Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder

Amerikanske ældre besøger flere hjemmesider med falske nyheder end deres yngre medborgere. Sådan lyder konklusionen i et amerikansk studie. Og ny dansk forskning understøtter den amerikanske undersøgelses resultater.

Foto: PixaBay
Nikolaj Rodkjær Kristensen

Ældre mennesker over 60 år støder oftere på falske nyheder end resten af befolkningen. Sådan lyder konklusionen i et amerikansk studie

Studiet har undersøgt, hvor mange amerikanere, der besøgte falske nyhedssider under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. Og forskerne bag studiet konkluderer, at hver fjerde amerikaner besøgte en falsk nyhedsside i den undersøgte periode. 

Og særligt var det én bestemt del af befolkningen, der klikkede sig vej til hjemmesider med falsk information. Amerikanere over 60 år var mere tilbøjelige til at besøge falske nyhedssider end resten af befolkningen. 

Det amerikanske studie, der blev offentliggjort tidligere på året, har analyseret spørgeskemabesvarelser og internethistorik for over 2.500 amerikanere. Dataene er indsamlet i perioden 7. oktober 2016 til 14. november 2016 – altså umiddelbart op til og efter det amerikanske præsidentvalg, der blev afholdt den 8. november samme år. 

Ikke kun i valgkampen

Det er ikke kun i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, at de ældre amerikanere møder flere falske historier end resten af befolkningen. Et dansk forskningsprojekt på Københavns Universitet har undersøgt, hvordan trafikken på Twitter udviklede sig blandt et tilfældigt udpluk af amerikanske brugerne efter, at det malaysiske passagerfly MH17 blev skudt ned over Ukraine i juli 2014.

De danskere forskere når frem til nogenlunde samme konklusion, som deres amerikanske forskningskolleger, nemlig at det også i forbindelse med MH17-flystyrtet gælder, at ældre i højere grad end resten af befolkningen bliver udsat for falsk information på nettet.

Frederik Georg Hjorth
Adjunkt på Institut for Statskundskab og del af forskningsprojektet Digital Disinformation ved Københavns Universitet.

Rebecca Adler-Nissen

Professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet Digital Disinformation.

Det fastslår Frederik Georg Hjorth, der er adjunkt i statskundskab og en del af forskningsprojektet Digital Disinformation ved Københavns Universitet.

“Vores studie viser, at sandsynligheden for at blive eksponeret for misinformation stiger betydeligt med alderen, og borgere på 40 år og ældre eksponeres i særlig høj grad,” siger Frederik Hjorth og bemærker, at resultaterne dermed er i overensstemmelse med det amerikanske studie.

Kan også gælde danske ældre  

I studiet kom Frederik Georg Hjorth og hans kollega Rebecca Adler-Nissen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet, frem til, at den information om MH17, som den ældste gruppe af twitterbrugere i undersøgelsen stødte på, var falsk hele 23 procent af gangene. For den yngste gruppe var andelen af falsk information kun tre procent.   

Selvom studiet kun omhandler amerikanske twitterbrugere, vurderer Frederik Georg Hjorth og Rebecca Adler-Nissen, at forskningsprojektets resultater formodentlig også kan overføres til danske forhold. 

“På grund af generelle forskelle i digitale færdigheder hos yngre og ældre, mener vi, at det er sandsynligt. Desuden peger en række studier på, at ældre generelt ser ud til at være mere modtagelige overfor misinformation end yngre,” skriver Rebecca Adler-Nissen i en mail til TjekDet.  

TjekDet har tidligere skrevet om truslen fra desinformation i forbindelse med valg. I Frankrig udarbejdede myndighederne en rapport med erfaringer fra det franske valg, mens regeringen herhjemme har fremlagt en handlingsplan mod udenlandsk propaganda.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024