Sikkerhedskrisens turbulente farvand

De sidste fire år er verden blevet et mere sikkert sted at leve. Der er færre traditionelle krige mellem stater. Den globale sikkerhedskrise, der i 2008 var præget af terrortrusler og krigene i Irak og Afghanistan, er i øjeblikket ikke så fremherskende. Terrornetværket al-Qaeda er ved at være optrevlet, og der er ikke længere så stor risiko for terrorattentater i de vestlige storbyer som i det første tiår af det 21. århundrede.

Sikkerhedskrisen er én af syv forbundne megakriser, som kommer til at præge 2013. Læs analyser af de øvrige kriser her.

Der er heller ikke udsigt til nye stormagtskonflikter eller en ny kold krig. Kina er godt nok i gang med en større militæroprustning, og flere af nabolandene er bekymret over den stigende selvbevidsthed og ekspansionstrang. Men intet tyder på, at Kina vil risikere at sætte sit økonomiske fremskridt over styr.

USA er stadig verdens absolut stærkeste militærmagt og den eneste med reel slagkraft til globale interventioner. Men de amerikanske forsvarsudgifter skæres ned for at få afviklet de store budgetunderskud og gældsbyrden, så der vil ske en udligning af forskellene i de kommende årtier. Se figur 1.

Den stigende turbulens og usikkerhed omkring den globale økonomi er også med til at øge risikoen. NATO og USA udfylder en del af tomrummet og har den militære magt til at skride ind i et begrænset antal konflikter. Men risikoen for tilbageslag og fiaskoer er betydelig, så det er en magt, man formodentlig kun vil bruge, når der er strategiske interesser på spil. USA’s og EU-landenes budgetmæssige kvaler er også en begrænsende faktor, som i de kommende år vil lægge en dæmper på lysten til at intervenere i internationale konflikter.

Som for de andre globale megakriser er teknologien en vigtig game changer. Risikoen for cyberkrige og spredning af avancerede våben vil ifølge USA’s nationale sikkerhedsråd være stigende i de kommende år. Der er risiko for koordinerede angreb mod de digitale netværk og den infrastruktur, som bliver mere og mere digitalt styret.

Cyberkrig, der udkæmpes med trojanske heste, vira og phishing i stor skala, er billig at udføre, man kan agere anonymt, og man kan forårsage stor skade. Et worst case-scenarie er et angreb, der på en og samme tid rammer internettet, bankautomaterne, de smarte energinet, trafikreguleringen, lufttrafikken og de finansielle markeder.

Indtil nu har de statslige aktører været i stand til at forsvare sig og skabe relativt velfungerende sikkerhedssystemer, men i foråret 2012 udsendte USA’s Department of Homeland Security en advarsel, fordi de amerikanske energiselskabers computernetværk, som kontrollerer gasledninger, havde været under angreb siden december 2011. Angrebene benyttede sig af sofistikeret såkaldt spear phishing-strategi, hvor hackeren målretter sit angreb mod en enkelt person eller gruppe i et firma eller netværk gennem links eller pop-ups, som beder om at forny adgangskoder.

Der har også været advarsler om, at såkaldte slyngelstater, herunder Iran, har oprettet hacker-enheder eller ”cyber-sikkerhedsfaciliteter” for at kunne udføre angreb via internettet. Foreløbig er det uklart, hvor stor denne sikkerhedsrisiko er, men det er noget, der tages meget alvorligt i USA.

Den næste generation af informationsteknologi kan dog også få afgørende betydning for at løse de forbundne globale megakriser. Den kan styrke produktiviteten, øge ressourceeffektiviteten og give mulighed for at organisere arbejdet på helt nye måder.

Digitaliseringen af økonomien og samfundet rummer potentielt set en kæmpe gevinst. Men samtidig er teknologien et tveægget sværd. Den kan også misbruges, hvad enten der er tale om sofistikerede finansielle spekulationer eller nye sikkerhedskrige.