Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Uanset om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen vinder valget, har de ikke mange frie mia. kr. til ny velfærd. 

Det sætter særligt Socialdemokratiet under pres, fordi partiet både lover at opretholde det nuværende velfærdsniveau til et voksende antal ældre og samtidig lover flere penge til sundhed, børn og uddannelser.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke på samme måde forpligte sig til at lade velfærden følge den demografiske udvikling og har derfor flere penge til ny velfærd – eller som vi har set det i denne valgperiode: skattelettelser.

For Socialdemokratiet betyder det, at jagten allerede nu er gået i gang på nye finansieringskilder til deres velfærdsforslag.

De måske mest opsigtsvækkende forslag går ud på, at de allerrigeste borgere skal betale mere til velfærden. Bliver Mette Frederiksen statsminister, vil Socialdemokratiet foreslå en ny supermillionærskat for den del af en borgers indtægt, der ligger over 10 millioner kr. om året.

Omkring 1.000 danskere blive berørt af den nye skat, og partiet vurderer selv, forslaget vil give en ekstra skatteindtægt på 400 millioner kr.

"Toppen må ikke stikke helt af fra alle os andre, som vi har set det i USA. Så galt er det heldigvis ikke gået herhjemme, men også i Danmark er de allerhøjeste lønninger steget rigtig meget de senere år. Vi vil give virksomhederne en god grund til at tænke sig ekstra godt om, før de giver meget store lønforhøjelser til topledelsen," siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Den nye supermillionærskat vil ikke ramme den enkelte dansker med høje indkomster direkte. Men den vil betyde, at virksomheder skal betale selskabsskat for den del af lønnen, som ligger over 10 millioner kr. Det er en stramning af den eksisterende praksis, hvor virksomheder ellers kan trække udgifter til løn fra, når der skal betales selskabsskat.

Supermillionærskatten er et af i alt fem forslag, der samlet skal finansiere nye velfærdsinitiativer for 3 milliarder nye kr. – det vil sige penge, der ligger ud over det økonomiske råderum, som ifølge Finansministeriets beregninger vil være til stede frem mod 2025.

Uden de fem forslag ville Socialdemokratiet stort set ikke kunne rykke ved velfærden, vurderer Jørgen Goul Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

"Råderummet begrænser, hvor langt Socialdemokratiet kan komme med deres ønsker, og i forhold til det samlede offentlige forbrug på op mod 600 mia. kr., er 3 mia. jo ikke mange penge," siger han.

Den slunkne statskasse

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har derfor brug for alle greb, der kan tilføre staten flere indtægter.

Socialdemokratiet her flere gange selv erkendt, at der ikke er mange ekstra kroner til velfærden. Det er senest sket i pjecen ’Jeg vil være børnenes statsminister’, der netop er omdelt til ca. 1 million danskere.

Her hedder det, at "sandheden er, at vi ikke har særligt mange penge i overskud i dansk økonomi. Der er lige akkurat nok penge til, at vi kan lade velfærden følge med, når vi heldigvis bliver flere børn og flere ældre. Det er ikke guld og grønne skove."

Bare forslaget om at "lade velfærden følge med" er meget dyrt. Det dækker over, at der skal være penge til at dække udgifterne til det stigende antal børn og ældre år. Finansministeriet vurderer i nye beregninger for Mandag Morgen, at alene det ønske vil koste 20 milliarder kr. i 2025.

Når det samlede økonomiske råderum er på 23,5 milliarder kr. i 2025, er der dermed kun plads til ny velfærd for 3,5 mia. kr. Se figur 1.

Nu er der netop tale om beregninger, hvis forudsætninger kan diskuteres. Og det er netop, hvad Socialdemokratiet gør med fuld kraft. Partiets egne beregninger viser, at der er noget mere plads til ny velfærd, nemlig ca. 10 mia. kr. til den del af velfærden, der ikke ’bare’ skal lade velfærden følge med, når der bliver flere børn og flere ældre.

Men selv i deres mere optimistiske regnestykke, når Socialdemokratiet frem til, at "vi ikke har særligt mange penge i overskud i dansk økonomi".

Den konklusion deler man i Fonden Kraka.

"Der er ikke mange penge til ny velfærd, hvis ikke man sætter skatterne op eller gennemfører flere reformer," siger senioranalytiker Niels Storm Knigge.

Han peger derudover på, at selv det noget mere optimistiske socialdemokratiske regnestykke ikke indeholder alle de ekstra mia., der skal til, hvis velfærden ikke bare skal følge med, når der bliver flere børn og ældre, men også stige i takt med servicestigninger i den øvrige del af samfundet.

Hvis velfærden også skal holde trit med den almindelige velstands- og servicestigning i samfundet, skal der endnu flere penge til.

Den lange ønskeliste

Socialdemokratiet er dermed klemt mellem den stramme økonomi på den ene side og de ønsker om ny og bedre velfærd, partiet er begyndt at fremlægge.

Problemet er, at mærkbare forbedringer af velfærden også hurtigt bliver til store ekstraudgifter.

Et eksempel er Socialdemokratiets forslag om øjeblikkeligt at droppe den årlige 2 pct. besparelse på uddannelserne. Et forslag, danskerne netop har kunnet stifte bekendtskab med i Socialdemokraternes husstandsomdelte pjece. Det vil koste mere end 850 mio. kr. om året.

