Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

Internettet og de globale digitale kommunikationsplatforme har gjort verdens befolkninger tilgængelige for informationspåvirkning i en grad, der er uden sidestykke i verdenshistorien. Dette har Rusland på mindre end 10 år forstået at udnytte i et sådant omfang, at landet har vundet formel og særligt uformel opbakning i brede politiske kredse i en række af Vestens demokratiske lande.

Opbakningen rækker helt ind i vestlige regeringskontorer og i toppen af partier med betydelig repræsentation i vestlige parlamenter, alt imens de vestlige demokratiers regeringer fortsat opretholder omfattende økonomiske og diplomatiske sanktioner mod Rusland som straf for landets væbnede annektering af Krim-halvøen og dele af det østlige Ukraine i 2014.

Omfanget af den skjulte russiske informationskrig mod Vesten er for alvor kommet frem i lyset i løbet af 2017, hvor det er blevet klart, at de globale digitale kommunikationsplatforme Facebook, Google og Twitter i massivt omfang har været brugt til at påvirke store befolkningsgrupper i blandt andet USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland i forbindelse med demokratiske valghandlinger i 2016 og 2017.

Den krigeriske russiske informationsoffensiv vurderes af militære topembedsmænd og eksperter i sikkerhedspolitik at være så effektiv, at vestlige regeringer – herunder Danmarks – har gjort strategisk kommunikation og imødegåelse af misinformation til et højt prioriteret område. Dette er sket samtidig med, at de demokratiske EU-lande generelt har øget deres forsvarsbudgetter efter pres fra USA. Både NATO-lande og neutrale NATO-venlige lande som Finland, Sverige og Østrig.

”Realiteten er, at Rusland og Vesten i dag befinder sig i en situation, hvor der ikke længere er nogen skarp grænse mellem krig og fred. Der er i og for sig ikke meget nyt i, at Rusland bruger misinformation. Det havde man en lang og dyb tradition for, mens Sovjetunionen bestod. Det er Ruslands evne til at bruge internettet og de globale digitale platforme til at organisere misinformationen, der gør, at vi nu befinder os i en ekstraordinær situation,” siger Claus Mathiesen, lektor i russisk sprog, kultur og militære forhold ved Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur.

Det var også i 2017, at Ruslands forsvarsminister Sergej Shoigu åbent erkendte, at man inden for Ruslands væbnede styrker har en decideret informationshær. ”Vi har etableret operationelle informationsstyrker, som vi forventer vil blive langt mere effektive værktøjer end noget, vi tidligere har brugt til kontrapropaganda,” sagde forsvarsministeren i februar.

Tech-giganter under pres

Senere på året, i slutningen af oktober og begyndelsen af november, blev det i Washington helt klart, i hvilket omfang de ekstremt succesrige amerikanske digitale kommunikationsplatforme er blevet de omfattende befolkningsmiljøer, hvor den russiske informationskrig finder sted. Således indrømmede advokater fra Google, Twitter og Facebook hårdt presset af politikerne i Senatets retsudvalg i Washington, at deres informationskanaler er blevet brugt til at sprede misinformation til millioner af amerikanske vælgere under valgkampen i USA i 2016. Alene for Facebooks vedkommende var tallet 126 millioner mennesker. Facebooks advokat Colin Stretch brugte store ord for at markere, at man fra Facebooks side tager sagen alvorligt.

”Opdagelsen af den russiske indblanding åbner en helt ny slagmark for vores virksomhed, vores industri og for vort samfund,” sagde Stretch med en ydmyghed, der både er usædvanlig for de store tech-selskaber, og som samtidig understreger, at de samme selskaber godt ved, at hvis der er noget, der kan sætte gang i regulering af deres aktiviteter, så er det, hvis der breder sig en opfattelse af, at de medvirker til at undergrave USA’s nationale sikkerhed.

Clint Watts, der er ekspert i efterretningsvirksomhed og cyberkrig ved Foreign Policy Research Institute i Washington, vidnede i forbindelse med disse afhøringer. Hans advarsler var voldsomme.

”Den amerikanske regering, sociale medieselskaber og demokratier rundt om i verden har ikke mere tid at spilde. For at konkludere, så begynder borgerkrige ikke med revolverskud, de begynder med ord. Amerikas krig med sig selv er allerede begyndt. Vi må alle nu handle på den sociale medieslagmark for at nedkæmpe informationsoprør, som hurtigt kan føre til voldelige konfrontationer,” sagde Watts i sit skriftlige vidneudsagn.

Under høringerne kom det frem, at Facebook, Google og Twitter ikke alene har modtaget store pengebeløb fra russiske kunder, der har købt målrettede annoncer på de sociale medier. Google har således samtidig indgået en handel med det Kreml-styrede globale russiske medie RT, der tidligere hed Russia Today, og som mod betaling sikrede sig en privilegeret status i forbindelse visning af videoer på det Google-ejede YouTube.

