Når borgerne tør mere end politikerne

Over hele landet raser borgere mod byrådsplaner om at bygge højhuse. I Frederikssund har en borgerstorm sat en stopper for et højhus på ti etager, mens byggeriet af højhuse i Aarhus sender kommunalvalgkampens diskussioner op i det røde felt.

Men i Skanderborg er det helt omvendt.

Her har borgerne selv stillet forslag om at opføre et hus med op til seks etager i den ene af kommunens fire centerbyer, Galten-Skovby. Byrådet har taget forslaget op og indarbejdet det i et tillæg til Skanderborgs kommuneplan, der har været i høring siden begyndelsen af oktober, dvs. mens der har været valgkamp.

En gruppe naboer håber dog, bl.a. på grund af mulige skyggevirkninger, at kunne skære toppen af planerne. 

“Hvis vi som politikere havde stillet forslag om et seksetagers hus i midten af Galten, var vi nok blevet blæst af banen. Nu har borgerne selv stillet forslag om fortætning af bymidten og herunder altså forslaget om et seksetagers hus,” siger John Haarup Laursen, medlem af byrådet for Dansk Folkeparti. 

Netop John Haarup Laursen har haft en særlig rolle i diskussionerne af det nye hus og den fortætning af bymidten i Galten-Skovby, som det er udtryk for. Han har gennem mere end et år været formand for det særlige opgaveudvalg med titlen ’Udvalg om byernes vækst’, som byrådet i Skanderborg Kommune har nedsat for at diskutere udviklingen af kommunens fire mindre centerbyer, herunder Galten-Skovby.

Skanderborg er en af de kommuner, der i indeværende valgperiode, dvs. siden 1. januar 2014 og frem til i dag, oftest har inviteret borgerne indenfor i de såkaldte opgaveudvalg eller §17, stk. 4-udvalg, som er deres officielle juridiske navn. Se figur 1.

John Haarup Laursen fortæller, at udvalgets fem byrådspolitikere ønskede at inddrage en bred vifte af borgere med tilknytning til centerbyerne og derfor bl.a. bad ejendomsmæglere, skolebestyrelser, idrætsforeninger og det lokale ungehus om at sende en repræsentant til udvalgets diskussioner. 

”Målet har været at bevare handelslivet i byen, og skulle vi også skaffe flere ungdomsboliger og ældrevenlige boliger, ja, så skulle der bygges i højden. Men i den proces blev borgerne selv koblet på, og vi som politikere blev koblet fra. Jeg mener først, at politikerne skal ind over diskussionerne, når opgaveudvalgets anbefalinger kommer på dagsordenen i byrådet,” siger han.

For ham har forløbet i opgaveudvalget været så godt, at han ikke tøver et sekund med at sige, at ”det er den rigtige vej for Skanderborg”.

Borgmester beder om hjælp

Oppe på byens rådhus, Skanderborg Fælled, er borgmester Jørgen Gaarde (S) ved at samle det næste opgaveudvalg for at diskutere, hvad kommunen kan gøre for den stigende gruppe af borgere med en psykisk lidelse.

”I byrådet skal vi være meget bevidste om, at vi ikke sidder med alle løsninger på alle problemstillinger. Vi er nødt til at lade os inspirere af andre og sørge for, at vores beslutninger har rod hos de borgere, det hele handler om,” siger han.

For at tiltrække netop borgere med særlig viden om psykiatriområdet – dvs. brugere, pårørende eller fagfolk – til Opgaveudvalget om psykiatri, udformede byrådet en form for stillingsannonce.

”Her bad vi borgerne byde ind på, om de i halvandet år ville samarbejde med os politikere og forvaltningen om at udvikle vores politik for borgere med psykiatriske lidelser. Vi fik 30 ansøgninger til de 7 pladser i udvalget,” siger Jørgen Gaarde. 

Herefter måtte man i gang med ansættelsessamtaler med de mange interesserede. Tre af de syv borgermedlemmer har selv en psykisk lidelse, og derudover deltager bl.a. en pårørende og en arbejdsgiver, der har åbnet sin virksomhed for medarbejdere med et psykisk handicap.

”Det er helt afgørende, at vi trækker borgerne ind tidligt i processerne. Jeg tror hurtigt, at vi ville blive afsløret, hvis vi kun gjorde det for at legitimere beslutninger, vi allerede har truffet,” siger han.

I Opgaveudvalget for psykiatri skal borgerne både være med til at beskrive problemer og udfordringer og udvikle mulige løsninger.

”Når vi laver de her udvalg, skal det være fyldt med dilemmaer, og det skal handle om for og imod og om de ofte store følelser, der også er på spil. Vi kan ikke være bekendt at bruge borgernes tid, hvis ikke der virkelig er noget på spil,” siger Jørgen Gaarde. 

Det er ikke bare politikerne, der skal invitere borgerne med ind i de diskussioner, der kan præge udviklingen af et givent område. Også forvaltningen skal være klar til at åbne dørene for borgere tidligt i beslutningsprocessen. Den udvikling, hvor kommunen i stigende grad åbner dørene for borgernes deltagelse, har kommunaldirektør Lisbeth Binderup skubbet aktivt til.

”Som organisation befinder vi os midt i et paradigmeskift, og vi arbejder på en helt anden måde end for bare fem år siden. I dag beder jeg alle min medarbejdere om at møde borgerne som aktive medborgere,” siger hun.

Det indebærer bl.a., at medarbejderne ikke ’bare’ skal finde løsninger, men ”hjælpe borgerne med at finde ressourcer i deres eget liv”, forklarer Lisbeth Binderup. Det kan både handle om borgere i et lille lokalsamfund, der gerne vil bidrage til dets udvikling, og om borgere, der henvender sig til kommunen med et problem.

Borgere tager ansvar

Kent Nielsen er en af de borgere, der var med i det opgaveudvalg, som udviklede planerne for det nye rådhus, Skanderborg Fælled. Som navnet antyder, er rådhuset ikke bare et traditionelt koncernhovedkvarter, men en del af kommunens liv.

Skanderborg Fælled blev indviet i 2016 og huser bl.a. kommunens administration, en politistation, to sportshaller og en restaurant. Arbejdet i opgaveudvalget strakte sig over mere end fire år, hvilket er den længste periode for et opgaveudvalg i Skanderborg, hvor udvalgenes arbejde typisk løber i et til to år.

”Som borger bliver man taget med på rejsen og kan hele tiden selv bidrage. Undervejs bliver der også skabt en fælles forståelse for, hvad der er udfordringer, og hvad der er af muligheder,” siger Kent Nielsen, der er afdelingsdirektør i Jyske Banks filial i Skanderborg. 

Han siger, at diskussionerne i opgaveudvalget fører til, at man ikke længere er en gruppe mod en anden, men at deltagerne efterhånden danner en forståelse af, at de samlet set er et ’vi’. 

”Det giver en god relation, når man sidder over for borgere, der måske repræsenterer helt andre interesser eller helt andre synspunkter end mine egne. Når vi efterhånden lærer hinanden at kende, kan vi godt være uenige på en ordentlig måde,” siger han.

I sidste ende handler det også om ansvar. 

”I opgaveudvalgene får vi som borgere et ansvar, og så udvikler der sig efterhånden en ansvarsfølelse. Det vender begge veje. Man tænker ikke bare på sig og sine, men også på det fælles,” siger Kent Nielsen.