Profit og bæredygtighed i ny forening

For ti år siden sagde man, at bæredygtig ledelse var nice to have, og så smilede man venligt og afvæbnende, for det var ikke need to have. Men bæredygtig ledelse er fremtidens ledelsestænkning. Det er det i dag og i morgen.

Der smiles ikke længere. Tvært imod: Der spørges, forskes, undervises, reflekteres, sammenlignes, investeres. Det er nye ledelsestider, og de nye løsninger findes uden for de eksisterende regneark. Det går hurtigt. Og skal man tro det store flertal af eksperter, skal det gå hurtigt. 

Vi har i adskillige år talt om den tredobbelte bundlinje og om CSR. Det har været vigtigt. Det har været en vigtig øvelse og træning. Nu handler det om mere. Vi skal op i et andet gear. Det handler dybest set om den planet, som vi alle er ét hundrede procent afhængige af. Den og dens planter, dyr og mennesker, dens bio- og atmosfære må vi ikke skade i vores iver efter at tilfredsstille alle vore egne, umiddelbare og i øvrigt velbegrundede ønsker og behov.

Vi skal styre os. Vi skal styre vore ønsker og adfærd, så vi hele tiden – i alt, hvad vi foretager os – indtænker planeten Jorden og hensynet til den. Det er, hvad bæredygtighed handler om.

Der hviler et tungt ansvar, der dog rummer enorme potentialer, på alle private virksomheder i verden, fordi det er disse virksomheder og deres ledelser, der træffer alle de milliarder af beslutninger, der til syvende og sidst bestemmer den reelle grad af bæredygtighed, der bliver resultatet af alle produktions-, udviklings- og serviceprocesser i virksomhederne.

Og i lige måde: Der påhviler politikerne et stort ansvar for at udforme, tydeliggøre og fastholde rammer og vilkår for virksomhederne og deres ledelser, rammer og vilkår, der modvirker ikke-bæredygtig adfærd og fremmer bæredygtig adfærd. Det handler om lovgivning, om skatter, afgifter, betingelser og krav i forbindelse med tilbudsgivning og indkøb i offentlige virksomheder, men også om bestemmelser vedrørende produktion, indkøb og salg i og imellem virksomheder.

De love, som dette handler om, vil blive overholdt af mange og overtrådt af andre. Det véd vi, og sådan vil det altid være. Man kan ikke lovgive sig til bæredygtighed, men lovgivning er vigtig og nødvendig. Private virksomheder skal have rammer at agere inden for.

Mere retvisende regnskaber

De økonomiske love og logikker, derimod, er det meget få, der overtræder og negligerer, så derfor skal de økonomiske logikker og lovmæssigheder, der eksisterer og virker, fremme bæredygtig adfærd. Bæredygtig produktion vil blive og skal blive økonomisk fordelagtig for virksomhederne. Det skal ske ved, at virksomhederne af egen vilje, men også presset og hjulpet af lovgivning, markedskræfter og opinions- og kulturændringer, begynder at kalkulere anderledes, end de hidtil har gjort.

De fleste kalkuler og regnskaber i private virksomheder verden over har ikke været og er i øjeblikket ikke retvisende. De medregner ikke alle de positive og i særlig grad ikke alle de negative konsekvenser, der er forbundet med produktionen og aktiviteten i de pågældende virksomheder, og derfor træffes der millioner af forkerte og ikke-bæredygtige beslutninger.

Kalkuler og regnskaber skal derfor ændres – både af udefrakommende årsager og af årsager, der udspringer af ændret og ny ledelses- og strategitænkning inde i virksomhederne. Det skal og vil blive uøkonomisk og uacceptabelt at producere ikke-bæredygtigt. Det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men på ti år vil vi opleve revolutioner.

Lovgiverne skal medvirke. Markedskræfterne vil begynde at prissætte varer, tjenesteydelser, råstoffer, forurening og ressourceforbrug anderledes og i stedse mere bæredygtig retning. Og markedet vil i stigende grad, med stigende styrke og hastighed afvise ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Forbrugere verden over vil efterspørge bæredygtige produkter og ydelser og belønne de ansvarlige virksomheder bag disse produkter og ydelser. Dette er ikke en usikker gisning. Vi ser det allerede, og det vil brede sig som steppebrande. Forbrugerbevægelser, foreninger, ngo’er, politiske partier og bevægelser og andre vil gå foran, og vi vil se – og ser allerede – at virksomhederne selv melder sig ind i dette kapløb og selv afviser f.eks. at markedsføre og sælge forskellige ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Vi skal ikke tage fejl. Der er en hastig udvikling i gang.

