Hvorfor klapper alle ad Klopp?
Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.
Laura Ellemann-Jensen
JournalistDer er en historie, som går igen i fortællingen om Jürgen Klopp, og den handler om dengang, han fik smadret sine briller midt i en begejstret vinderrus. Det var meget simpelt: Han krammede fodboldspillerne, de hoppede op og ned sammen, og det var ikke helt i takt. Ned røg brillerne og smask. Nogen hoppede på dem.
Sagen er, at det er sket utallige gange. Det er ikke én historie, for de briller er gået i stykker et utal af gange. Ligesom der er mange om de gange, han er gledet i smatten eller faldet midt i en fejring, hvor han lige følte for at støde til banden. Heavy metal-hoppet er også legendarisk og kan bedst beskrives sådan her: Ret høj mand hopper ret langt op i luften, bøjer begge ben, sparker dem i høj fart ud til siden i et slags spjæt og spiller luftguitar på lårene. Så fysisk kan man altså være i sin glæde. Han elsker spillet, og han elsker sine spillere, han giver dem bjørnekrammere og betaler bøder som sidste år, hvor hans begejstring betød 65.000 kroner i bøde, fordi han løb ind på banen. Han siger ikke bare, at han elsker spillerne. Han viser det.
For nogle er det ren underholdning at betragte hans energiudladninger, men ifølge Klopp selv er der en mening med galskaben: