Peter Thiel – Silicon Valleys mørke mester i strategi

Peter Thiel er en af Silicon Valleys nærmest mytologiske figurer – og en af de mest omstridte. 

For nogen er han et orakel: klarsynet og superintelligent, en self-made mangemilliardær, der tør sige tingene, som de er, og som handler uden blødsødenhed og hensyn til, hvad der er politisk korrekt. 

For andre er han det mest skræmmende eksempel på skruppelløse forretningsmetoderretfærdiggjort af en ultrakonservativ ideologi om det stærke individs ret til at udfolde sig frit. 

Peter Thiel bliver portrætteret i en ny bog, ’The Contrarian’, skrevet af Max Chafkin, der er journalist med speciale i tech-sektoren for Bloomberg. Bogen viser de modsætninger og paradokser i Thiels person, som også folks billede af ham antyder. 

”Hvordan kommer en fyr, der er homoseksuel immigrant med en Stanford-uddannelse, og som er besat af fremtiden, til at støtte Donald Trump, en reaktionær anti-immigrant fra et politisk parti, der er fjendtligt over for homoseksuelles interesser på næsten alle måder?

Hvordan kommer en selverklæret modstander af staten og en forkæmper for personlig frihed til at starte en virksomhed i forsvarsindustrien, der laver data mining og overvågning med penge fra CIA og offentlige myndigheder?” spørger Max Chafkin, da han møder Mandag Morgen. 

Peter Thiel har været involveret i en række af de største tech-succeser, men også i flere af de mest kontroversielleprojekter – hvad enten det er overvågning, ansigtsgenkendelse eller militære kontrakter, eller om det er projekter, der skal etablere selvstændige stater eller forlænge livet. 

Hans navn dukker ofte op i meget dårligt selskab, som investor, sponsor eller rådgiver for virksomheder og personer med yderligtgående synspunkter og etisk betænkelige forretningsidéer. Alligevel formår Thiel hele tiden at holde sig et led udenfor – han er en mand, der rykker i et virvar af tråde, og selv når han satser stort, er der altid et par helgarderinger, der kan sikre ham vejen ud. 

Biografien om Thiel er skrevet i bedste amerikanske tradition for dybtgående journalistik. Bogen har været mange år undervejs, Max Chafkin har talt med nøglepersoner i Thiels liv hele vejen fra børnehaven og op. Thiel selv har han imidlertid ikke formået at få til at medvirke med interviews.   

PayPal-mafiaen

Forretningsmæssigt gjorde Thiel sig først bemærket i 1998, som stifter af online-betalingstjenesten PayPal sammen med Elon Musk. De to havde igangsat hver deres forsøg på at overføre penge digitalt og havde tilfældigvis kontor i samme opgang i Palo Alto. I 2002 blev PayPal solgt til eBay for 10 milliarder kroner. 

De tidligste ansatte i PayPal er senere blevet kendt som ’PayPal-mafiaen’, fordi de siden har stiftet eller har haft afgørende indflydelse på en stribe vigtige techvirksomheder fra Silicon Valley, som Tesla, LinkedIn, SpaceX, Kiva, YouTube, Yelp og Yammer. Udover Thiel og Elon Musk er den senere stifter af LinkedIn, Reid Hoffmann, blandt de mest kendte medlemmer af gruppen. 

Elon Musks og Peter Thiels fælles projekt endte uskønt. Peter Thiel gennemførte et kup mod Elon Musk og fik bestyrelsen til at fyre Musk, medens han var på bryllupsrejse. Siden har Thiel imidlertid været en tidlig investor i Elon Musks rumfartsselskab, SpaceX, og Thiel har investeret i Neuralink, endnu et Musk-selskab, der udvikler et direkte interface til computere, som implanteres i hjernen.

Det er et mønster, der går igen. Thiel viser sig gang på gang villig til at se stort på venskaber og tidligere alliancer, hvis han fornemmer, at de ikke passer ind i den dagsorden, han forfølger. 

Zuckerbergs mentor

I 2004 investerede Thiel en halv million dollars for en ti procents andel i det endnu spæde Facebook, og Thiel fik plads i selskabets bestyrelse, hvor han har siddet lige siden. Det var Facebooks første investering udefra, men udover pengene har Peter Thiel også været en væsentlig inspiration og læremester for Mark Zuckerberg. 

