Sådan bliver du bedre til at forhandle uden at ligne en idiot
For at kunne forhandle effektivt skal vi spørge os selv: ‘Hvad er det, vi kan skabe ved at samarbejde, sammenlignet med hvad vi kan opnå, hvis vi ikke indgår en aftale,’ siger Barry Nalebuff fra Yale University. Kunsten er at ændre rammerne og det sprog, du bruger.
Tess Vigeland
journalist på The Wall Street JournalEn af de vigtigste kompetencer i arbejdslivet er evnen til at forhandle. Lige fra den første lønforhandling til aftalen om, hvornår du skal gå på pension, er du nødt til at finde ud af, hvordan du forhandler, så du får det, du vil have.
Det er ikke nemt, og nogle af os er ikke en tøddel bedre til det nu, end vi var, da vi startede vores karriere for en menneskealder siden. Generation Z har tilsyneladende heller ikke knækket koden. En undersøgelse fra Fidelity viste i sidste måned, at 58 procent af de yngre kræfter på arbejdsmarkedet – dem mellem 25 og 35 år – takkede ja til deres nuværende job uden overhovedet at forhandle.
Hvad så med dem, der rent faktisk forhandlede? 87 procent af dem fik om ikke alt så i hvert fald noget af det, de gerne ville have.
Det kan altså godt betale sig at forsøge at forhandle, selv om det sjældent er sjovt eller behageligt. Hvis man vil vide mere om, hvordan man forhandler bedst, har Barry Nalebuff en række gode råd. Nalebuff har undervist i forhandlingsteknik, strategi, innovation og spilteori på Yale School of Management i 30 år, og hans nyeste bog hedder “Split the Pie: A Radical New Way to Negotiate”.