Skal der derudover ansættes flere pædagoger og lærere – særligt i de institutioner og skoler, der har mange børn fra udsatte familier, sådan som Socialdemokratiet også foreslår det i pjecen – venter endnu en regning i millionklassen.

Det kan illustreres med dette eksempel: Ansættes der bare en ekstra pædagog og en ekstra folkeskolelærer i hver af de 98 kommuner, koster det ifølge et opslag i KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, godt 1,1 mio. kr. pr. kommune eller mere end 100 mio. kr. ekstra om året.

Men det er ikke bare Socialdemokratiet, der stiller forslag om at forbedre velfærden. Ud over partiets egne forslag til forbedringer af velfærden vil en mulig S-regerings røde støttepartier presse på med nye velfærdsforslag og medfølgende udgifter.

Støttepartiet SF lægger f.eks. op til, at det omstridte kontanthjælpsloft skal afskaffes. Det afskaffede SRSF-regeringen tilbage i 2011, hvorefter Løkke Rasmussens genindførte det i 2015. Beregninger dengang viste, at det vil koste mere end 350 mio. kr. om året at afskaffe kontanthjælpsloftet.

"Der er ikke råd til både skattelettelser og velfærd, som regeringen påstår. Vi vil prioritere velfærden først, og det er der råd til, hvis vi bruger pengene klogt. Men som vi skriver i pjecen, kan vi ikke love guld og grønne skove. Vi kan til gengæld love, at vi vil bruge pengene rigtigt," siger Benny Engelbrecht.

Regeringens dyre skattelettelser

I sin pjece kritiserer Socialdemokratiet også regeringen for at have gennemført skattelettelser i milliardklassen og spørger på den baggrund, om ikke en eventuel blå regering vil fortsætte med skattelettelserne efter valget.

Regeringen gør i sin skattepolitiske redegørelse fra juni regnskabet op og når frem til, at der er gennemført skattelettelser svarende til 23,5 mia. kr. frem mod 2025. Det beløb svarer til, hvad det koster at drive mere end halvdelen af landets folkeskoler, der samlet set koster kommunerne ca. 35 mia. kr. om året. Regeringens allerede gennemførte skattelettelser ligger altså ikke i småtingsafdelingen, men har et omfang, så det kan mærkes.

Det kunne derfor give mening, hvis Socialdemokratiet og Mette Frederiksen ikke bare ville stoppe skattelettelser frem over, men også rulle de allerede vedtagne skattelettelser tilbage.

"Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har ikke sagt højt og tydeligt, at de for alvor vil rulle skattelettelserne tilbage – eller finde nye indtægter, der kan virkelig kan batte. Hvis ikke de finder nye indtægter, er pengene til velfærden stort set brugt på forhånd," siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

Socialdemokratiet taler dog om et stop for skattelettelser.

"Det er klart, at regeringens øvrige skattelettelser har kostet rigtig mange penge, og vi er nu nået dertil, hvor der ikke er råd til flere, hvis vi også skal have råd til at passe på velfærden," siger Benny Engelbrecht.

Mette Frederiksen er dog ikke ene om at risikere at sidde i klemme som statsminister med mange visioner, men uden de store penge.

Skulle Lars Løkke Rasmussen genvinde statsministerposten, har han heller ikke mange penge til rådighed for den kombination af skattelettelser og øremærkede forbedringer af velfærden, han indtil nu har stået for.

Topskat ad bagdøren

Det er her, Socialdemokratiets fem forslag kommer ind i billedet. De vil føre til ekstra indtægter på 3 mia. kr. og gøre det muligt at finansiere velfærdsforbedringer, der kun kan karakteriseres som Socialdemokratiet classic.

Supermillionærskatten er sammen med et af de andre forslag – et ønske om at droppe regeringens bebudede skattefritagelse for telefoner betalt af arbejdsgiveren – rettet mod de bedst betalte lønmodtagere i samfundet og er dermed en ny slags topskat ad bagdøren.

Socialdemokratiet har tidligere kritiseret regeringens forslag om at droppe skatten på de arbejdsgiverbetalte telefoner for at være en skjult lettelse af topskatten gennemført efter sidste års ophidsede diskussion af topskattelettelser.

Skatterabatten på den arbejdsgiverfri telefon blev aftalt som en del af finansloven for 2018 mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Supermillionærskatten ligger derudover i lige forlængelse af et tidligere S-forslag om at hæve skatten for millionærer. Et forslag, der blev udformet i årene op til valget i 2011 for dog at blive opgivet under den S-ledede regering fra 2011 til 2015.

Også Socialdemokratiets forslag om at ændre arveafgiften har en profil, der rammer hårdest i toppen. Partiet vurderer, at forslaget giver en milliard kr. ekstra til statskassen.

Et fjerde forslag handler om at sætte statens tilskud til privatskolerne ned. Tilskuddet er en af de mere ideologiske markører i den politiske debat.

I denne regeringsperiode er tilskuddet flere gange blevet sat op. Nu vil Socialdemokratiet tilbageføre tilskuddet til det niveau, der var gældende under den seneste S-ledede regering i 2015.

Det sidste af de fem forslag har på samme måde en klassisk socialdemokratisk profil. Arbejdsgiverne skal fremover betale de første 40 – og ikke som nu, kun de første 30 dage – af en sygdomsperiode.

Tilsammen vil de fem forslag give staten 3 mia. kr. ekstra i indtægter. Gennemføres de, vil Socialdemokratiet få nemmere ved at gennemføre sine ønsker. I hvert fald nogle af dem.