Sikkerhedskrisens turbulente farvand

Antallet af militære konflikter og territoriale stridigheder er faldende, men en række regionale konflikter truer med at sætte en kædereaktion af negative begivenheder i gang. Stormagternes geopolitiske magtspil fortsætter, og der udgår voksende sikkerhedsricisi fra ressource- og fødevarekrisen. De næste krige kan blive cyberkrige over internettet, der rammer stadig mere sårbare og digitaliserede vestlige økonomier.

De sidste fire år er verden blevet et mere sikkert sted at leve. Der er færre traditionelle krige mellem stater. Den globale sikkerhedskrise, der i 2008 var præget af terrortrusler og krigene i Irak og Afghanistan, er i øjeblikket ikke så fremherskende. Terrornetværket al-Qaeda er ved at være optrevlet, og der er ikke længere så stor risiko for terrorattentater i de vestlige storbyer som i det første tiår af det 21. århundrede.

Sikkerhedskrisen er én af syv forbundne megakriser, som kommer til at præge 2013. Læs analyser af de øvrige kriser her.

Der er heller ikke udsigt til nye stormagtskonflikter eller en ny kold krig. Kina er godt nok i gang med en større militæroprustning, og flere af nabolandene er bekymret over den stigende selvbevidsthed og ekspansionstrang. Men intet tyder på, at Kina vil risikere at sætte sit økonomiske fremskridt over styr.

USA er stadig verdens absolut stærkeste militærmagt og den eneste med reel slagkraft til globale interventioner. Men de amerikanske forsvarsudgifter skæres ned for at få afviklet de store budgetunderskud og gældsbyrden, så der vil ske en udligning af forskellene i de kommende årtier. Se figur 1.

USA – den militære supermagt" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/dbeab-bjm_det_digitale_risikosamfund2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1e290-bjm_det_digitale_risikosamfund2.png | Forstør   Luk

Cyberkriminalitet og cyberterrorisme er en del af det globale risikobillede i den digitale tidsalder.

Kilde: SIPRI Yearbook, 2012. [/graph]

Alt taler for, at Mellemøsten også i de kommende år vil være den mest usikre region i verden, selv om det arabiske forår har affødt en bølge af demokratibevægelser, der får de gamle regimer til at vakle.

Frygten for, at Iran får atomvåben, bekymrer en del nabolande, og den fortsatte konflikt mellem israelere og palæstinensere er stadig med til at destabilisere regionen. Også Indiens og Pakistans løbende grænsestridigheder og provokationer vækker bekymring blandt geopolitiske og militære eksperter, da der er tale om atommagter.

De største sikkerhedsrisici i de næste år skal dog findes på andre områder. World Economic Forum har udpeget de såkaldte ressourcekrige som den største trussel mod den globale sikkerhed i det 21. århundrede. Det kan være krige, hvor lande og regioner slås om adgangen til naturressourcer som rent drikkevand, olie eller mineraler. Det amerikanske forsvarsministerium har advaret om, at kampen om rent vand vil udløse en række globale konflikter i det 21. århundrede, på samme måde som kampen om olie har været kilden til krige og uro i det forgangne århundrede.

I den forstand er det af afgørende betydning, at verdens økonomiske og politiske ledere i de kommende år forstår at finde nye bæredygtige svar på det nexus af sikkerhedsudfordringer, der udgår fra de forbundne megakriser inden for klima, fødevarer, ressourcer og fattigdom. De har alle meget stor betydning for, om stater og regioner ender i nye militære konflikter. Lykkes det ikke at inddæmme de forbundne megakriser, kan de udløse større folkevandringer af mennesker, der strømmer mod de lommer af velstand, som findes i andre lande. Det er en risiko, som man ikke bør undervurdere.

Et tveægget sværd

I de seneste årtier er antallet af militære konflikter mellem stater aftaget, og den voksende økonomiske velstand i Asien og andre regioner kan være med til at civilisere samfundene.

Omvendt er de internationale institutioner svækket i de seneste år, og FN har kun begrænset legitimitet til at skride ind, når konflikter eskalerer. Et mere fragmenteret internationalt system øger alt andet lige risikoen for, at mindre konflikter vokser sig større.

[graph title="Det digitale risikosamfund" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Peter Schwartz 2011. 

Den stigende turbulens og usikkerhed omkring den globale økonomi er også med til at øge risikoen. NATO og USA udfylder en del af tomrummet og har den militære magt til at skride ind i et begrænset antal konflikter. Men risikoen for tilbageslag og fiaskoer er betydelig, så det er en magt, man formodentlig kun vil bruge, når der er strategiske interesser på spil. USA’s og EU-landenes budgetmæssige kvaler er også en begrænsende faktor, som i de kommende år vil lægge en dæmper på lysten til at intervenere i internationale konflikter.

Som for de andre globale megakriser er teknologien en vigtig game changer. Risikoen for cyberkrige og spredning af avancerede våben vil ifølge USA’s nationale sikkerhedsråd være stigende i de kommende år. Der er risiko for koordinerede angreb mod de digitale netværk og den infrastruktur, som bliver mere og mere digitalt styret.

Cyberkrig, der udkæmpes med trojanske heste, vira og phishing i stor skala, er billig at udføre, man kan agere anonymt, og man kan forårsage stor skade. Et worst case-scenarie er et angreb, der på en og samme tid rammer internettet, bankautomaterne, de smarte energinet, trafikreguleringen, lufttrafikken og de finansielle markeder.

Indtil nu har de statslige aktører været i stand til at forsvare sig og skabe relativt velfungerende sikkerhedssystemer, men i foråret 2012 udsendte USA’s Department of Homeland Security en advarsel, fordi de amerikanske energiselskabers computernetværk, som kontrollerer gasledninger, havde været under angreb siden december 2011. Angrebene benyttede sig af sofistikeret såkaldt spear phishing-strategi, hvor hackeren målretter sit angreb mod en enkelt person eller gruppe i et firma eller netværk gennem links eller pop-ups, som beder om at forny adgangskoder.

Der har også været advarsler om, at såkaldte slyngelstater, herunder Iran, har oprettet hacker-enheder eller ”cyber-sikkerhedsfaciliteter” for at kunne udføre angreb via internettet. Foreløbig er det uklart, hvor stor denne sikkerhedsrisiko er, men det er noget, der tages meget alvorligt i USA.

Den næste generation af informationsteknologi kan dog også få afgørende betydning for at løse de forbundne globale megakriser. Den kan styrke produktiviteten, øge ressourceeffektiviteten og give mulighed for at organisere arbejdet på helt nye måder.

Digitaliseringen af økonomien og samfundet rummer potentielt set en kæmpe gevinst. Men samtidig er teknologien et tveægget sværd. Den kan også misbruges, hvad enten der er tale om sofistikerede finansielle spekulationer eller nye sikkerhedskrige.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024