Zuckerberg ejer selv lidt over 20 procent af Facebook (eller Meta, som det nu hedder), men han har over halvdelen af stemmerne i bestyrelsen. Den konstruktion med en opdeling i A- og B-aktier, der giver større stemmeret til grundlæggerne end til aktionærerne, er blevet almindelig i Silicon Valleys nye techselskaber i dag, men det var Peter Thiel, der i sin tid fik Zuckerberg til at vælge modellen.

”Det vigtigste, Thiel har gjort for Zuckerberg, var at skabe en struktur i selskabet, hvor Zuckerberg har absolut kontrol. Han kan fortsætte som administrerende direktør for livet, han kan fyre bestyrelsen, hvis han vil. Vi har aldrig haft en så stor medieorganisation med så koncentreret magt,” fortæller Max Chafkin.

Thiel har haft en enorm indflydelse på, hvordan Zuckerberg tænker på at drive forretning.

Max Chafkin
Forfatter til biografien "The Contrarian"

Max Chafkin beskriver Peter Thiel som en mentor for Zuckerberg.

”Thiel har haft en enorm indflydelse på, hvordan Zuckerberg tænker på at drive forretning. Facebook, er præget af et fokus på hypergrowth: lynhurtig vækst i enorm skala, og det gør man ved at knuse konkurrenterne ved at efterligne deres bedste features – eller ved at overtage dem, som Instagram, WhatsApp og så videre.” 

”Endelig er Zuckerberg villig til at bryde reglerne og tilsidesætte normerne, og samtidig fremstille det som noget, der er godt og rimeligt. Det er den holdning, vi så afspejlet i Facebooks ’Move fast and break things’-motto. Det er taget direkte ud af Peter Thiels manual”.

Som så mange andre af Thiels engagementer er forholdet til Mark Zuckerberg kompliceret. Thiel har ved mange lejligheder kritiseret og direkte modarbejdet Facebook ved at investere i konkurrenter, og ved, som i øjeblikket, at støtte politikere, der arbejder hårdt på at stække Facebooks indflydelse.

Thiel har solgt en stor del af sine aktier, men når han fortsat sidder i bestyrelsen, vurderer Max Chafkin, at det er fordi, det giver Mark Zuckerberg en troværdighed i forhold til republikanske politikere, som gennemgående har en holdning om, at Facebook er venstreorienteret i måden, virksomheden forvalter, hvad der må postes på det sociale medie.

Stærke holdninger og køligt overblik

Peter Thiel var et år gammel, da hans forældre flyttede fra Tyskland til USA. Faderen var mineingeniør, og i nogle år, i en tid, hvor der stadig var apartheid, flyttede han familien til Namibia for at arbejde for en uranmine. 

Tilbage i USA blev Thiel optaget på Stanford University i hjertet af Silicon Valley, og her gjorde han sig bemærket som redaktør af et stærkt højreorienteret blad og som medlem af det højreorienterede og kristne studentermiljø på campus. 

I studieårene var Thiel en af USA's bedste juniorskakspillere, og i sin biografi om Thiel trækker Max Chafkin de uundgåelige paralleller mellem det kølige, langsigtede strategiske overblik med øje for helgarderinger, som Thiel viste som skakspiller, og hans senere opførsel i erhvervslivet og politik. 

Thiel har udfoldet sin ideologi i en lang række essays og et par bøger.

I et essay med titlen ’Competition is for losers’ argumenterer han for, at enhver startup skal stræbe efter at blive et monopol. Virkelig succes får man med en enestående tjeneste, der kan dominere markedet og dermed være profitabel nok til at kunne tillade sig at være eksperimenterende og nyskabende, snarere end ved at konkurrere med andre, der har stort set samme vare at tilbyde. 

”Kreative monopoler er stærke motorer til at gøre hele samfundet bedre,” skriver Thiel. 

Jeg tror ikke længere på, at demokrati og frihed er forenelige

Peter Thiel
Iværksætter og investor

I 2009 skrev han et essay, hvor han erklærede, at han ikke længere troede på, at demokrati og frihed er forenelige. Han har også argumenteret for, at private selskaber i udgangspunktet er bedre drevet end regeringer, fordi der kun er en enkelt, der i sidste ende skal træffe afgørelserne.

Hævn over sladderpressen

I de tidligere 2000’ere var onlinemediet Gawker Valley Rag et af de vigtigste medier for afsløringer, rygter og observationer i Silicon Valley – på sit højeste havde det 23 millioner månedlige besøgende. En af dem, der ofte blev sat under luppen, var Peter Thiel, som blandt andet blev kritiseret for sine forretningsmetoder. 

