Mandag Morgen får ny chefredaktør  

Mandag Morgens nye frontfigur lover digital nytænkning og troværdig journalistik med fokus på viden og løsninger. 

Foto: Arthur Cammelbeeck

Tanja Nyrup Madsen bliver ny chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen med virkning fra 1. februar. 

”Med en ny profil i spidsen, der tydeligt kan tegne mediet udadtil, sætter vi ekstra fart på den gode udvikling, som Mandag Morgen er inde i,” siger administrerende direktør i Alrow Media Christoph Nørgaard.  

Tanja Nyrup Madsen har siden 2018 været redaktionschef på Mandag Morgen og har tidligere været ansat på TV2, A4 og DR, hvor hun bl.a. har været erhvervsredaktør, redaktør og vært for P1 Dokumentar, redaktionschef for P1 Morgen og redaktør på et europæisk graveprojekt om svindel med udbytteskat. 

Hendes opgave er at sætte mere tryk på en digital offensiv på det 30 år gamle ugebrev.  
 
”Vi vil sikre, at næste generation af ledere også føler sig hjemme hos os. Derfor skruer vi nu op for brugerfokus og udvikler et mere digitalt Mandag Morgen,” siger Tanja Nyrup Madsen.  

Hun vil både gøre det lettere for læserne at få et hurtigt overblik på  travle dage - og at dykke dybere i Mandag Morgens analyser, når der er tid til fordybelse. 

Det grundlæggende læserløfte er, at man altid skal blive klogere af at læse Mandag Morgen, siger Tanja Nyrup Madsen:
  
”Mandag Morgens læsere er kræsne og krævende mennesker, der vil have solid viden at bygge deres beslutninger på. Derfor er viden og nuancer vigtigere end holdninger i vores journalistik og løsninger vigtigere end konflikter.”

Som chefredaktør kommer hun til at danne par med Jakob Nielsen i den redaktionelle ledelse af Alrow Media, som er moderselskabet for Altinget og Mandag Morgen. Jakob Nielsen fortsætter som chefredaktør for Altinget og som ansvarshavende for begge koncernens danske medier.  
 
Lisbeth Knudsen ophører som tværgående chefredaktør og fortsætter i stedet som strategidirektør.  
 
Mandag Morgen blev købt af Altinget i 2016 og har siden haft en vækst i antallet af abonnenter på over 40 procent. To ud af tre læsere er ledere. Udover mediedrift, består Mandag Morgen ApS. også af en tænketank. De to aktiviteter drives uafhængigt af hinanden med hver sin stab og ledelse.  
 
”Der er stor interesse både i den offentlige og private sektor for den grundige, upartiske og løsningsorienterede tilgang, der gør Mandag Morgen til et oplagt sted at søge viden og løsninger. Jeg ser et stort potentiale i at udbrede kendskabet til Mandag Morgen og fortsætte den digitale nytænkning af det 30 år gamle medie. Med en ny og markant chefredaktør har vi taget et vigtigt skridt mod det mål”, siger Christoph Nørgaard.   

Læs mere om Mandag Morgen og redaktionens 7 løfter til læserne.

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand for Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

Jakob Nielsen

Ansv. chefredaktør, Altinget
journalist (DMJX 1998)

Christoph Nørgaard

Partner i Amrop Danmark, fhv. koncernchef i Alrow Media
M.sc. i international business (Aarhus Uni.)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024