Spektakulære it-nedbrud er ikke enlige svaler

Forrige torsdag måtte den amerikanske Nasdaq-børs suspendere al handel i tre timer på grund af et it-nedbrud. Det skete blot et par dage efter, at Amazons netværk af hårdtarbejdende computere måtte slukke i 40 minutter. Tre dage forinden havde selveste Google kunnet konstatere, at internetselskabet havde været offline imellem 1 og 5 minutter, hvor verdens samlede internettrafik dalede med 40 pct. 

It-nedbruddene kom som perler på en snor. På trods af alverdens hastigt udtænkte konspirationsteorier – hvoraf en af de mere galgenhumoristiske handlede om, at den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA, udførte en softwareopdatering – var der højst sandsynligt tale om tilfældigheder, der dog har et fællestræk: Udfaldene i it-systemerne viser, at jo flere opgaver, der håndteres af det digitale maskineri, desto større bliver effekten, hvis der opstår fejl.

Nedbruddene bør derfor også give stof til eftertanke, ikke mindst i Danmark, hvor det offentlige inden for de næste par år står over for en omfattende digitalisering. Inden 2015 skal al kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Jo flere æg vi lægger i de digitale kurve, desto større grund er der til at gennemtænke alt, lige fra styring over brugervenlighed til stabilitet. Og der er efterhånden alt for mange tegn på, at disse ting halter i Danmark.

Plan B for internettet

Men først tilbage til USA. De tre store it-nedbrud viste på hver sin måde, hvor afgørende digitaliseringen er blevet for realøkonomien. Amazons nedbrud blev anslået til at koste det succesfulde it-firma omkring 5 millioner dollar i tabt omsætning. De amerikanske finansmyndigheder – U.S. Securities and Exchange Commission (SEC) – tager nedbruddet på Nasdaq-børsen så alvorligt, at det diskuteres på et separat møde den 12. september. Og Googles ganske vist kortvarige hul i internettet sænkede den globale internettrafik med 40 pct., hvilket siger noget om Googles indflydelse.

Nedbruddene har givet anledning til mange spekulationer i teknologi-kredse: Er vi helt sikre på, at it-infrastrukturen er parat til at håndtere de store datamængder? Og er vi helt sikre på, at onde kræfter ikke har lidt for let spil? 

Allerede for et par måneder siden plæderede internetpioneren Danny Hillis for, at der er behov for en Plan B for internettet. Ræsonnementet var, at internettet, der til at begynde med blev bygget som et mindre forskningsnetværk, siden er eksploderet i omfang, uden at nogen for alvor har styr på udviklingen. I en tale ved et af de anerkendte TED-Talk-arrangementer fortalte han bl.a., hvordan al amerikansk internettrafik i 2010 kortvarigt blev sendt omkring Kina – angivelig på grund af en fejl. 

Danny Hillis er ikke den eneste, der igennem tiden har advaret om et lidt for let syn på udviklingen. Den russiske sikkerhedsboss Eugene Kaspersky har slået til lyd for, at virksomheder og offentlige institutioner omfatter deres it-systemer med militæriske sikkerhedskrav ved eksempelvis at slå et digitalt hegn omkring dem. Den fremsynede ophavsmand til begrebet virtual reality, Jaron Lanier, advarede i kølvandet på de amerikanske it-nedbrud om, at den digitale infrastruktur er ved at komme ud af menneskelig kontrol, og at det naturligt vil føre til flere fejl. 

Digitaliseringens nye udfordringer

Herhjemme kender vi til it-nedbrud og deres konsekvenser. Når Dankort-systemet er nede, går handlen i stå. Og når store virksomheders it-systemer fejler, som det skete for nogle år siden for Maersk Line efter integrationen af rederiet P&O Nedlloyd, havnede containerne i forkerte havne. 

[quote align="left" author=""]Tilgangen til den digitale udvikling – som den foregår lige nu – svarer på mange måder til, hvis man isoleret så på de positive sider af bilens opfindelse.[/quote]

Konsekvenserne af sådanne nedbrud vil kun vokse i en verden, der er stadig mere datadrevet, som flere eksperter har peget på over for the Guardian. Blandt dem er Gartner-analytikeren Neil MacDonald: 

"Der har været en eksplosion i data i alle typer af virksomheder. Kompleksiteten i de systemer, der skal håndtere de store datamængder, er uforståelig for en enkelt person – og de fejler også på en måde, der er uforståelig for en enkelt person." 

Men nedbruddene er blot én af flere indikationer på, at der er grund til at tage digitaliseringen mere alvorligt. Zoomer man lidt ud, er der nemlig en række indikationer på, at vi står over for voksende udfordringer. 