I 2007 skrev Gawker en artikel, der afslørede, at Thiel var homoseksuel – hvilket han på det tidspunkt ikke selv havde meldt ud. 

Gawker led en krank skæbne. I 2012 offentliggjorde Gawker en sexvideo af en USA's kendteste show-brydere, Hulk Hogan. Hulk Hogan lagde sag an, og gennem flere retssager blev han tildelt i alt omkring 200 millioner dollars i erstatning. Gawker indgik forlig om en erstatning på 31 millioner dollars – men konsekvensen var, at mediet gik konkurs og lukkede. 

Efterfølgende viste det sig, at det var Peter Thiel, der havde betalt Hulk Hogans udgifter til retssagen og det omfattende forarbejde, der førte til dommen. 

Softwareleverandør til dansk politi og efterretningstjeneste

Det væsentligste selskab i Thiels portefølje i dag er Palantir, som udvikler software til analyse af store mængder data til brug for militæret, politiet, efterretningstjenester og grænsekontrol.

Thiel stiftede Palantir i 2003 med en gammel ven, Alexander Karp, der er CEO. Thiel selv er bestyrelsesformand og største aktionær.

I 2016 valgte det danske politi og PET at basere deres nye it-systemer, POL-intel og PET-intel, på Palantirs softwareplatform. Palantir leverer også software til politiet i blandt andre Sverige, Tyskland, Frankrig og UK. 

Palantirs software kan finde uregelmæssigheder og mønstre i data, der tyder på kriminalitet, blandt andet har Palantirs software været brugt til at analysere de store mængder transaktioner i forbindelse med hvidvask i Danske Banks afdeling i Estland. 

Palantir er også kendt for sine systemer til ’predictive policing’, hvor man med kunstig intelligens og på baggrund af tidligere data forsøger at forudsige, hvor der kan tænkes at opstå problemer eller ske kriminalitet, så man kan gribe tidligt ind. 

Trumps mand i Silicon Valley

Peter Thiel er en af de eneste markante personer i Silicon Valleys tech-miljø, der klart har støttet Donald Trump. I årene op til præsidentvalget støttede han republikanske kandidater som Rand Paul og Ted Cruz, men Thiel fornemmede ret tidligt, at Trump havde chancer for at vinde – og at der ville være meget at vinde ved at satse på ham.

Thiel var en hovedtalerne ved det republikanske konvent i 2016. Her sagde han, at selvom han ikke var fuldstændig enig med alt, så var han overbevist om, at Trump kunne ”fix this country’s broken economy”. 

I den samme tale benyttede Thiel lejligheden til at komme ud af skabet.

”Jeg er stolt af være bøsse, jeg er stolt af at være republikaner, men først og fremmest er jeg stolt over at være amerikaner,” sagde han til de jublende tilskuere.

Efter valgsejren gjorde Trump Thiel til medlem af ledelsen af det team, der stod for overgangen til den nye administration, og Thiel sammensatte et hold af sine betroede medarbejdere, hvis opgave det var at foreslå kandidater til omkring 150 topposter i den nye administration. 

Reelt var det dog kun få af dem, der blev udpeget – forslagene var simpelthen for kontroversielle. Det fortæller – af alle – Trumps tidligere strategisk chef Steve Bannon, som Max Chafkin har interviewet indgående til bogen. 

Trump oprettede en række komitéer for ledende industrifolk, og holdt et indledende møde, hvor blandt andreGoogles CEO, Larry Page, Facebooks nummer to, Sheryl Sandberg, Amazons Jeff Bezos og Apples Jim Cook deltog. At dømme efter billederne fra mødet var det vanskeligt for topcheferne, der klart havde støttet Hillary Clinton, at finde en grimasse, der kunne passe. 

Thiel sad til bords ved Trumps venstre side, og i den meget eksklusive forsamling af Silicon Valleys giganter, var det også lykkedes at finde plads til Palantirs CEO, Alexander Karp. 

Sammenlignet med Trumps åbenlyse krig med Jeff Bezos og med de mange kritiske bemærkninger overfor Google og Apple, var Trumps forhold til Facebook afdæmpet. Det var først i de allersidste dage af Trumps tid som præsident, at Facebook greb ind overfor de utallige løgne, Trump udbredte gennem Facebook. 

”Thiel fungerede som en slags mægler mellem Trump og Zuckerberg,” fortæller Max Chafkin. 

Mark Zuckerberg var flere gange til middag hos Trump, og Max Chafkin refererer i sin bog til en middag i det hvide hus mellem Mark Zuckerberg og Trumps svigersøn, Jared Kushner, hvor de to nåede en fælles forståelse om, at Facebook ville afstå fra at indføre fact checking af politiske indlæg – til gengæld ville Trumps administration undgå hårdhændede reguleringer af de digitale platforme. 