Man kan diskutere og gisne om, hvordan og hvor hurtigt denne udvikling vil finde sted. Men det afgørende er lige nu, at den finder sted; det er synligt og tydeligt, og det er i færd med at ændre vor forståelse af, hvad det vil sige at drive en sund, social, økologisk og økonomisk virksomhed. Bundlinjerne, omgivelserne, markederne og teknologierne ændres, alt sammen i retning af ny forretningstænkning, nye forretningsmodeller, strategier, alliancer og nye måder at måle og rapportere på.

På vej mod mange bundlinjer

Vi står midt i en transformation, en revolution, og det mest konkrete og synlige bevis på og udtryk for det er FN’s 17 bæredygtighedsmål. Vi er i virkeligheden på vej fra den enkelte, over den tredobbelte og frem mod en ny 17-dimensional bundlinje. Den nye og meget konkrete definition på bæredygtighed er de 17 dimensioner og temaer i FN-målene. Disse 17 mål angiver retningerne for, hvordan der i fremtiden skal og vil blive truffet beslutninger i flere og flere virksomheder, private såvel som offentlige, verden over. Det er den realitet, vi står med.

Der vil være store forskelle, naturligvis; der vil være virksomheder, der melder totalt hus forbi, hvad dette angår; og der er og vil være virksomheder, der går all in. Et fantastisk dansk eksempel er virksomheden KLS PurePrint i Hvidovre. Den er et mønstereksempel. Virksomheden var i dyb krise for en del år siden, og endnu mens bæredygtighed kun var nice to have, satsede virksomheden alt på at blive en førende bæredygtig virksomhed. Det er den nu, og virksomheden er ved at udvikle sig til at blive én af de mest interessante mellemstore danske virksomheder på dette felt.

De store virksomheder i Danmark og i verden er i gang. De er synlige og gør sig synlige. Men det måske mest interessante er at iagttage alle de små og mellemstore virksomheder, der i det stille er i fuld gang. Det går op for flere og flere, at business as usual ikke længere er en mulighed. Og når det bliver klart for en bestyrelse og direktion, sadles der om. Man skal i den forbindelse ikke underkende betydningen af fagforeningerne. Megen inspiration og mange forslag udgår fra dem.

Profit og bæredygtighed

Dette handler om ledelse – og ledelse vil fortsat handle om: mennesker, mening, retning, innovation, aktiviteter, processer, investeringer, resultater og mål. Meget her vil være uændret. Men det, hvorom det hele handler, vil ændres og er ændret.

Og på den måde er vi på vej ind i en ny verden. Det handler ikke længere om profit for enhver pris. Det handler om profit, men med respekt for liv og bæredygtighed. Om profit og bæredygtighed i en ny forening.

Går vi et par hundrede år tilbage, var der plads til alle. Her kunne mennesker gøre stort set hvad som helst, uden at planeten Jorden tog alvorligt skade derved. Så blev vi 1, 2 og 5 milliarder flere mennesker, atomenergien, computeren og internettet blev opdaget, udviklet og opfundet, og vi befandt os – lige pludselig – i en anden verden, på godt og ondt. Verden blev op gennem 1900-tallet totalt forandret. Mange var glade. Men mange blev også holdt uden for den materielle udvikling, ja næsten eksplosion, der fandt sted.

Nu er vi i et nyt århundrede. Og her vil verden blive endnu mere forandret. Men i nye retninger. Bæredygtige, natur- og menneskevenlige retninger. Hvis dette alene handlede om Danmark og danske virksomheder, var det fortsat interessant, men af begrænset betydning. Men dette handler ikke kun om danske virksomheder, politikere og forbrugere; det handler om virksomheder og mennesker i alle lande – verden over.

Vi skal være glade for det, der sker lige nu. Glade for, at vi opdager behovet for store kursændringer. Glade for, at vi forstår og accepterer rækkevidden af og mulighederne i det, der sker lige nu. Og glade for, at mange aktører allerede er i fuld gang med at handle.

De virksomheder, som fremtidens medarbejdere, investorer, rådgivere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere vil se som interessante og attraktive, er de virksomheder, der er vågne, og som derfor retter en del af deres bevidsthed mod verden uden for sig selv, mod den verden, som de på alle tænkelige måder er fuldstændig afhængig af, og som de derfor har et medansvar for.

Konkret betyder det, at disse virksomheder, når det handler om indkøb, produktudvikling, interne processer, investeringer, ansættelser, valg af samarbejdspartnere etc., hele tiden også tænker på bæredygtighed, ikke på en enten-eller-måde, men som både og; hele tiden tænker både på økonomi og på de 17 bæredygtighedsdimensioner, som verdensmålene repræsenterer.

Det handler ikke om at fravælge økonomi, dækningsbidrag, overskud, likviditet m.m. Tvært imod: Det handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.