet har diskuteret de udfordringer, som lederne står overfor og gode eksempler på velfærdsledere, der indtager ny lederroller. Publikationen Leder på kanten viser de gode eksempler, og præsenterer en række greb og metoder, som kan bruges til at arbejde med de nye lederroller.
God læselyst.