At Trump kom til magten, passede Thiel både ideologisk og forretningsmæssigt. Max Chafkins bog beskriver ret detaljeret, hvordan Thiel især i Trumps tid som præsident har fået en stribe store leverandøraftaler med det amerikanske forsvar og CIA. Palantir har meget offensivt opdyrket kontakter blandt de øverste generaler for at vinde kontrakter på udvikling og levering af analyseværktøjer. 

Da Trumps tid som præsident endte i stormen på Capitol, var Thiel igen et par skaktræk foran.

”Thiel kom dybest set ud af Trumps verden, før alt det dårlige begyndte at ske, så han er ikke plettet på samme mådesom mange andre, der var tæt på Trump. Men han er langt fra færdig med politik,” siger Max Chafkin. 

Op til midtvejsvalget i 2022 har Thiel givet 65 millioner dollars til valgkampen til hver af to kandidater til senatet, begge ude på den ultrakonservative fløj. J. D. Vance, som stiller op i Ohio, var tidligere partner med Thiel i et venture kapital-selskab, og Blake Master, som stiller op i Arizona, er tidligere direktør for en af Thiels investeringsfonde. Desuden støtter Thiel fortsat senatorerne Ted Cruz og Josh Hawley.

”Hvis de kandidater, han har støttet, vinder deres sæder i senatet, vil Thiel have markant mere politisk magt i 2023. Han er ret godt positioneret politisk, uanset hvad der sker med Trump og det republikanske parti på præsidentniveau,” siger Max Chafkin.

Science fiction-agtige projekter

Hans ekstremt liberalistiske synspunkter kan aflæses i de ganske radikale projekter, han har støttet økonomisk.

Et af dem var ’Seasteading’, et forsøg på at etablere selvstændige østater i internationalt farvand, ledet af den konservative økonom Milton Friedmans barnebarn Patri Friedman. Idéen var, at man skulle kunne bo og drive virksomhed uden at være tynget af skatter og national lovgivning. 

Projektet kuldsejlede, men idéen fortsætter gennem Pronomos Capital, også støttet af Thiel, der forsøger at etablere uafhængige byer i udviklingslande, hvor man frit kan få lov at udvikle ny og bedre lovgivning.

Selvom Thiel både har en bachelor i filosofi og en master i jura fra Stanford, har en af hans tilbagevendende pointer været, at elite-universiteterne er spild af tid. 

I 2011 stiftede han Thiel Fellowship, der tilbyder et legat på 100.000 dollars og støtte fra Thiels netværk af erfarne iværksættere til omkring tyve unge hvert år, der dropper ud og i stedet stifter en virksomhed.      

Endnu en kontroversiel investering er i Clearview, et selskab, der har skabt en database med flere hundrede millioner personer, beregnet til ansigtsgenkendelse. Ved at ”scrape” profiler på sociale medier som Facebook og Instagram har Clearview samlet over fire milliarder billeder af navngivne personer, som eksempelvis kan bruges til at matche med kriminelle optaget med overvågningskameraer. 

Thiels seneste interesse er kryptovalutaer, og han har investeret både i valutaer og selskaber, der håndterer kryptovaluta. Ved en begivenhed for nylig beklagede han, at han hidtil havde ”under-investeret” i bitcoin.

Muligheden for at udstede private penge, der ikke kan spores eller styres af staten, er et tema, der for Thiels vedkommende går helt tilbage til PayPal, som han allerede dengang så som et middel til at frigøre sig for nationale valutaer, kontrol og beskatning.

I sine bemærkninger om bitcoin nævnte Peter Thiel også en anden hjørnesten i sit verdenssyn: Han så den høje pris på bitcoin som et tegn på, at tilliden til de officielle valutaer er faldende, og at vi står over for et kollaps af de vante økonomiske systemer. 

Skulle det ske, at samfundet bryder sammen, er Thiel forberedt. Han bor i dag i Miami Beach i Florida i et par enorme villaer med sin mand og deres lille datter, men han har for længst købt et 193 hektar naturskønt landsted i New Zealand som en backup-plan, hvis forholdene i USA skulle blive umulige.

Efter en række store investeringer i landet blev han i 2011 tildelt statsborgerskab i New Zealand – efter sammenlagt at have opholdt sig der i 12 dage. Naturligvis har Thiel en plan B.