Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Fløjlshandskerne er erstattet af et sæt kampklare boksehandsker.

Førhen var etiske investeringer præget af floskler og kun ganske lidt anden handling end diskret pres via globale investeringsbureauer over for de virksomheder, som ikke lever op til en given agenda.

Nu er det slut med berøringsangst over for de virksomheder, man gerne vil påvirke. Det er i al fald tilfældet for tre danske pensionskasser MP Pension, PenSam og PBU, som alle springer ud som aggressive spillere med hver sin skarpe agenda.

PBU har på et delegeretmøde netop vedtaget en helt ny agenda om at arbejde for ansvarlig skat, kvinders rettigheder og ligeløn, børns rettigheder og arbejdstagerrettigheder. Det interessante nye er, at PBU også ønsker at flytte debatten ved at agere aktivt over for danske og europæiske aktører. Især hvad angår sociale forhold, som ifølge PBU er overset fra et investeringsmæssigt perspektiv:

”Pædagogernes Pension ønsker at skubbe den glemte sociale dagsorden, hvor der er masser af udfordringer, fremad. Hermed kan vi som pensionskasseinvestor bidrage og gøre en forskel,” fremgår det af et oplæg til delegeretmødet den 7. november.

Helt konkret betyder det, at PBU også vil begynde at røre på sig ved virksomhedernes generalforsamlinger for at flytte virksomhedernes verdensbillede – og det hedder sig, at kritik af virksomheder skal underbygges med ”handlingsorienteret dialog”.

For eksempel vil man støtte relevante aktionærresolutioner på generalforsamlinger, gå offensivt i rette med virksomheder, der unddrager sig skat, og sørge for, at udlån af aktier aldrig fører til spekulation i udbyttebeskatning. PBU stoppede i januar 2018 selv helt for udlån af aktier.

Også områder som ligeløn og kvinder i bestyrelser bliver centrale i debatten med virksomhederne.

”At kvinder i ilandene ikke udsættes for kønsspecifik diskrimination, hvad angår deres adgang til arbejdsmarkedet og deres forhold på arbejdsmarkedet, herunder løn, avancementsmuligheder og muligheden for at fungere i ledelsesjob,” fremgår det videre af PBU's agenda.

Fra pensionskassen PBU understreger direktør Sune Schackenfeldt, at det er første gang, at en pensionskasse går ind med en aktiv agenda for at flytte noget på det sociale område – og det virker faktisk, mener han.

”Vi er jo ikke den største spiller. Men vi kan gøre en forskel. Det har tidligere været fremme, at PBU ikke ville investere i regeringens verdensmålsfond placeret hos Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), da PBU's skattedoktrin fremhæver, at direkte investeringer i ulande foregår uden skattebegunstigelser eller skattefrihed. Der tog vi en skarp positionering. Det samme prøver vi med hensyn til kvinders rettigheder og ligeløn. Der prøver vi også at italesætte tingene.”

Samarbejde med de største spillere virker bedst

Sune Schackenfeldt er dog bevidst om, at det trods alt er begrænset, hvor stor en forskel PBU kan gøre, når man ikke er større. Derfor handler det meget om at skubbe til de store spillere PFA og ATP, når man for alvor vil flytte noget.

”Selvfølgelig er vi afhængige af at kunne forene pensionsbranchen om eksempelvis ansvarlig skat,” siger Sune Schackenfeldt fra PBU, der også er præget af, at man har en ekstremt spredt risikoeksponering. Det betyder, at man ikke kan være så synlig som for eksempel MP Pension, når det gælder en konkret agenda som den skarpe kritik af Danske Banks hvidvask.

Det har nemlig været svært at følge den ophedede hvidvaskdebat uden at støde på MP Pensions direktør, Jens Munch Holst, som har været en hyppig gæst på tv, hvor han har talt om, hvorfor MP Pension har sat Danske Bank-aktien ind og ud af karantæne.

Meldingen fra Jens Munch Holst er, at man gør, hvad man kan, men at man trods alt kun er en mindre spiller:

”Jeg tror ikke, at de største aktører som ATP og PFA sover i timen. Men jeg tror, de gør det på en anden måde. Hvis ATP siger: Vi vil gerne have, at I gør sådan og sådan, så bliver der lyttet mere. Vi bruger de virkemidler, vi kan, ved offentligt at tage dialogen.  Vi skriger ikke op om hvad som helst, men når noget er alvor, så skal vi virkelig markere os. Vores opfattelse er, at det er de ansvarlige virksomheder, der også giver det højeste afkast.”

For MP Pension er det dog ikke kun skatte- og ansvarlighedsdebatten, der er interessant. Højest på agendaen står at frasælge virksomheder, der investerer i olie, kul og tjæresand. Planen er at skippe kul og tjæresand i 2018, mens olieinvesteringer skal være ude af porteføljen inden 31. december 2020.

Det betyder, at virksomheder på den sorte liste vokser eksplosivt i MP Pension. Fra 58 selskaber og lande, der er ekskluderet, til mere end 1.000 selskaber i de kommende 3 år.