Siden høringerne har de tre store selskaber gjort en del anstrengelser for at genvinde politikernes tillid i Washington. Blandt andet har Google sagt, at man vil ændre de algoritmer, der styrer søgningerne på Google, således at nyheder fra RT og fra det andet store russiske propagandamedie Sputnik sorteres fra. Dette løfte førte ganske naturligt til skarpe protester fra RT og Sputnik, som beskyldte Google for censur. Og det budskab blev så viderebragt af eksempelvis det hæderkronede britiske BBC, som samtidig i respekt for vestlige journalistiske principper understregede, at den russiske regering nægter at have blandet sig i amerikansk politik.

Dermed har de russiske informationskrigere allerede haft held til at plante den usikkerhed hos vestlige mediebrugere, der dybest set er grobunden for deres bestræbelser på at påvirke borgerne i de vestlige demokratier.

”Mediestrømmen er i dag accelereret i en grad, så det er meget svært overhovedet at finde ud af, hvad der foregår. Og det udnytter russerne. Vi ser gang på gang, at en nyhed, der er ubehagelig for Rusland, imødegås med et stort antal historier, der stiller spørgsmålstegn ved fakta, og som lancerer teorier om, at sagens sammenhæng kan være en helt anden, end man ellers skulle mene,” siger Claus Mathiesen og peger på sagen om flyet MH17 fra Malaysia Airlines, der blev skudt ned over Ukraine i 2014 med 298 personer ombord.

Samfundets kognitive sårbarhed

Rand Waltzman, der er ekspert i militær information og teknologi ved den amerikanske tænketank Rand Corporation, har gjort sig til fortaler for, at USA skal udvikle en strategi for det, han kalder kognitiv sikkerhed. En sådan strategi er der ifølge Waltzman brug for, fordi den amerikanske regering er blevet, hvad han kalder ’kognitivt sårbar’. Denne informationsmæssige sårbarhed hos befolkningens enkelte individ består af de bekymringer og konflikter, der kommer til udtryk i den offentlige debat, som den udspiller sig i traditionelle og de nye moderne medier. Ifølge Waltzman kan den kognitive sårbarhed udnyttes af fjendtligtsindede til det, han kalder kognitiv hacking. Denne form for psykologisk hacking af befolkningen er i dag blevet mulig, fordi man via sociale medieplatforme kan sprede misinformation i et omfang og med en hastighed, man ikke tidligere har set.

Waltzman nævner selv en række eksempler på, hvordan strategisk placeret misinformation kan udløse meget konkrete begivenheder. I 2013 bemægtigede hackere sig adgang til nyhedsbureauet Associated Press’ twitterkonto, hvor man skrev: ”To eksplosioner i Det Hvide Hus og Barack Obama er såret.” Nyheden udløste, fordi den så ud til at komme fra en troværdig kilde, store fald på de finansielle markeder, som på fem minutter konstaterede kursfald til en værdi af 136 mia. dollars. Et andet eksempel fra Indien i 2013 handler om stridigheder mellem hinduer og muslimer, der endte i vold, efter at anonyme personer havde lagt en video af et overfald på to mænd på de sociale medier. Videoen havde intet med sagen at gøre, men ikke desto mindre måtte de indiske myndigheder indsætte over 10.000 soldater for at skabe ro.

Ifølge Claus Mathisen fra Forsvarsakademiet har Ruslands præsident Vladimir Putin brugt medier både hjemme i Rusland og i andre lande til at skabe et helt nyt narrativ om landets situation. Til det formål har han selv brugt statspropaganda og misinformation, og samtidig beskylder han Vesten for at have gjort det samme.

”Ifølge Putin brugte Vesten ’weaponized information’ og økonomiske sanktioner til at tvinge Sovjetunionen i knæ. Han har på den måde ændret fortællingen om, at Sovjetunionen brød sammen som følge af dets egen ineffektivitet, til en fortælling om, at Vesten førte krig mod Sovjetunion. På den måde har han overbevist befolkningen om, at der er nogen, der vil dem det ondt,” siger Mathiesen.

Selvom vore dages sociale medier så at sige har sat turbo på mulighederne for at påvirke befolkningerne med misinformation, er der absolut ikke tale om noget nyt fænomen. I 1951 udgav den tyskfødte jødiske filosof Hannah Arendt bogen ’Det totalitære samfundssystems oprindelse’. Heri skriver hun:

”Den ideelle borger under et totalitært styre er ikke den overbeviste nazist eller den dedikerede kommunist, men derimod mennesker for hvem distinktionen mellem fakta og fiktion, sand og falskt ikke længere eksisterer.”