Planteprodukter vinder frem i supermarkederne

Hvad har McDonald’s og IKEA til fælles?

De store internationale kæder, som er verdenskendte for kødretter som Big Mac og köttbullar, er hoppet med på den klimavenlige fødevarebølge med blandt andet en vegetarburger og veganske grøntsagsboller. Og meget tyder på, at det er den vej, vinden blæser.

I danske supermarkeder fyldes hylder og frysediske i stigende grad op af plantebaserede alternativer til de animalske fødevarer.

’Føtex Food’ – en kæde af mindre butikker i storbyområder under Føtex-brandet – har på kort tid oplevet et forøget salg af plantebaserede mælkeprodukter, så en fjerdedel af omsætningen nu kommer fra blandt andet mandel- og soyamælk.

Det er dog ifølge Salling Group, som ejer butikskæden, ikke kun i Føtex Foods 17 butikker i København og Aarhus, at nye vinde blæser. Også i de i alt 102 Føtex-butikker landet over mærkes forandringen.

Tore Nederland, sortimentschef i Føtex, fortæller, at salget er cirka det halve i resten af landet, men at væksten er den samme.

”Det stiger faktisk med nogenlunde samme niveau i hele landet. Trenden er nået uden for de større byer. Forbrugerne uden for København og Aarhus er bare startet senere,” siger han.

Stort potentiale i ’flexitarer’

Det er ikke kun mælkealternativerne, som vinder frem.

Hvis man kigger mod kølediskene i de danske supermarkeder, vil man mange steder få øje på noget, der til forveksling ligner hakket oksekød, men som er plantefars. Det er pakket ind som hakkekød, og det ligger ved siden af hakkekødet. Og det er meningen.

Hos Coop er det nemlig ikke kun veganere og vegetarer, som er målgruppen. Det er alle dem, som normalt spiser kød, men gerne vil spise mindre af det. Netop den gruppe ser Lars Aarup, analysechef i Coop, et stort potentiale i.

”Vi regner med, at cirka fem procent af danskerne er veganere og vegetarer. Den målgruppe er lige lille nok til i sig selv at være interessant for Coop, men gruppen af danskere, der kalder sig ’flexitarer’, er langt større. Den er også den gruppe, jeg tror mest på vil vokse,” siger han med henvisning til de personer, som nogle gange spiser kød, men som ofte spiser helt vegetarisk.

Mens det således kun er én ud af 20 danskere, der betegner sig selv som enten rendyrket veganer eller vegetar, så spiser én ud af tre personer under 35 år vegetarisk ugentligt, viser en analyse foretaget af Coop baseret på svar fra 1.514 deltagere i aldersgruppen 15 til 74 år.

Ifølge Coops analysechef går udviklingen kun én vej.

”Vi ser en drejning mod et grønnere og lettere køkken, og det er over en bred kam. Dog ser vi, at forbrugere under 35 år fører an. Derfor er det også en dagsorden, der er kommet for at blive,” siger Lars Aarup.

Hanne Harbo, ekspert i madvaner og partner i reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen, bakker op om den analyse.

”I modsætning til mange andre trends, tror jeg, at den er kommet for at blive. Når noget giver mening og er sund fornuft, som mange danskere godt kan lide, så vil det sætte sig fast. Og det tror jeg, det gør. Det er jeg overbevist om,” siger Hanne Harbo, der også har udgivet bogen ’Food Trends 2018’.

Klimabevidsthed dominerer

I Coops undersøgelse svarer 36 pct. af de danskere, der holder mindst én kødfri dag om ugen, at det skyldes sundhed, 27 procent svarer, at det skyldes klima og bæredygtighed, mens 19 procent gør det for dyrevelfærden.

For de yngre danskere mellem 15 og 35 år er det imidlertid ikke sundhed, der står øverst på listen, forklarer Lars Aarup:

”Det er helt tydeligt, at klimaet betyder mere for den yngre generation. Egen sundhed kommer ind på andenpladsen. Dyrevelfærd kommer længere nede på listen,” siger han.

Hanne Harbo mener, at plantefarsens popularitet er et godt eksempel på tendensen i klimadebatten.

”Det er især millennial-generationen, som driver trenden, og det er på grund af bæredygtighedsaspektet. Bæredygtighed vil fylde mere end økologi, fordi det giver mening i et større perspektiv. En trend som f.eks. convenience-fødevarer kommer af, at vi har for lidt tid, mens plantefarsens succes kommer af, at vi er begyndt at se nogle klimaforandringer, vi skal gøre noget ved, og det går lige i hjertet på folk,” siger hun og understreger, at vi ikke kommer til at holde helt op med at spise kød.

”Vi kommer til at spise mindre, men bedre kød, og det er kødbranchens chance – at tilbyde forbrugerne noget bedre kød. Mere bæredygtighed og bedre kvaliteter. Så vil vi ikke blive vegetarer, men blot flexitarer,” siger hun.