Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Politikere fra samtlige partier gør klogt i at kæmpe frem til allersidste minut i en valgkamp i forsøget på at få flest mulige vælgere. Det viser det seneste folketingsvalg i juni med al tydelighed.

Selv om vælgerne nærmest dagligt blev tæppebombet med meningsmålinger, og især unge var flittige til at bruge mediernes mange forskellige kandidattest, var mange vælgere alligevel uafklarede helt frem til målstregen.

Næsten halvdelen af vælgerne – 49 procent – besluttede først i løbet af valgkampen, hvem de ville stemme på. Det svarer til godt 1,7 millioner vælgere og er den største andel nogensinde i de næsten 50 år, hvor valgforskerne har undersøgt den del af vælgerens adfærd. Se figur 1. 

Det rekordhøje antal usikre vælgere bliver dokumenteret i den nye valgundersøgelse, som professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet har foretaget for Mandag Morgen på baggrund af YouGovs data fra over 5.700 vælgere.

Vælgere i slikbutikken

Nu kan det virke noget paradoksalt, at så mange vælgere besluttede sig meget sent for, hvem de ville stemme på, når tilliden til politikerne samtidig er på vej op efter mange års dramatisk rutsjetur.

Som Mandag Morgen kunne fortælle i sidste uge, er vælgernes tillid til politikerne steget efter valget i juni. En tendens, som går igen hos samtlige partier i Folketinget og dermed trodser udviklingen i mange andre lande.

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Umiddelbart skulle man tro, at øget tillid til politikerne ville gøre det lettere for vælgerne at finde den politiker eller det politiske parti, som de synes bedst om. Men så enkelt er det ikke.

Nogle vælgere har det ligesom børn i en slikbutik, hvor der er så mange lækre ting at vælge mellem, og der også er kommet helt nye spændende varer på hylderne siden sidst. De har derfor svært ved at beslutte sig og ender til sidst med at stemme på det politiske parti, som de synes allerbedst om blandt den gruppe af partier, de godt kan lide.

”I det danske politiske supermarked med lav spærregrænse finder vi en mangfoldighed af partier.  Mange vakler derfor mellem at vælge de største goder. Skal de nu stemme på Venstre eller De Konservative? De lader det lige stå åbent. Andre overvejer, om de skal stemme på SF eller på Socialdemokratiet. De lader det lige stå åbent. Det kan de jo godt gøre uden at have mistillid til politikerne. De kan bare ikke beslutte sig. Når så butikken skal til at lukke, bliver de nødt til at tage stilling til, om de vil have den ene slags fredagsslik eller den anden slags fredagsslik,” siger Jørgen Goul Andersen.

Både ved valgene i 2015 og 2019 har der dog været en tendens til, at de vælgere, der først besluttede sig på selve valgdagen eller i løbet af valgkampens allersidste dage, havde mindre tillid til politikerne i almindelighed. En stor del skulle med andre ord vælge noget, de ikke helt brød sig helt om, inden butikken lukkede.

Undersøgelsen viser, at næsten 1 ud af 10 vælgere – svarende til cirka 300.000 vælgere – først i allersidste øjeblik, på selve valgdagen, besluttede sig for, hvem de ville stemme på.

Varig tendens

Den nye undersøgelse sætter en tyk streg under, at intet er givet på forhånd i en politisk valgkamp.

Ganske vist har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, stået til at vinde i samtlige meningsmålinger de seneste tre og et halvt år og gik ind i valgkampen som storfavorit med et kæmpe forspring til Venstres Lars Løkke Rasmussen.

Men gennem årene har der været en tendens til, at et stigende antal vælgere beslutter sig meget sent.

Kun godt hver tredje vælger havde ved årsskiftet besluttet sig for, hvad de ville stemme ved det folketingsvalg, som de vidste, ville komme på et tidspunkt i løbet af 2019. Resten – altså næsten to ud af tre vælgere – vidste ikke, hvad de ville stemme. Se figur 2.

Den rekordhøje andel af vælgere, der beslutter sig meget sent, er den foreløbige kulmination på en tendens, der har udviklet sig gennem en meget lang periode, navnlig i de seneste 15-20 år.

Går vi tilbage til det historiske folketingsvalg i 1990, hvor Svend Auken og Socialdemokratiet var den helt store sejrherre med hele 37 procent af stemmerne, uden dog at kunne vælte den konservative Poul Schlüter af tronen, blev der ikke flyttet særlig mange stemmer i valgkampen. Kun en enkelt ud af fem vælgere besluttede sig dengang først undervejs i valgkampen for, hvem der skulle have deres kryds på stemmesedlen. Resten – altså 4 ud af 5 vælgere – havde taget stilling på forhånd.

Men siden er andelen af ubeslutsomme vælgere bare steget valg efter valg.

Ved det seneste valg i juni var andelen steget til næsten 5 ud af 10 vælgere. Det var dermed det fjerde folketingsvalg i træk, hvor andelen af vælgere, der først beslutter sig i løbet af valgkampen, ligger over 40 procent.

Intet tyder på, at den tendens vil stoppe foreløbig, forudser Jørgen Goul Andersen:

”Vi har de seneste par årtier set en tendens til, at det nu er meget mere flydende, og at flere og flere vælgere beslutter sig sent. Sådan var det ikke tidligere. Der var det hele mere låst. Siden valget i 2001 har det for alvor taget fart. Det er formentlig en tendens, som er kommet for at blive.”