Ny chefredaktør: Hvad er meningen med Mandag Morgen?
Denne leder er den sidste i Mandag Morgen. I fremtiden vil alle synspunkter i ugebrevet have en afsender. Den nye chefredaktør forklarer her, hvad Mandag Morgen vil tilbyde sine læsere.
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktørEnhver afslutning indebærer også en ny begyndelse. Denne leder markerer afslutningen på en næsten 30 år lang epoke – men sandelig også begyndelsen på en ny. Dette er nemlig den sidste lederartikel i Mandag Morgens historie. Fra næste uge vil institutionen Mandag Morgen ikke længere mene noget. Til gengæld vil mennesker med meninger fylde stadig mere.
På den måde tager vi et lille skridt ind i en mere moderne medievirkelighed – nøjagtig som ugebrevets stifter Erik Rasmussen gjorde det, da han 6. november 1989 sendte den første udgave af Mandag Morgen på gaden.
Der er væsentlige ligheder mellem dengang og nu. I 1989 stod hele den kendte verdensorden og vaklede. En af artiklerne i førsteudgaven forudså et snarligt sammenbrud i det sovjetiske imperium. Tre dage senere faldt Berlinmuren, og to år senere ophørte Sovjetunionen med at eksistere.
Vores pejlemærke vil stadig være Erik Rasmussens enkle løfte til læserne: Læs mindre, forstå mere. Det er meningen med Mandag Morgen.
Jakob Nielsen
Ansvarshavende chefredaktør
Jakob Nielsen har siden maj 2017 været chefredaktør på Altinget. Fra 1. juli 2018 er han også ansvarshavende chefredaktør for Mandag Morgen, og han har dermed det samlede redaktionelle ansvar for de to medier.
I dag vakler det hele igen, mens præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin fra hver deres udgangspunkt er i fuld gang med at smadre den verdensorden, vi har kendt de seneste 30 år.
I 1989 var Europa på vej mod dannelsen af en europæisk union, og behovet for at diskutere og forstå Danmarks strategiske og økonomiske placering i Europa var den vigtigste begrundelse, dengang Mandag Morgen opstod.
Danmark havde nemlig i sine første 17 år som medlem af EF ikke rigtigt interesseret sig for de vilkår, der ville komme til at gælde i et integreret og kompliceret europæisk marked. ”De nærmeste år vil utvivlsomt beskrive en skarp kontrast til den forudgående 17-års periode,” stod der i ugebrevets allerførste lederartikel.
I DAG ER DANMARKS POSITION I EUROPA igen til debat. Storbritannien er på vej ud af EU, og ingen kan forudsige, hvilken betydning det får for Danmark. I mellemtiden har det – med Erik Rasmussens egne ord – ”været Ugebrevets primære mission at sætte nyhederne i et større perspektiv – at fortolke nyhedernes fællesnævner og sikre, at kunderne kan nøjes med at læse mindre og alligevel forstå mere”.
Den mission føler vi os stadig forpligtet af. Vi vil gerne skabe orden i kaos. Vi vil gerne hjælpe med at forstå de forandringer, som moderne ledere skal navigere i – uanset om det er angrebet på det liberale demokrati, tempoet i den grønne omstilling eller tidens skrigende krav på øjeblikkelig digitalisering og alle de dilemmaer, som den udvikling fører med sig.
Vi vil fortsat hellere kigge frem end tilbage. For som Erik Rasmussen holder af at udtrykke det: Forskellen på en trussel og en mulighed er, hvornår du får øje på den. Vi tror på muligheder. Og vi forsøger efter bedste evne at få øje på dem og dele opdagelserne med vores læsere.
På den måde er alt ved det gamle. Men mediernes virkelighed er ikke den samme som i 1989. Man kan roligt slå fast, at det hele står og vakler. Hvilket Erik Rasmussen i øvrigt forbløffende præcist beskrev i en større analyse allerede i 2009, hvor han bebudede de sociale mediers eksplosive vækst, forudså dagbladenes krise og spåede, at fremtiden ville tilhøre nichemedierne.
FOR GODT HALVANDET ÅR SIDEN BLEV Mandag Morgen købt af Altinget, og dermed er to af de mest succesfulde nichemedier i Danmark samlet under samme tag.
Og nu er de to medier også samlet under samme chefredaktion, med undertegnede som ansvarshavende chefredaktør og med Lisbeth Knudsen som tværgående chefredaktør, bl.a. med ansvar for at udvikle nye produkter og for at tegne huset udadtil med sin nøje opbyggede troværdighed og ekstremt stærke offentlige profil. Som om det ikke var nok, nyder vi stadig godt af Erik Rasmussens udsyn og overblik i jævnlige klummer og kommentarer.
Derfor er der heller ingen grund til at skjule, når det er Lisbeth Knudsen, Erik Rasmussen eller en af vores mange andre fremragende skribenter, der analyserer og kommenterer de seneste tendenser.
I den moderne medievirkelighed er det vigtigere end nogensinde, at der er afsender på budskaberne. At der findes et menneske, som man kan bakke op, skælde ud eller erklære sig uenig med. Det er personlighederne og de personlige kompetencer, der gør Mandag Morgen til noget særligt, og derfor vil de komme til at fylde mere i ugebrevet. Til gengæld siger vi farvel til de anonyme ledere fra institutionen Mandag Morgen.
I de kommende måneder vil vi også på mange andre fronter forny og modernisere nyhedsbrevet og mediet Mandag Morgen. Meget gerne i tæt dialog med dig, der læser disse linjer. Vores pejlemærke vil stadig være Erik Rasmussens enkle løfte til læserne: Læs mindre, forstå mere. Det er meningen med Mandag Morgen.
- Jakob Nielsen