”Det ligger i vores dna at være ansvarlig som investor. Vi har taget det valg, at klimasituationen er menneskeskabt, og i modsætning til en præsident i et større land så mener vi også, at man kan påvirke klimaet i en bestemt retning,” fortæller Jens Munch Holst.

Han erkender dog, at det er en hårfin balance. For der er en risiko for, at det bliver for politiserende:

”Det skal være både investerings- og samfundsmæssigt ansvarligt. Men det mener vi det er at stoppe med investeringer i sort energi. Det er rigtigt, at det kan virke politiserende, og det er en balance, vi skal ramme.”

Jens Munch Holst mener, at den samfundsansvarlige agenda er helt naturlig for MP Pension, da netop MP Pensions 126.000 akademikermedlemmer interesser sig for eksempelvis klimaspørgsmål.

”Det her fokus kommer hurtigere for os, fordi vores medlemmer er meget samfundsaktive. Mange sidder med hos ngo’er, er med ved bestyrelsesbordet eller interesserer sig for at opfylde menneskerettighederne. Baglandet gør, at vi bliver mere påvirket til at drive det her i den rigtige retning.”

Sælger ud og påvirker

MP Pensions andre agendaer har været organisering via fagforeninger ­– mangel på samme fik i 2017 MP Pension til at droppe investeringer i Wallmart, efter at forsøg på at få detailkæmpen til at ændre stil endte blindt. I Danmark er der også fokus på at påvirke selskaberne.

Det sker ved at besøge spillere som Carlsberg, Ørsted, ISS, Lundbeck og ved at presse på for at sikre kønsdiversitet i bestyrelserne i de danske virksomheder. Her har MP Pension valgt at sende et brev til de danske virksomheder for at få dem til at sætte fokus på mangfoldighed og en afbalanceret kønsmæssig sammensætning, fordi ”det øger den langsigtede værdiskabelse i virksomheden.”

Næste agenda bliver skattetemaet, forudser Jens Munch Holst.

”Selv om vi ikke har sagt det åbent, så er skat i sig selv en agenda for, hvordan vi skal håndtere ting som aggressiv skatteplanlægning. Vi er i gang med en diskussion i bestyrelsen og forventer at komme med et standpunktsnotat inden længe.”

Også i PenSam er man vågnet og er i fuld gang med at lægge en langt mere offensiv linje, hvad angår skat og ansvarlighed på det felt. Senest har direktør Torsen Fels skrevet et åbent brev til banker og advokater, hvor man tager skarp afstand fra den virksomhedskultur, der har skabt de såkaldte Cum Ex-files, som er et omfattende finans-scam, hvor man via komplekse aktieudlån har narret statskasser til at betale udbytteskat retur.

”Dagsordenen omkring ESG (environmental, social og governance) flytter sig meget hurtigt og bliver meget mere proaktiv. Så nu handler det om, at vi blander os mere. For PenSam er skattebetaling jo en meget væsentlig agenda, fordi 400.000 Pensam-medlemmer alle er i velfærdssektoren. Skattebetaling er grundlaget for, at de har et job. Derfor er det eksistentielt for os,” forklarer Torsten Fels, administrerende direktør i PenSam.

Af andre konkrete tiltag har Pensam også været i Bruxelles for at presse på med samme agenda over for EU, ligesom man har droppet investeringerne i den australske spiller Maquarie Group, der sættes i forbindelse med udbytteskatteunddragelse.

”Debatten om ansvarlighed i den finansielle sektor er alt for bred og alvorlig til blot at lave udelukkelseslister. Der skal mere til. Jeg tror, den alvor er gået op for alle parter i den finansielle sektor.”

PenSam udvikler investeringsstrategi

Torsten Fels oplyser, at PenSam i en årrække har været fokuseret på ESG. Derfor har man også lavet en trafiklysmodel, hvor der er grønt, gult og rødt lys, hvor man forsøger at komme i dialog med parterne for at flytte tingene. Og går dialogen i hårdknude, så sælger man ud, som man gjorde med Macquarie.

”Vi har sagt, at højst 30 procent af en virksomheds omsætning må komme fra kul. Men hvis en virksomhed er ved at omstille sig, for eksempel som Ørsted gør, i retning af at blive en grøn spiller, så nytter det ikke noget, at vi bare blacklister. Vi vil hellere understøtte forandringerne,” fortsætter Torsten Fels.

Hos PenSam har man gjort sig klart, at skattetemaet kommer til at fylde rigtig meget, og man har iværksat screening af kapitalforvaltere/managere på ESG-området i forhold til skatteområdet og -politik. Og så er due diligence på skat en fast del af proceduren, når PenSam eksempelvis investerer i fonde.

Derudover oplyser PenSam, at man heller ikke udlåner aktier. Men man er ikke kommet helt så langt som MP Pension og PBU, hvad angår klimaspørgsmål eller håndteringen af den mere aktivistiske investeringsstil. Således er man nu ved at undersøge, hvordan PenSam kan blive mere progressiv på aktivt ejerskab på skatteområdet i forhold til aktiebeholdningen.

I forhold til klima er PenSam p.t. i gang med et større strategiarbejde, så investeringerne understøtter grøn omstilling og ikke er for CO₂-udledende.