Digitaliseringen og udnyttelsen af de store datamængder, der genereres – fænomenet big data – nævnes i disse år som en magisk eliksir, der skaber job, vækst og redder liv. Intet af dette er forkert, men i takt med den tættere sammenfletning til realøkonomien opstår en række udfordringer, som langtfra altid bliver adresseret. Eksempelvis kom det i fjor frem, at CPR-registret er hullet som en si.

Tilgangen til den digitale udvikling – som den foregår lige nu – svarer på mange måder til, hvis man isoleret så på de positive sider af bilens opfindelse. Nok var bilen en gevinst, idet den kunne fragte folk hurtigt fra A til B. Men havde vi som samfund ikke fulgt op på udviklingen med en fysisk infrastruktur, trafikregler og køreuddannelse, ville trafikken have været kaotisk og væksthæmmende. Det ser man i flere hurtigt globaliserede økonomier, ikke mindst Kina.

Hvorfor tænker vi ikke på samme måde om digitaliseringen? Et ikke uvæsentligt bidrag til forklaringen er, at teknologien, når den ikke er ramt af nedbrud, er så usynlig, at digitaliseringens mange omkringliggende udfordringer aldrig kommer på agendaen, før det er for sent. Og konsekvensen er, at der på mange digitale områder ikke tænkes særlig langsigtet. 

Eksempelvis halter bredbåndsinfrastrukturen stadig efter i Danmark trods mange års gode intentioner. Skiftende regeringer har i årevis overset, at en af de helt centrale forudsætninger for en moderne digital infrastruktur er et fiberoptisk net. Høje hastigheder er i dag lige så vigtigt, som vand- og elforsyning og udbygningen af jernbaner og veje har været det i tidligere epoker. 

Regeringen er nok ambitiøs, når det gælder kravene til danskernes it-anvendelse – målet er at al kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. Men uden den fundamentale infrastruktur kan vi ikke transportere de enorme mængder data, som både det faste og det mobile net skal klare.

Befolkningen skal med på vognen

Samtidig daler befolkningens tillid til den store digitaliseringsøvelse. En ny stor meningsmåling foretaget af Rambøll Management i forbindelse med den årlige pejling af Danmarks it-anvendelse, ”IT i Praksis”, viste eksempelvis, at mange danskere begynder at vægre sig ved den digitale udvikling. 

[quote align="right" author=""]Skandalen om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA’s aflytningsprogrammer har bidraget til at demonstrere, hvorfor det er vigtigt at forstå alle dimensioner af den digitale udvikling.[/quote]

Andelen, der finder det acceptabelt, at de skal anvende digital kommunikation i kontakten med det offentlige, er faldet i løbet af det seneste år. I fjor mente 59 pct, at det var en god idé. I år er andelen dykket til 48 pct. 

Retorisk bruges digitaliseringen stadig som en magisk eliksir, der kan spare penge. Men tager vi ikke hånd om de krav, det stiller – bl.a. en effektiv infrastruktur, den nødvendige tilretning af lovgivningen i en big data-æra og sikring af stabiliteten – risikerer vi at destruere det digitale fundament, der bliver så afgørende for fremtiden.

Big data, digitaliseringens egentlige råstof, vil på længere sigt skabe samme tektoniske forskydninger som dampmaskinen og forbrændingsmotoren. Begrebet er hypet til hudløshed, og mange mener, at det er gammel vin på nye flasker. Men ifølge førende eksperter er det eksempel på, at man endnu ikke har erkendt implikationerne. 

En af dem er professor ved Oxford University, Viktor Mayer-Schönberger, der mener, at det er helt afgørende at forstå begrebet og dets implikationer til bunds – netop fordi det har konsekvenser på en lang række andre områder, hvor ikke mindst spørgsmålet om privatlivets fred er relevant. 

Så sent som for et par uger siden gik den Nobelpris-vindende økonom Paul Krugman i brechen for big data. I sin blog på New York Times sammenlignede han big data-æraen med elektrificeringen i forrige århundrede.

Skandalen om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA’s aflytningsprogrammer har bidraget til at demonstrere, hvorfor det er vigtigt at forstå alle dimensioner af den digitale udvikling. Når alt lagres og bearbejdes som bits og bytes,  og når disse data kan sendes over lange afstande, er det en revolution, som åbenbarer en række nye udfordringer.

Point of no return er passeret: De færreste forestiller sig en verden uden Nasdaq, Google eller Amazon, hvilket også forklarer den alvor, som især nedbruddet på børsen har været omgærdet med. 

Men herhjemme er der god grund til også på øverste politiske niveau at tage udviklingen lige så seriøst, som det sker mange steder i verden. De færreste forestiller sig, at kommunikationen med SKAT igen skal foregå papirbaseret, eller at vi skal droppe elektroniske betalingssystemer til fordel for den håndskrevne check. 

Netop derfor er styring, forandringsledelse og strategisk fokus på den digitale udvikling så evident nødvendigt – ikke mindst for at få en efterhånden modvillig befolkning med på vognen.